Annonce

SF kræver redegørelse om mail-skandale og en solstrålehistorie fra Danish Crown

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Regeringen skal - hvis det står til SF - redegøre for, hvordan det kunne gå til, at Statens Serum Institut, SSI, og Sundhedsstyrelsen har slettet alle mails sendt før 22. juli.

En meget stor del af indsatte i danske fængsler har udenlandsk baggrund. En solstråle-historie fra slagteriet Danish Crown. Og Jobcenter Tårnby har nu fået i alt 70 millioner kroner fra de såkaldte varslingspuljer. Penge der skal gå til at hjælpe coronafyrede i Københavns Lufthavn og luftfartsbranchen til at få nyt arbejde.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

SF: Regeringen skal redegøre for SSI mail-sag

Der er brug for, at regeringen kommer med en grundig redegørelse for, hvordan det kunne ske, at alle mails fra SSI og Sundhedsstyrelsen, der er sendt før d. 22 juli, er blevet slettet.

Det mener SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

“Det her er ikke bare en beklagelig fejl, det er en katastrofal fejl, der kan have store konsekvenser for den vigtige evaluering af forløbet omkring coronaepidemien. Jeg vil derfor gå til sundhedsministeren og kræve, at der bliver givet en grundig forklaring på, hvordan det kunne ske, at de her vigtige mails blev slettet,” siger Kirsten Normann Andersen.

“Der må ikke herske nogen som helst tvivl om, at de her mails ikke er blevet slettet for at skjule noget, og derfor giver det også rigtig god mening med en offentlig forklaring, der kan trykprøves. Ikke mindst for at holde tilliden mellem regeringen og befolkningen ved lige,” siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.

Læs mere her.

 

Choktal i fængsler: Under en tredjedel af indsatte har dansk baggrund

Fanger med udenlandsk baggrund er i massivt overtal bag tremmerne i Københavns fængsler.

Af de 637 fanger har under en tredjedel af de indsatte dansk oprindelse – helt præcist 32,2 procent.

Resten af fangerne er indvandrere, efterkommere og udlændinge, viser en opgørelse, som Justitsministeriet tirsdag sendte til Folketingets retsudvalg.

“Det er et resultat af, at bandepakken virker, at de her mennesker er væk fra gaden og sidder med lange fængselsdomme,” siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

Også på landsplan er fanger med udenlandsk baggrund i overtal i landets lukkede fængsler og arresthuse.

De nye tal vidner om en stor overrepræsentation af kriminelle blandt indvandrere og efterkommere.

Til sammenligning udgør de nemlig kun omkring 13,3 pct. af befolkningen ifølge Danmarks Statistik.

Justitsminister Nick Hækkerup er klar til at se på, om politiet mangler værktøjer.

“Det er en skræmmende udvikling, at over halvdelen af de indsatte i landets lukkede fængsler og arresthuse i dag er indvandrere, efterkommere eller udlændinge – og den udvikling er særligt markant i Københavns fængsler,” siger Hækkerup og tilføjer:

“Vi skal fortsætte med at slå hårdt ned på banderne, og hvis politiet mangler værktøjer i den forbindelse, så er regeringen klar til at se på det.”

Læs mere her.

 

375 nye jobs hos Danish Crown

Efterspørgslen på dansk grisekød fra lande udenfor Europa er stigende, og samtidig er der også flere slagtegrise i danske stalde end længe. Derfor har Danish Crown brug for et historisk stort antal nye medarbejdere på slagterierne i Ringsted, Horsens og Blans ved Sønderborg.

Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

“Det er den største ansættelsesrunde i Danish Crown siden vi åbnede det nye slagteri i Horsens for over 15 år siden. Vi har brug for flere folk til både at slagte, udbene og pakke vores varer. Vores forventning er, at vi skal lære en stor del af de 375 nye medarbejdere op fra bunden, så hvis man har en passion for håndværk og kvalitet, er der med andre ord en rigtig god chance for at få et job nu,” siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown Pork.

Over det seneste år er der sket en vending i produktionen af slagtegrise i Danmark. Siden nytår er der slagtet godt tre procent flere grise på de danske slagterier i forhold til samme periode i 2019. Den udvikling ser nu ud til at accelerere, efter Tyskland i begyndelsen af september blev ramt af afrikansk svinepest.

