SF angriber Danske Banks nye direktør: “Det er så åbenlyst misbrug”

"Hvis vi mener, at nogle skal have en skattelettelse, så er det sådan, det er," lyder det fra Karsten Hønge, som kritiserer skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere
Foto: SF pressefoto: William Vest-Lillesø
Han er hverken den første, eller den eneste, som benytter sig af den såkaldte forskerordning.

Ordningen, der giver firmaer og virksomheder mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft med en favorable skattebetaling, og som blev indført af daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 1992 for at gøre det lettere at tiltrække forskere og højt specialiseret arbejdskraft.

Men SF kritiserer nu Danske Banks nyudnævnte administrerende direktør, Carsten Rasch Egeriis, for på den måde at kunne slippe med at betale 32,84 procent i skat, fordi han er ansat på netop forskerordningen.

Når den administrerende direktør kan benytte sig af ordningen, skyldes det, at Carsten Rasch Egeriis indtil 2017 var ansat i Barclays Bank, i London (senest som såkaldt Chief Risk Officer).

“Det er så åbenlyst misbrug af en ordning, som er tiltænkt nogle helt andre,” siger SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, til Netavisen Pio.

Stor ekspertise i skattevaskning

“Èn ting er, at Danske Bank har stor ekspertise i hvidvaskning. Men banken har åbenbart også stor ekspertise i skattevaskning. For det er det, som der foregår. Når man i Danske Bank så åbenlyst laver skattetænkning, så går det, som man siger ude på arbejdspladserne: Som mesteren, således hans svende. Man kigger jo på mesteren, og så gør vi andre det samme," siger Hønge og fortsætter:

"Danske Bank går forrest og viser sine egne ansatte - og i øvrigt også resten af samfundet - at man skal reelt bare løbe om hjørnerne med reglerne, for det har ikke været meningen, at han (Carsten Rasch Egeriis, red.) skulle være forsker.”

Mange benytter ordningen

Senest viste en opgørelse fra skatteminister Morten Bødskov (S), at ud af de 800 danskere, som tjener mere end syv millioner kroner om året, er de 50 – altså en ud 16 - er på forskerordningen.

For at kunne benytte forskerordningen må man ikke have arbejdet i Danmark inden for de seneste 10 år. Og dernæst kan man kun være på ordningen i syv år. Men ellers er der, næsten, frit slag.

For at betale den lave skat skal ”forskere” i ordningens forstand have en forskningsmæssig uddannelse på mindst ph.d.-niveau, mens ”nøglemedarbejdere” skal have en månedsløn på mindst 68.000 kroner.

I hvert fald har såvel stjerner i Superligaen som direktionsgangene i de danske banker benyttet sig af ordningen.

Og det er gået hurtigt for bankerne: I 2011 var der kun 239 medarbejdere på ordningen, mens der i 2019 var 855. Alene Danske Bank og Nordea tegnede sig for 455 af disse.

Stramme regler

Karsten Hønge erkender, at SF selv har lagt stemmer til ordningen, der er blevet ændret flere gange siden 1992 og anerkender målet om, at styrke dansk erhvervslivs og danske forskningsinstitutioners mulighed for at tiltrække og fastholde højt kvalificerede forsknings- og udviklingsmedarbejdere fra udlandet.

Men den politiske ordfører mener, at der er behov for at stramme reglerne, så forskerordningen kun gælder for “reelle forskere”, og at indtægter over en million kroner beskattes som normal indtægt.

I 2019 kostede forskerordningen statskassen 1,1 milliarder kroner.

“Vi må have åbne linjer om, hvem der skal omfattes af forskerordningen,” siger Karsten Hønge.

Det er fikumdik

“Og hvis vi mener, at nogle skal have en skattelettelse, så er det sådan, det er. Så må man politisk beslutte, at man gerne vil hjælpe dansk fodbold eller bankdirektører. Det her er et røgslør. Det er fikumdik.”

Socialdemokratiet har dog hidtil afvist at ændre på forskerordningen med henvisning til, at det i vidt omfang er personer, der uden ordningen ikke ville arbejde – og altså blive beskattet – i Danmark.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere kritikken.

Forskerordningen

  • Forskere og højtlønnede medarbejdere, som firmaer og virksomheder rekrutterer i udlandet, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 procent + am-bidrag, i alt 32,84 procent af lønnen i syv år.

  • For forskere gælder, at deres kvalifikationer skal være godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond, og forskeren skal udføre forskningsarbejde.

  • For højtlønnede medarbejdere gælder, at de inden for kalenderåret i gennemsnit skal have en løn på minimum 68.100 kr. i 2020 (66.600 kr. i 2019) pr. måned efter fradrag af ATP.

Kilde: Skat

 

Opdateret den 1. maj. Det fremgik af artiklen af hver sjette var på forskerordning. Det er en ud af 16.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Så lav dog loven om!
Stil et lovforslag, så vi kan de hvem der stemmer imod.
Alt andet er disrespekt for de skatteplagede danskere.

Enig...hvor svært kan det være...

Når du nu snakker med finansministeren, kunne du så ikke bede ham om i al hæderlighed at kalde skat for skat og ikke samfundsbidrag?

"Danske Bank har ikke ønsket at kommentere kritikken."

Det siger jo alt...

Så er venstrefløjs Paludan klon igang igen med sine usaglige og hadefulde udfald mod lovlydige virksomheder og borgere!
Det er skræmmende at Pia Olsen Dyhr vil acceptere denne retorik, men hvad kan man forvente fra det segment!

Annonce