Simon Emil: Dagpengereformen var en succes

En ny rapport giver et indblik i, hvad der skete med de 34.000 ledige, der faldt ud af dagpengesystemet i 2013. Økonomiministeren kalder reformen en succes
En ny rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriet gør os lidt klogere på, hvad der skete med de godt 34.000 ledige, der faldt ud af dagpengesystemet i 2013, efter at dagpengeperioden blev forkortet fra fire til to år.

Tallene viser, at en tredjedel af dem var i job ét år, mens under halvdelen af dem var i beskæftigelse tre år efter deres dagpenge udløb. Ved udgangen af 2017 var der 32 procent af gruppen, der endnu ikke havde genoptjent dagpengeretten.  

Det var en meget ophidset diskussion, hvor der blev tegnet nogle urimelige skræmmebilleder af konsekvenserne

Økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille mener på baggrund af tallene, at reformen var “en succes”. Han kalder debatten om de sociale konsekvenser af reformen - der særligt var anført af venstrefløjen og fagbevægelsen - for “dommedagsprofetier”:

“Det var en meget ophidset diskussion, hvor der blev tegnet nogle urimelige skræmmebilleder af konsekvenserne af den kortere dagpengeperiode. På trods af dommedagsprofetierne ser vi, at en stor del af de personer, der opbrugte retten til dagpenge, relativt hurtigt kom i job i løbet af de første tre år,” lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll-Bille til Berlingske.

Det er et problem, at det lykkes Simon Emil Ammitzbøll-Bille at sælge analysen som bevis på, at reformen var en succes, mener Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser og folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Der gøres ikke engang et forsøg på at besvare helt centrale spørgsmål

Han mener ikke, at analysen besvarer de helt centrale spørgsmål i forhold til reformens konsekvenser:

“Der gøres ikke engang et forsøg på at besvare helt centrale spørgsmål. Hvad ville der være sket uden reformen med hensyn til beskæftigelse? Hvordan ville det have set ud, hvis der ikke havde været et skift til højkonjunktur i perioden efter? Og hvordan er det gået med dem, der ikke kom i arbejde, efter de røg ud?,” siger han til Netavisen Pio.
 

Intet bevis på en succes

Der er brug for mere grundige studier af, hvad der er sket med de mennesker, der har mistet retten til dagpenge, hvis man vil sige noget om, hvordan reformen har virket, mener Torben Tranæs, vismand og forskningsdirektør i VIVE, Det Nationale Forsknings-og Analysecenter for Velfærd:

“Umiddelbart ser det ud til, at omkostningerne ved den kortere dagpengeperiode er tre gange så høje, fordi 9.000 i stedet for 3.000 rent strukturelt falder ud om året. Det kan man dog ikke sige, fordi det afhænger af, hvor de vandrer hen i de følgende år i forhold til, hvordan det ellers ville være gået dem,” siger han til Berlingske.

Hvis det skal udlægges som bevis på, at reformen var klog, kræver det noget af en spindoktor

Man kan ikke konkludere, at reformen var en succes på baggrund af analysen, mener Verner Sand Kirk. Tallene siger nemlig ikke noget om, hvad der ellers ville være sket med de 34.000 ledige, der faldt ud af dagpengesystemet 2013, for analysen holder ikke resultaterne op mod noget andet:

“Trods et par figurer, som jeg ikke mener er helt retvisende, så er det alt i alt et ganske hæderligt embedsmandspapir, der ikke konkluderer ret meget mere, end bukserne kan holde til. Hvis det skal udlægges som bevis på, at reformen var klog, kræver det noget af en spindoktor og en ikke alt for kritisk avis,” lyder det fra Verner Sand Kirk.  
 

Timingen gjorde den katastrofal

Fordi dagpengereformen ramte under en økonomisk krise, mener Verner Sand Kirk, at halveringen af dagpengeperioden blev katastrofal:

“Den blev lavet efter en højkonjunktur og blev effektueret efter en krise, hvor man havde fyret folk i hobetal. Desuden løj man om konsekvenserne af den. Derfor affødte det en tsunami af folk, der blev ramt,” udtaler han til Berlingske.

Det skete på et tidspunkt, hvor der var krise, og det skabte en utryghed, som var voldsom på det tidspunk

Reformens timing gør, at Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, modsat økonomiministeren ikke vil kalde reformen en succes:

“Det skete på et tidspunkt, hvor der var krise, og det skabte en utryghed, som var voldsom på det tidspunkt,” siger han til Berlingske.

Socialdemokratiet holder i dag fast i, at dagpengeperioden ikke skal tilbage på fire år, som før dagpengereformen fra 2010.

Reformen blev opblødt en smule op i 2015 med et forlig, mellem den daværende Venstre-regering, Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti, der lempede genoptjeningsreglerne.

Leif Lahn mener, at forliget i 2015 og den økonomiske optur i de senere år har været med til at bløde konsekvenserne af dagpengereformen op:  

“Når vi kan se, at mange i dag kommer i gang igen, skyldes det, at vi lavede den reform i 2015, og at der er kommet meget mere gang i hjulene.”
 

Flere falder fortsat ud systemet

Lige da forkortelsen af dagpengeperioden slog igennem i 2013 var der 34.000 personer, som mistede retten til dagpenge. I 2016 var det tal kraftigt reduceret til 12.000.
 

Før og efter dagpengereformen:
Antallet af personer, der opbrugte dagpengeretten
 


Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriet

Antallet af ledige, der mister dagpengeretten, er dog omkring tredoblet fra niveauet før reformen, hvor 3.000 årlige opbrugte deres dagpengeperiode.

Regeringens skøn lød, før reformen blev vedtaget, at 4.000 årligt ville miste dagpengeretten. Dagpengekommissionen vurderede i sin rapport fra oktober 2015, at når de midlertidige ydelser var udfaset og konjunkturerne normaliseret, ville der årligt være omkring 9.000 personer, som løber tør for dagpenge.

Det er en politisk afvejning, om gevinsten står mål med omkostningen

Kommissionens beregninger viste også, at den halverede dagpengeperiode vil øge den strukturelle beskæftigelse med 11.000 personer ud fra Finansministeriet regnemodeller.  

Hvorvidt usikkerheden for den enkelte ledige borgere er det øgede arbejdsudbud værd, mener vismand torben Tranæs, beror på en politisk vurdering:  

“Man forringer forsikringen for borgere, men får til gengæld en højere beskæftigelse. Det er en politisk afvejning, om gevinsten står mål med omkostningen.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det viser kun, at visse folk i regeringen, som har deres hoved oppe i skyerne af økonomisk tænkning om besparelser og effektivisering.. og som bevidst kalkulerer at visse sociale grupperinger blir trængt udenfor samfundskulturen..som Simon Emil.. mangler menneskelig kompetence!