Efter udbruddet er Tyskland blevet afskåret fra at eksportere til de fleste lande uden for Europa. Derfor ligger afregningen for slagtegrise i Tyskland nu langt under den pris, Danish Crown betaler de danske landmænd. Med andre ord er det nu attraktivt at fede grise op i Danmark frem for at sælge dem til landmænd i Polen og Tyskland, når de vejer omkring 30 kilo. Og det skifte slår allerede nu igennem i Danish Crowns prognoser.

"Vi følger udviklingen ude ved vores ejere meget tæt. Når vi ser to til tre måneder frem, så står vi til at få omkring 15.000 grise mere til slagtning hver uge, end vi forventede for en måned siden. Derfor er det nu, vi skal have flere folk ind, så vi er helt klar, når der bliver mere at lave," siger Søren F. Eriksen, der er CEO i Danish Crown Pork.

Gennem de seneste 18 måneder har der været en rigtig god efterspørgsel på dansk grisekød, og den er blevet endnu større nu, hvor Tyskland er afskåret fra de fleste markeder i Asien. Kina er ubetinget det største marked for dansk grisekød, men Japan, Korea, Australien og landene i Sydøstasien har også rettet blikket mod Danmark. Japan har gennem årtier været et attraktivt marked for dansk grisekød, og en stor efterspørgsel fra netop Japan er forklaringen på, at der skal ansættes flest nye medarbejdere i Ringsted.

"Vi skal bruge 160 mand alene i Ringsted. Det er rigtigt mange, men medarbejderne på slagteriet glæder sig til at tage imod deres nye kollegaer. Det samme gør sig gældende i både Blans og Horsens, hvor der er behov for henholdsvis 45 og 150 nye medarbejdere. Derudover skal vores datterselskab DAT-Schaub bruge 20 nye medarbejdere," siger Per Laursen.

De nye medarbejdere kommer til at starte stort set med det samme. Planen er at påbegynde oplæringen af de første allerede lige efter efterårsferien. Danish Crown har ca. 8000 ansatte i Danmark og i alt 23.000 medarbejder globalt.

Læs mere her.

 

19,5 mio. kroner skal hjælpe medarbejdere fra SAS og virksomheder tilknyttet lufthavnen

COVID-19 og den faldende lufttrafik har haft store konsekvenser for virksomheder i Københavns Lufthavn. Penge fra varslingspuljerne skal hjælpe 573 SAS-ansatte på orlov uden løn og 515 afskedigede medarbejdere fra tre andre virksomheder med at finde nye job.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard dispenserer fra reglerne og bevilger knap 11,4 mio. kroner til opkvalificering og hjælp til jobsøgning for 573 ansatte i SAS, der er på orlov uden løn, knap 6,2 mio. kroner for 395 opsagte Gate Gourmet-medarbejdere, godt 1,5 mio. kroner for 91 fyrede ansatte i Select Service Partner, og knap 500.000 kroner for 29 afskedigede medarbejdere hos Gebr. Heinemann Retail.

På grund af COVID-19 er aktiviteten i Københavns Lufthavn faldet drastisk, og det betyder store fyringsrunder i virksomheder tilknyttet den normalt så travle lufthavn.

Der er tidligere givet dispensation til en indsats for 405 afskedigede i SAS, og nu får yderligere 573 opsagte medarbejdere i det store nordiske flyselskab en hjælpende hånd. De 573 har konverteret opsigelsen til orlov uden løn, men er ikke garanteret at kunne vende tilbage til virksomheden. Også Select Service Partner og Gebr. Heinemann Retail har fået tilkendt varslingspuljemidler til hhv. 96 og 114 fyrede medarbejdere.

Blandt de opsagte i de fire virksomheder er mange ufaglærte eller grupper af faglærte, og flere af dem har forældede kompetencer. Der er også funktionærer med og uden ledelsesansvar. Jobcenter Tårnby vurderer, at de i øjeblikket vil have svært ved at finde et nyt arbejde uden en særlig indsats.

