SF’s integrationsordfører advarer om enorme integrationsproblemer i Danmark

”Vi må og skal have formidlet, at i Danmark står demokrati og frihedsrettighederne over religionen,” mener Halime Oguz
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Halime Oguz (SF), integrationsordfører
Der er enorme integrationsproblemer i Danmark. Integrationsudfordringen er Danmarks største samfundsproblem. Det mener SF’s integrationsordfører, Halime Oguz.

“Vi må og skal have formidlet, at i Danmark står demokrati og frihedsrettighederne over religionen. Ellers må de slå sig ned et andet sted,” skriver hun i et debatindlæg i netmediet Altinget.

Oguz giver i debatindlægget flere konkrete eksempler på, hvor slemt det efter hendes mening står til med integrationen, særligt i skolerne.

Ved at gå ud af kontrol

Oguz oplever, at lærere, undervisere, socialrådgivere og integrationsmedarbejdere i stigende grad vælger at bøje af.

Halime Oguz fastslår, at Danmark har parallelsamfund, parallelkultur og kultursammenstød. Hun mener, at tingene er ved at gå ud af kontrol, ikke alle steder, men nogle steder.

Oguz’ pointe er, at vi ikke må bøje af. Undervisere, socialrådgivere og integrationsmedarbejdere er tværtimod nødt til at stå fast.

Oguz understreger, at de problemer, hun beskriver, er reelle. At de er virkelighed mange steder. Derfor er det efter hendes mening vores alles ansvar at sikre den demokratiske dannelse.

“For de her problemer går ikke væk – de vil kun vokse, hvis ikke vi går direkte og konsekvent til værks. Det haster,” lyder appellen fra SF’s integrationsordfører, Halime Oguz, der selv har en tyrkisk baggrund og er vokset op i Odense-bydelen Vollsmose.

Angriber venstrefløjens berøringsangst

Halime Oguz er inde på samme emne i et nyligt udsendt afsnit af 24syv-programmet Alis Fædreland.

Her taler hun om, hvordan det i den grad ærgrer hende, at venstrefløjen er bange for et opgør med multikulturalismen.

Halime Oguz taler i programmet også om kvindefrigørelse, indvandrerkultur og social kontrol, som hun selv oplevede, da hun som 17-årig endte i et arrangeret ægteskab.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Halime Oguz er ved at forstå at integration er umulig, og at islam ikke hører til i Danmark. Godt gået af en SF'er, selv om det er mindst tredive år for sent.
De næste skridt må være at lukke for mere import af islam i Danmark, og hjemsendelse/udsendelse (uden fortrydelsesret) af de uintegrerbare individer der allerede er her; gerne med en pæn pose penge i lommen for min skyld. På langt sigt bliver det alligevel billigere for Danmark.

SF tror stadig, at de kan konvertere muslimer til at blive søde danske velfærdssocialister. De forstår ikke, at venstrefløjen for muslimer i Danmark er et middel, og aldrig nogensinde bliver et mål. Remigration er den eneste løsning på det, som hun kalder "integrationsproblemer", som i virkeligheden bare er helt naturlig islam.

Endelig en på venstrefløjen, der ikke er offer for gruppetænkning, men kan se realiteterne.

Mon ikke Halime Oguz snart mister posten som integrationsordfører i SF?

Det er noget uforståeligt, at vi skal integrere flygtninge, da vi forventer de flytter hjem igen når deres land er fredeligt. Kan se mange bruger som undskyldning for netop IKKE at vende hjem, at deres børn er blevet "for danske" og at de ikke kender deres eget sprog og kultur. Vi gør jo kun os selv en bjønetjeneste.

Indvandrere til landet skal og må i mine øjne integreres hurtigst muligt, uanset hvor på kloden de måtte komme fra. Mange af dem lever i små parallelsamfund, Boede på et tidspunkt op af en stor kinesisk restaurant i Kastrup. Det var en stor familie af kinesere, der fra morgen til sen aften KUN talte kinesisk kunne man høre, da deres bagdør altid stod åben. Det var kun den unge generation, som kunne dansk og som serverede i restauranten.

Vil man Danmark må man også integrere sig, det må vi andre jo også når vi besøger eller flytter til deres lande og ikke mindst efterleve både sprog og kultur.

Du kan ikke samligne >Kineser med Muslimer.Kineser og de fleste ander folkeslag,
har integreret sig i Danmak ved at de først og fremest lever efter Grundloven.
Sådan er det ikke med mange muslimer der er det koranen før grundloven.

Der bor mange danskere i Kina, og det er mindre end 10% der taler Kinesisk, alligevel klarer de sig fint.

Danskere i Kina burde lære kinesisk. Når det så er sagt… Jeg gætter på at samme danskere ikke forsøger at lave om på kinesisk kultur og kræve at der serveres deller i børnehaven. Jeg gætter på at danskerne fuldt ud respekterer kineserne og deres love. Og så har jeg en fornemmelse af at de forsørger sig selv. Så totalt ingen sammenligning.

Det er noget sent, at komme i tanke om.

Problemerne har kunnet iagttages over en lang periode.
Pilen har peget og peger tydeligt på personer fra visse oprindelseslande, der er karakteriseret v/en stor andel, der har tilrettelagt en tilværelse her i landet - baseret på (livslang) offentlig forsørgelse og følgelig har en lav erhvervsfrekvens samt en foruroligende høj placering i kriminalitetsstatistikkerne.
Men en slap tilgang til virkelighedens realiteter har i sagens natur konskesvenser.
SF har derfor sin store andel i et Danmark i opløsning.

Synes det er opløftende at se, at en SF’er med anden etnicitet end dansk - og sikkert muslim, selvom jeg ikke ved det - tager bladet fra munden. Lad os få mere af det og lad være med at udskamme Oguz for fejlbeslutninger hendes parti har taget igennem tiden. Jo flere der ser lyset og udøver selvjustits des bedre.

Jeg har hørt programmet Alis Fæderland og hun har ret med at der er en muslimsk minorite,der opdeler os i Danmark
som dem og os.
Jeg kan fortælle at jeg kender en muslimsk dreng,der faldt på sin cykel.
Og jeg spørg ham om det gør ondt,hvortil han svar, ja, men jeg græder ikke, det er kun danske børn der græder.
Det tror jeg ikke er noget han finder på at sige ,men det er forælder og den del af det muslimske samfund der ønsker en forsat opdeling af det danske samfund,der opdrager deres børn til at se danske børn som dem, og
os som lever det rigtige liv.
Og det er uhyggeligt at det finder sted,og hvis det bliver ved, vil der være flere og flere der vil sige.
Så rejes dog hjem,eller som minimum,find et andet land hvor i kan udøve jeres midelalerlig tankegang.

Annonce