Men måske burde SF-formanden i højere grad kigge indad. Sammen med Alternativet støttede SF nemlig umiddelbart efter valget op bag regeringen, Konservative og Dansk Folkepartis ønske om at genindføre boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget. Og netop den beslutning er medvirkende til, at der skal spares penge på blandt andet uddannelse, forskning, udviklingsbistand og klimaindsatsen.

SF støttede finansiering over finansloven
Af aftaleteksten mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet og SF fremgår det, at boligjobordningen skal videreføres i 2016 og 2017, og at den skønnes af koste 0,8 milliarder kroner hvert år. Derimod fremgår det ikke af aftaleteksten, hvordan ordningen skal finansieres. Her hedder det blot, at ”I 2016 og 2017 finansieres ordningen på finanslovene for 2016 og 2017”.

SF og Alternativet har med andre ord lagt stemmer til at dele gaver ud til især de velstillede boligejere, men ladet det være op til blå blok at bestemme, hvem der skal betale regningen – og det er altså den regning, regeringen i dag har udskrevet. Ved ikke at tage ansvar for finansieringen har SF og Alternativet derfor et medansvar for de besparelser, der blev fremlagt i dag.

Med en pris på 0,8 milliarder kroner i 2016 er håndværkerfradraget, næst efter de ekstra milliarder til sundhedsområdet, det mest udgiftskrævende forslag i regeringens finanslov. Det svarer til næsten samtlige de penge, der skal spares på uddannelsesområdet, eller til tre (!!) af de børnepakker, som regeringen nu har besluttet af spare væk.

Lille effekt på beskæftigelsen
SF har blandt andet forsvaret sin støtte til boligjobordningen med, at den målrettes ”grønne”, klimavenlige forbedringer af boligen. Men efter at det står klart, at en del af finansieringen altså kommer ved at spare på andre klimainitiativer, kan der også sættes spørgsmålstegn ved det argument.

Tidligere er det kommet frem, at beskæftigelseseffekten af ordningen er meget lille. Det er også kommet frem, at ordningen ikke er med til at øge arbejdsstyrken. Eneste effekt af ordningen er, at mere sort arbejde registreres som hvidt. Samtidig viser tal fra Skatteministeriet, at mens kun 5,4 procent af danskerne med indkomster under 200.000 kroner om året gjorde brug af fradraget, så var det hele 39 procent af danskerne med indkomster over 700.000 kroner, der gjorde brug ordningen.

SF må derfor spørge sig selv, om det nu var klogt at støtte op bag Løkkes håndværkerfradrag, uden at have finansieringen på plads. Er det virkelig værd at sikre lavere skat til landets rigeste boligejere, hvis prisen er de massive besparelser, der blev fremlagt i dag?