Annonce

SF-gruppeformand trækker sig og flere kvinder i borgmester-sædet

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Kommunalvalgets resultater er så småt ved at synke ind for de fleste, men dramaet fortsætter stadig.

I kølvandet på Dansk Folkepartis skuffende valg, har Kristian Thulesen Dahl valgt at trække sig fra formandsposten, og partiets fremtid er på usikker grund. Ovre hos SF har gruppeformanden Jacob Mark sygemeldt sig, grundet stress og overbelastning.

Endelig har dette års valg budt på en positiv udvikling for ligestillingen, da flere kvinder nu kan sætte sig for enden af bordenden med borgmesterkæden om halsen.

Til gengæld er det stadig mændene, der i langt højere grad dominerer lokalpolitik, og selvom der er fremskridt, går det stadig for langsomt, mener KVINFO.

Velkommen til Dagens Aktuelt.   

SF’s gruppeformand sygemelder sig 

I dag har SF’s gruppeformand Jacob Mark kunne meddele, at han har sygemeldt sig fra Folketinget.

Det skriver han på Facebook.

“Jeg har desværre fået en sygdom i begge øjne, der gør, at jeg har mistet store dele af mit syn – særligt på det ene øje er det rigtig slemt. Det betyder også, at jeg meget hurtigt bliver svimmel og får hovedpine,” skriver Jacob Mark (SF) på Facebook.

Øjensygdommen skyldes en længerevarende overbelastning af kroppen og sindet, skriver Mark på Facebook og understreger, at han glæder sig til at vende tilbage til politik igen, når han er kommet ovenpå.

placeholder

 

 

DF-profil forventer kampvalg 

I kølvandet på et skuffende valg for Dansk Folkeparti, har Kristian Thulesen Dahl meddelt, at han stopper som formand for partiet.

Partiets tidligere næstformand, Søren Espersen, forventer, at flere kandidater vil komme til at melde sig på banen, når der skal findes en afløser.

Det skriver Berlingske.

“Min fornemmelse er, at det ikke bare bliver en walkover med én kandidat, hvor alle peger på ham eller hende,” siger Espersen til Berlingske.

Læs hele historien her  

 

Flere kvinder i borgmester-sædet 

Ved dette års kommunal- og regionsrådsvalg kan langt flere kvinder sætte sig i borgmester-sædet.

Sidste år kunne 11 kvinder ud af 96 borgmestre iføre sig borgmesterkæden. I dag er tallet steget til 19.

Det skriver DR.

Selvom det er en positiv udvikling, at flere kvinder vælges ind i politik, går det stadig for langsomt, mener Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo.

“Målt på borgmestre er det et fremskridt og endda en rekord, men det går for langsomt. Hvis tempoet fortsætter, skal vi helt hen til 2045 eller længere, før vi får ligestilling i kommunalpolitik,” siger hun til DR.

Læs hele historien her

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce