SF’ere klæder os på til tech-tidsalderen

Hvad gør vi når robotter og computerprogrammer kommer og tager alt arbejde, det spørgsmål adresserer to fremtrædende SF’ere i tankevækkende debatbog
"Vi ser ind i en fremtid med eksponentiel teknologisk vækst, hvor vores job og samfund bliver udviklet og udfordret af kunstig intelligens og robotter"

Det er rammen for debatbogen med den fulde titel ”Oprør for fremtiden - Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid”, som de to SF'ere, tidligere næstformand, nu medlem af regionsrådet, Peter Westermann og finansordfører Lisbeth Bech Poulsen har skrevet.

Det har været lidt småt med antallet af debatbøger fra fremtrædenerne SF’ere de senere år og derfor er det også ekstra interessant at se hvilken politisk kurs som partiets mere tænksomme typer ønsker at sætte.

Når mennesker bliver overflødige
Bogen handler – ganske rettidigt - om hvordan man politisk tøjler den teknologiske og digitale udvikling, som lige nu forandrer den verden vi lever i. Hvad gør vi når kunstig intelligens, automatisering, robotter, droner og selvkørende biler inden for få år vil have vundet dominans.
Den udvikling vil tage det manuelle lønarbejde fra en hel masse mennesker, som så enten skal omskoles eller på anden måde parkeres på offentlige ydelser.

Det andet er, at de teknologiske giganter som Facebook, Google og Amazon vil udvikle sig til enorme monopoler, som kan diktere verdensgang udenom om demokratiske systemer. For hvordan sikrer vi kontrollen med de firmaer, der lever af at sælge vores data?

Det hele bliver forklaret med mange velvalgte anekdoter og gode og konkrete eksempler på spændende og tankevækkende opfindelser, som på den ene side forandrer verden til det bedre, men som samtidig overflødiggør mennesker.

Læg dertil en finanssektor ude af kontrol og hele udfordringen med klimaforandringer og migrationsbølgen, og så er der rigelig at tage fat på for de to folkesocialister.

Til kamp for mere fritid
Men hvad er så deres løsning? En klassisk karikatur siger, at forskellen på socialdemokrater og SF’ere er, at socialdemokrater drømmer om at alle har et arbejde, mens drømmen for SF er at folk får mere fri. Og de står så overfor en højrefløj, der bare vil have lavere løn.  

Men drømmen om fritid gælder også for Bech Poulsen og Westermann, der tror på, at netop denne digitale revolution vil gøre mange mennesker overflødige og som konsekvens deraf, må man så deles mere om det arbejde, der er tilbage. Målet er derfor en 25-timers arbejdsuge allerede i 2033.

De vil også gerne have borgerløn, eller ’universal basisindkomst’ som det så smukt hedder. Alle skal som udgangspunkt have 12.500 kroner om måneden i indkomst, ganske uden modkrav til aktivering eller jobsøgning. Det hele skal betales af højere skatter på de rigeste, og af bankerne og de store virksomheder.

Der er på teknologiområdet mange interessante betragtninger og forslag om, hvordan man bedre beskytter borgerne, når nu alle render rundt og er online hele tiden, og hele ens digitale tilværelse bliver kortlagt ned til mindste detalje. Her samler de teten op fra deres tidligere partifælle Ida Auken, der var dybt involveret i den digitale revolution.

Det har vi hørt!
Det er originalt og ambitiøst at prøve at sætte den digitale udvikling ind i en dansk venstrefløjssammenhæng og få perspektiveret de udfordringer, som uanset hvad kommer til at kræve hårdtslående svar. Bogens kapitel om den griske finanssektor er til gengæld ikke videre originalt.

Det er mere eller mindre et opkog af den samme kritik af bankerne og investeringsselskaberne, som mange på venstrefløjen har kørt siden finanskrisen i 2007: De finansielle supermarkeder, banker der er too big to fail, høj-frekvenshandler, korttidspekulation og transfer-pricing, alt sammen krydret med rigelige referencer til alle venstrefløjens yndlingsøkonomer som Thomas Piketty, Joseph Stiglitz og Ha-Joon Chang.

Indignation er der rigelig af, men intet af det virker dog som ny viden, og de to forfattere formår desværre ikke helt at lægge et nyt lag på kritikken.

Deres løsningsforslag er derfor også mange af de samme travere, som andre venstrefløjsdebattører allerede har forslået; skat på finansielle transaktioner, opsplitning af banker og realkredit og en grænse for hvor stor en markedsandel, en enkelt bank må have.

Men det er små skønhedsfejl, i en ellers rimelig vellykket debatbog. Bogen har været savnet, tankerne peger fremad og ’Oprør fra midten’ giver appetit på flere nye udgivelser fra tænkende SF’ere.
 

Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann: ”Oprør for fremtiden. Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid”. 236 sider. Er udgivet på Gyldendal.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce