SF skifter kurs: Nu skal personskatten op for alle

For et år siden ville SF give skattelettelser til de lavtlønnede. Men nu vil SF hæve bundskatten for både direktøren og kontanthjælpsmodtageren. Forslaget møder stor modstand – også i egne rækker.
Der er brug for et markant løft til velfærden. Derfor skal både direktøren og kontanthjælpsmodtageren hoste op med flere penge hver måned. Sådan lød meldingen i dag fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, da hun på partiets sommergruppemøde præsenterede oplægget Et ekstraordinært velfærdsløft.

SF over de næste ti år øge de offentlige udgifter med 6,6 milliarder kroner om året. Til det formål vil partiet blandt andet hæve bundskatten med 0,21 procent, så alle danskere med en skattepligtig indkomst vil komme til at betale mere i skat. Partiet kalder skattestigningen et ”velfærdsbidrag”.

Samfundet havde sidste år skatteindtægter på 942 milliarder kroner, og SF’s forslag vil dermed øge de offentlige skatteindtægter med knap 0,2 procent. Det er kun de 0,2 procent ekstra indtægter, partiet forestiller sig skal hedde ”velfærdsbidrag”.

Der er tale om lidt af en vending i SF-linjen. SF gik ellers sidste år til valg på at give skattelettelser målrettet lavindkomstgrupperne med 7 milliarder kroner om året under parolen ”Det skal bedre betale sig at arbejde”. Pengene skulle dengang findes gennem øget beskatning af finanssektoren.

Baserer politik på dynamiske effekter
De 1,7 milliarder kroner, som en hævelse af bundskatten vil indbringe, vil SF bruge på at skabe bedre arbejdsmiljø, sikre at flere unge gennemføre en ungdomsuddannelse og give mere hjælp til arbejdsløse.

Der vil ifølge SF være tale om en ”investering”, fordi udgifterne over en årrække vil sikre, at flere kan deltage på arbejdsmarkedet mens færre vil havne på overførselsindkomst. Derfor kan bundskatten også sænkes igen inden for en overskuelig periode, mener SF. Partiet mener med andre ord, at en stigning i de offentlige udgifter vil være selvfinansierende på grund af såkaldte ”dynamiske effekter”.

SF har ellers heftigt kritiseret, at Finansministeriet indregner dynamiske effekter af eksempelvis lavere skat, fordi der er stor usikkerhed om de faktiske effekter. Men det er noget andet når det handler om offentlige udgifter, mener SF:

”Vi vil sparke til Finansministeriet og deres regnemodeller, så penge til børn, uddannelse, godt arbejdsmiljø og anden forebyggelse ses som det det er, nemlig investeringer, der sparer udgifter og giver andre dynamiske effekter ikke mindst i form af, at flere kan klare et arbejde.”, hedder det i oplægget.

Som tilfældet er med skattelettelser, må det dog også i forhold til øgede offentlige udgifter siges, at dokumentationen for de dynamiske effekter er forholdsvis sparsom. Hvad der skal ske, hvis de dynamiske effekter ikke indtræffer i den størrelsesorden SF opererer med – om den forhøjede bundskat skal fastholdes eller de offentlige udgifter sænkes – er uklart.

Afviser beskyldninger om asocial profil
Forslaget har imidlertid fået en kold skulder af både højre- og venstrefløjen. ”Jeg må indrømme, at jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal finansiere mere velfærd ved at øge uligheden.”, skriver skatteordfører Rune Lund på Facebook. Og fra partiets egen ungdomsorganisation lyder meldingen, at forslaget er ”en ommer”.

Bundskatten betales af alle med en skattepligtig indkomst, og altså også personer på overførselsindkomst såsom kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og pensionister.

På dagens pressemøde understregede partiformand Pia Olsen Dyhr flere gange, at der er tale om en progressiv skat, fordi 0,21 procent af en direktørløn trods alt er mere end 0,21 procent af en LO-arbejders løn. Ifølge SF vil forslaget betyde, at en ”direktør” skal aflevere 1.752 kroner mere om året i skat. Til sammenligning skal en LO-arbejder hoste med 576 kroner, en dagpengemodtager med 372 kroner og en folkepensionist med 264 kroner om måneden.

Ud over ”velfærdsbidraget” på 1,7 milliarder kroner, vil SF også skaffe 4,9 milliarder kroner ved at sætte ind over for skattesnyd, skatteunddragelse og momssvindel. Ud over ansættelse af 400 ekstra medarbejdere i SKAT, er partiet dog ikke voldsom konkret i forhold til, hvordan det skal ske. Pengene skal bruges til en såkaldt børnepakke, blandt andet med bedre normeringer i daginstitutionerne.


Kommentarer fra Facebook