SF fortsætter fremgang - blå blok i knæ

Folkesocialisterne får den bedste måling i 12 år. Tre partier kæmper om at være størst i blå blok, viser ny meningsmåling.
Foto: William Vest-Lillesøe
Pia Olsen Dyhr, formand for SF
SF fortsætter fremgangen i meningsmålingerne

Hele 15 procent af vælgerne ville stemme på SF, hvis der var valg i dag.

Pia Olsen Dyhr og hendes parti står dermed til en fremgang på 11 mandater. Fra 15 til 26 mandater. Det er det højeste niveau, som SF er blevet målt til af Voxmeter i 12 år.

Det viser en ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzaus Bureau.

Socialdemokratiet går i denne måling en lille smule tilbage til 22,4 procent i forhold til før påske. Og et pænt stykke under de 27,5 procent, som partiet fik ved folketingsvalget for snart et halvt år siden.

Socialdemokratiet står i dagens måling til 39 mandater. 11 færre end partiet fik ved valget.

placeholder

Regering har tabt flertal

Regeringen er fortsat langt fra at blive genvalgt. Samlet står de tre regeringspartier i SVM-regeringen til 71 mandater - 18 færre end ved valget. Det er det samme som i sidste uges måling.

Målingen viser, at der er rødt flertal - altså uden Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne - med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet.

De fem partier står til 88 mandater - et mere end ved valget i november. Blå blok - uden Moderaterne - står til 72 mandater.

Ingen over ti procent

Blå blok er fortsat ekstremt udfordret af, at det er svært at se, hvem der skal lede den.

Ingen af partierne til højre for Socialdemokratiet får mere end 10 procent af stemmerne og hele tre partier indtager pladsen som det største parti.

Venstre, der i sidste uge fik en rekordlav måling på 8,8 procent, vinder en lille smule af det tabte tilbage og går frem til 9,4 procent. Venstre er dog fortsat næsten 4 procentpoint under valgresultatet.

Det er værd at notere sig, at Liberal Alliance ser ud til at have tabt lidt af den medvind, som partiet fik efter valgkampen.

Partiet står i denne måling til 9,4 procent, hvilket er en fremgang i forhold til valget, men partiet - som i de seneste uger hovedsageligt har været i medierne med Alex Vanopslaghs boligsag - har de seneste tre uger tabt 3 procentpoint.

Endelig er der også Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne, som har stor succes med deres meget anonyme strategi. De står også til 9,4 procent.

De 9,4 procent svarer i øvrigt til 17 mandater.

Nye Borgerlige er Folketingets mest udfordrede. Partiet, som nu er nede på to fungerende folketingsmedlemmer, efter at Peter Seier Christensen er blevet sygemeldt med stress, står i denne måling til blot 2,3 procent af stemmerne og er altså meget, meget tæt på spærregrænsen.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 10. april 2023, baserer sig på telefoninterview med 1.025 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 3. april 2023 til den 9. april 2023.

Se hele målingen her.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De 11 mandater S mister lige nu går til SF, men kan nogen se Pia som finansminister,som hun gerne ville, hun er sikkert en god politiker og godt menneske, men håndtere kriser, det tror jeg ikke hun har format til. Men igen jeg er ikke så bekymret for S, de indhenter det de kommende år.

Helle, din ukritiske og optimistiske S holdning er da beundringsværdig.
Mette F. HAR håndteret en overstået krise. Den krise vi befinder os i pt. dumper hun med glans.
Hun er helt fraværende fra den alm. danskers problemer. At hun fedter lidt med et par checks til nogle mere eller mindre velbjærgede pensionister, er kun parade-pynt.

Nå Jensen. Hvor bor de velbjærgede pensionister som du omtaler????
På Strandvejen, det tror jeg ikke.
Jeg er pensionist på 8. år, og betaler alting selv med folkepension, tjenestemandspension og en smule ATP.
Men det bliver man ikke velbjærget af, eller det tror du måske.??
Du har ikke meget til overs for statsministeren, det fremgår tydeligt af dine kommentarer.
Go` onsdag aften.

Bebyggelsen Strandlund i Charlottenlund er udelukkende beboet af "velhavende" pensionister. Sammenligner man folkepension med tjenestemandspension er det også her i tjenestemandspensionens favør.
Jeg har kendskab til 2 tidligere officerer, et ægtepar, som begge var oberster og som gik på pension da de fyldte 60 år med en pension på 2/3 del af deres oprindelige løn, svarende til en pension til hver på ca, kr. 40.000,00 pr. måned. Jeg tror lige at de klare prisstigningerne der er kommet p.g.a. inflationen. En inflation som rederiet Mærsk i øvrigt har været med til at forøge p.g.a. mangedobling af deres fragtrater som betød et overskud i rederiet på kr. 203 milliarder efter skat, ikke p.g.a. at der blev fragtet mere gods, men alene p.g.a. forøgede fragtpriser som har påvirket inflationen i opadgående retning.

Er man glat som en ål kan man overleve i selv det mest mudrede vand!

Men Siden slutningen af 1970’erne har ålen imidlertid været i rivende tilbagegang, og indvandringen af glasål til Europa er nu blot på mellem 1 og 5 % af, hvad den var i 1980. Tilbagegangen er så drastisk, at ålen nu er på listen over truede arter hos den internationale organisation IUCN (se Vandløbenes fiskearter). Her betegnes ålen som „kritisk truet“, hvilket er trinnet umiddelbart før „udryddet i naturen“.

Om den voksne ål kan erstattes af nye glasål bliver spændende i det nye mudrede politiske landskab!

Tal uden nogen som helst betydning. SVM er en arbejdsregering, som har sat sig til opgave at forandre Danmark for altid. Det Nye "moderne" Danmark er på vej. Det Nye Danmark, hvor kun A og B holdet tæller med. C holdet, de 25% på den økonomiske bund, bliver ofret og tæller ikke længere med. Noget vrøvl synes du. Så ret blikket mod Tyskland. Her blev det realiseret for 20 år siden af SPD, den tyske pedant til Socialdemokratiet.

SVM er en flertals regering. Og intet kan stoppe dem. Hvad der kommer herefter er ligegyldig. At Socialdemokratiet kommer til at miste stort ved folketingsvalget i 2026 ved Mette Frederiksen godt. I Tyskland banede SPD vælgerflugten efter HARTZ reformerne vejen for 16 år med Angela Merkel og CDU/CSU, hvor SPD vælgere i stor stil blev hjemme på sofaen af frustration og skuffelse over SPD.

Før i tiden var man Socialdemokratisk politiker med hjertet. Nu tæller kun karriere. En politisk karriere, som man tager der, hvor man kan få den.

Annonce