Jobsøgningsforløbet vil blandt andet indeholde kompetenceafklaring, rådgivning om brancheskift og hjælp til ansøgninger. Opkvalificering kan fx være AMU-kurser til lager og logistik, krankørekort, ledelseskurser samt moduler i dansk, it og matematik.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

“Jeg bor selv på Amager, er vokset op iblandt og kender mange lufthavnsansatte. Det påvirker mig selvfølgelig dybt at se mange af de mennesker miste deres arbejde - et arbejde de måske har haft i årtier. Det er også mennesker, hvoraf mange har behov for hjælp til at komme videre, fordi et brancheskift ofte kræver andre kompetencer.”

Hummelgaard fortsætter:

“Regeringen har sat flere initiativer i værk for at hjælpe flybranchen. Der er givet garantier for at holde hånden under SAS, og regeringen og en række partier har også indgået en aftale til en kvart milliard kroner. En aftale, der skal genstarte luftfarten og redde arbejdspladser.”

Beskæftigelsesministeren oplyser, at S-regeringen nu har givet over 70 mio. kroner under coronakrisen fra varslingspuljerne til Jobcenter Tårnby:

“Jeg håber, at midlerne fra varslingspuljerne kan være med til, at flere af dem, der ikke lige nu er brug for i luftfartsbranchen, hurtigt kan finde et nyt arbejde i andre brancher.”

 

Regeringen klar til lovindgreb over for vanvidsbilister

Regeringen er klar til at tage hurtige initiativer rette mod vanvidskørsel.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag under et samråd i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, som er indkaldt af Venstre.

“Hvis Venstre, der appellerer til handling i dag, er med på det, så vil jeg gerne tilbyde nu, at vi aftaler, Socialdemokratiet og Venstre, at jeg straks lægger det forslag om vanvidskørsel i salen,” siger justitsministeren, der under samrådet direkte tilbød Venstre, at tage planlagte initiativer mod vanvidsbilisme ud af politforhandlingerne og i stedet lægge dem ned i folketingssalen:

“Så vi øjeblikkeligt kan få grebet ind over for vanvidskørsel, med beslaglæggelse, konfiskation og bortsalg,” siger Nick Hækkerup.

Regeringen foreslog i februar, at biler som udgangspunkt altid skal konfiskeres ved vanvidskørsel. Også selv om bilen er ejet af andre, for eksempel et familiemedlem til vanvidsbilisten eller et leasingselskab.

Bilen skal derefter som udgangspunkt bortauktioneres.

Venstre har indkaldt til samrådet på baggrund af den seneste tids uro i området ved Motalavej i Korsør, hvor to klaner med oprindelse i Libanon har skabt stor utryghed for alle andre.

Nick Hækkerup er indkaldt i samrådet sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Nick Hækkerup kalder sit forslag til Venstre for "en fremstrakt hånd". Men Venstres boligordfører Heidi Bank: 

“Det er ikke kun et spørgsmål om vanvidskørsel, selv om det er et stort problem. Ikke bare på Motalavej, men også i Aarhus, hvor jeg kommer fra,” siger Heidi Bank.

Læs mere her.

placeholder

 

Regeringen vil gøre det muligt at pålægge udlændinge i udsendelsesposition test for COVID-19

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye fremsætter et lovforslag, der skal gøre det muligt at pålægge udlændinge uden lovligt ophold at lade sig undersøge for COVID-19, hvis det er nødvendigt for at kunne udsende dem.

Forslaget kommer, fordi visse flyselskaber og lande, som udlændingene skal udsendes til, stiller krav om en negativ COVID-19-test hos de pågældende udlændinge. Det er i dag ikke muligt at pålægge udlændinge at lade sig undersøge for COVID-19 eller andre smitsomme eller overførbare sygdomme i forbindelse med en udsendelse. Det har den konsekvens, at udlændinge, der skal udsendes, kan modsætte sig en sådan undersøgelse og dermed i praksis umuliggøre udsendelsen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:

“Jeg vil ikke acceptere, at udlændinge forhindrer udsendelse ved at nægte at blive testet for corona. Udlændinge, der ikke har ret til at være i Danmark, skal på et fly hjem hurtigst muligt. Derfor vil vi gøre det muligt at pålægge udlændinge at blive testet, hvis det er nødvendigt for udsendelsen.”

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet