Sidste udkald for landets nedslidte

Opbakningen til at skabe en værdig tilbagetrækning for de nedslidte er større end nogensinde. De næste skridt er en fælles model og et nyt folketingsflertal.
Foto: Colourbox
Der er brug for en løsning for de mest nedslidte på arbejdsmarkedet. Den løsning er en differentieret pensionsalder. Men det kræver, at fagbevægelsen kan finde fælles fodslag, hvis Finansministeriet skal overbevises. Og det kræver en ny regering.

Da VK-regeringen, sammen med Dansk Folkeparti og de radikale, gav efterlønnen det endelige dødsstød i 2011, satte man efterlønnens oprindelige målgruppe – de fysisk nedslidte - i en nærmest umulig situation. Tilbuddet til de særligt nedslidte, forduftede som dug for solen.

Tilbuddet til de særligt nedslidte, forduftede som dug for solen

De mennesker, der havde knoklet allermest med det hårdeste fysiske arbejde og troligt har betalt deres skat fra de var 17 år, måtte fra da af, se frem til fem ekstra år på arbejdsmarkedet og en pensionsalder som er tilpasset akademikere og funktionærer.

En slagter med ondt i skuldre, knæ og ryg, fik samme pensionsalder som akademikeren, der først kom på arbejde som 26-årig, og hvis største fysiske belastning, stammer fra de evige ture i spandex på racercyklen ned ad Strandvejen, ind til skrivebordsjobbet i København.

Den stivnakkede akademisering

Nedslidning er langsomt kravlet længere og længere op på rangstigen over de højst prioriterede politiske emner i den danske debat.Det skyldes en massiv indsats fra fagbevægelsen (og især Fødevareforbundet NNF), men det skyldes også, at flere og flere af de nedslidte nu nærmer sig alderen, hvor de står uden muligheder.

Nedslidningen har på samme måde som erhvervsskoler, social dumping og udhuling af dagpengene ligget under for det man kunne kalde akademiseringen af dansk politik. Nemlig det faktum, at der er kommet flere og flere akademikere i det politiske system, på bekostning af de ufaglærte og de faglærte.

Nedslidningen har på samme måde som erhvervsskoler, social dumping og udhuling af dagpengene ligget under for akademiseringen

Det skaber en skæv debat. Selvom man helst ikke må nævne det i finere selskaber, så kan man lige så godt erkende, at de emner, som alle os akademikerne har haft mindst berøring med, også er dem der har haft sværestt ved at bide sig fast i den offentlige debat.

Akademiseringens politik er kun langsomt ved at vende sig og dens konsekvenserne, rækker langt ind i det politiske system, hvor de radikale, siden vedtagelsen af regeringsgrundlaget i det sorte tårn helt tilbage i 2011, stivnakket nægtede at bidrage til en løsning for nedslidte lønmodtagere.

Det betyder at de radikale stadig holder fast i det akademiske ekkokammer, hvor øjnene forbliver lukket overfor arbejdsmarkedets største udfordringer.

Sejren der aldrig gav en endelig løsning

På trods af ligegyldigheden fra akademikerne, kæmpede fagbevægelsen og andre gode kræfter dog videre.

Forbilledlig kampagne fra fagforbundet 3F og et stykke dygtigt parlamentarisk arbejde af Socialdemokratiet

Kampen mod en endnu højere pensionsalder - som Lars Løkke Rasmussen ellers mente var nærmest altafgørende for dansk økonomi - blev vundet på grund af en forbilledlig kampagne fra fagforbundet 3F og et stykke dygtigt parlamentarisk arbejde af Socialdemokratiet overfor Dansk Folkeparti.

Hårdt presset valgte Dansk Folkeparti, at gøre det helt rigtige. Partiets kovending løste dog ingen af de problemer, som de selv havde skabt ved afskaffelse af efterlønnen, men det gav dem mulighed for at købe aflad for deres største ugerninger

De senere år har debatten om de mest nedslidte været reduceret til blot at handle om 1) bedre arbejdsmiljø (bekæmp besparelser i arbejdstilsynet), 2) udvidede muligheder for sporskifte og 3) en forbedring af ordningen for seniorførtidspension.

Alle sammen tiltag, der er både vigtige og relevante, men som samtidig ikke sikrer den værdige tilbagetrækning for de nedslidte

Alle sammen tiltag, der er både vigtige og relevante, men som samtidig ikke sikrer den værdige tilbagetrækning for de nedslidte, som har brug for en løsning nu.

Uden den egentlige løsning, har de nedslidte danskere været henvist til en limbotilværelse imellem job på smertestillende medicin, ledighed på sygedagpenge, eller den utaknemlige tilværelse som kandidat til førtidspension, med dens evige forsøg på at opnå et stempel som værende invaliderende syg, at man ikke kan arbejde noget sted i bare fem timer.

Tættere på en løsning end nogensinde

Det er fortsat brug for massiv og ambitiøs indsats fra fagbevægelsens side, hvis døren til maskinrummet i Finansministeriet skal nedbrydes, for at bane vejen for en løsning for de nedslidte.

Slagternes fagforening NNF har stået i spidsen for kampen, men med LO’s kampagne ’Flere gode år’ og en særdeles tydelig markering fra Danmarks største fagforbund 3F er der solid opbakning til at finde en bedre løsning.

En politisk sejr for de nedslidte vil for alvor komme tættere på, hvis det lykkes for den samlede fagbevægelsen, at stille sig skulder ved skulder om en fælles løsning

Akademikeren og brolæggeren skal ikke have samme pensionsalder. En sådan politisk sejr for de nedslidte vil for alvor komme tættere på, hvis det lykkes for den samlede fagbevægelsen, at stille sig skulder ved skulder om en fælles løsning.

Vi er tættere på indførelse af en værdig tilbagetrækning. De næste skridt handler om at finde en fælles model og et nyt regeringsflertal.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio. (På orlov)


Kommentarer fra Facebook