SF afviser radikales lavere beløbsgrænse: "Vil ikke hjælpe Danmark meget"

Morten Østergaards krav om en sænkning af beløbsgrænse, møder en kold skulder fra SF’s formand
De radikale kan skyde en hvid pil efter deres ønske om at hente mere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU ved at sænke den såkaldte beløbsgrænse.

Sådan lyder afvisningen af de radikales plan fra SF-formand, Pia Olsen Dyhr. Det skriver Ritzau ifølge B.T.

Under valgkamp stillede de radikales leder Morten Østergaard det som et ultimativt krav, at en ny regeringen med Mette Frederiksen i spidsen ville lave reformer, der øger arbejdsudbuddet. Samtidig foreslog partiet at sænke den årlige beløbsgrænse for arbejdskraft fra hele verden med lidt over 100.000 kroner.

At hente folk fra tredjelande vil ikke hjælpe Danmark ret meget.

Men det forslag fra de radikale afviser SF-formanden forud for regeringsforhandlingerne på Christiansborg onsdag:

“At hente folk fra tredjelande vil ikke hjælpe Danmark ret meget. Jeg mener, at Finansministeriet vurderer, at det vil give 120 millioner kroner, hvilket ikke er meget,” lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Radikale bruger tvivlsomme tal fra DI

Der hersker stor uenighed om, hvilken effekt det vil have på arbejdsudbud og skatteindtægter at sænke beløbsgrænsen.

Den milliardindtægt ligger dog milevidt fra Finansministeriets beregninger, der anslår en årlig indtægt på 120 millioner

I de radikales 2030-plan, som blev præsenteret under valgkampen, bruger partiet tal lavet af Dansk Industri (DI), der viser en indtægt ved en sænkning af beløbsgrænsen på to milliarder kroner årligt. Den milliardindtægt ligger dog milevidt fra Finansministeriets beregninger, der anslår en årlig indtægt på 120 millioner, hvilket er det tal, som Pia Olsen Dyhr henviser til.

Hvor mange ekstra arbejdere, der vil blive tilført de danske virksomheder fra resten af verden, hvis man sænker beløbsgrænsen, er der ligeledes meget forskellige bud på. Hvor DI vurderer, at en sænkning af beløbsgrænsen vil betyder, at 10.000 danske job går til udenlandske lønmodtagere, så peger Finansministeriets beregninger på 1.200.

Resten af brød blok afviser 

Ingen af de øvrige partier i rød blok, der lige nu forhandler med Mette Frederiksen om retningen for en ny regering, deler de radikales begejstring for en sænkning af beløbsgrænsen.

Forslaget har flere gange været fremsat af Venstre, men er blevet afvist af venstrefløjen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti to gange på blot et halvt år.  

I Enhedslisten har man sagt, at partiet ikke vil bakke op om Mette Frederiksen som statsminister, hvis Socialdemokratiet føjer Radikale Venstres krav om en mere blå økonomisk linje med fokus på nye arbejdsudbudsreformer.

Det her ligner endnu et forsøg på at importere billig, udenlandsk arbejdskraft

Også fagbevægelsen er stærkt kritisk overfor en lavere beløbsgrænse. I 3F har man advaret mod at lade danskere konkurrere om deres egne jobs med resten af verden:

“Det vil ramme både ufaglærte og faglærte lønmodtagere, hvis de nu også skal konkurrere med folk uden for EU's grænser om deres egne job. Det her ligner endnu et forsøg på at importere billig, udenlandsk arbejdskraft,” siger forbundssekretær hos 3F, Søren Heisel, til Fagbladet 3F.  

De radikale står dog fast på ønsket om en sækning af beløbsgrænsen. Det siger den radikale partileder, Morten Østergaard, på vej ind til onsdagens forhandlinger:

"Den store økonomiske udfordring for både den offentlige og den private sektor er, at vi risikerer at mangle folk. Der mangler både pædagoger og industriteknikere, som vi kan ansætte. Vi skal adressere bekymringen og utrygheden hos de ansatte i de private virksomheder, om hvilken politik en ny regering vil føre," siger Morten Østergaard.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

De radikale bør lige klappe hesten inden de farer ud med et krav om at hente arbejdskraft ind udefra - I øjeblikket er der så mange usikkerheds momenter omkring de økonomiske konjukturer bla pga Brexit - Trump / handelskrige mellem stormagterne .—mm
At man så småt er begyndt at tale om at der er udsigt til økonomisk afmatning fremover . En sådan afmatning vil selvfølgelig også få betydning for om der er behov for at hente yderligere arbejdskraft her til landet.