Simon Emil vil give efterlønnen dødsstødet

Efterlønnen er luksus, der ikke er råd til, mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.
Antallet af danskere, der er tilmeldt efterløn, har længe været for nedadgående.
Og nu vil økonomi-og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) aflive ordningen helt. Det skriver Berlingske torsdag.

Ministeren mener ikke længere, at ordningen er for de nedslidte:

“Det med, at efterlønsordningen er for de nedslidte, er ikke længere rigtigt. Når vi ser på, hvem der er i ordningen, så er efterlønnen blevet til, at nogle betaler for, at andre borgere kan gå tidligere på pension. Det er en luksus, der ikke er plads til, når der er brug for hænder på arbejdsmarkedet. Vi har ordninger med seniorpension, fleksjob og førtidspension til dem, der er nedslidte,” siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Han mener desuden, at man kan øge arbejdsudbuddet med 10.000 faglærte personer, hvis ordningen afskaffes.

Problemet er, at ydelsen på grund af pensionsmodregningen nu er så ringe

Reformer har svækket efterlønnen

Ministeren har ret i, at færre og færre indbetaler til efterlønnen. Men det har sine åbenlyse årsager, understreger direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, der er imod en afskaffelse af efterlønnen.

“Problemet er, at ydelsen på grund af pensionsmodregningen nu er så ringe, at mennesker, der ikke kan holde til at arbejde indtil den høje pensionsalder, ikke har mulighed og råd til at gå på efterløn,” siger han til Netavisen Pio.  

Efterlønsordningen er nemlig blevet svækket gennem en række reformer. Seneste med nye regler fra 2018, der gjorde ordningen mindre attraktiv på grund af nye modregningsregler for pension.

I dag er det kun 12 procent af de unge, der er medlem af en A-kasse, som indbetaler til efterlønnen. To tredjedele af dem, der betaler til efterlønsordningen, er over 50 år gamle, og står til at skulle på pension inden for de næste 15 år.

Lærerne vil beholde efterlønnen

De danske folkeskolelærere er nogle af dem, der stadig holder fast i deres månedlige indbetalinger til efterlønnen - til trods for at ordningen ikke er så attraktiv som tidligere.

Folk er bekymret for at skulle arbejde endnu længere

Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Lærernes A-kasse, mener, at lærernes høje tilslutning til efterlønsordningen fortæller noget om, at folk er nervøse over den stigende pensionsalder:

“Det siger noget om, at der et behov. Folk er bekymret for at skulle arbejde endnu længere, og man vil gerne have mulighed for at kunne trække sig tilbage tidligere,” siger han til Netavisen Pio.

20 procent af de unge, der har en efterlønsordning, arbejder som lærere og pædagoger, mens kun få ufaglærte er med i ordningen, viser en opgørelse fra Økonomiministeriet, der er baseret på tal fra 2016.

Vi ved fra vores medlemmerne, at arbejdet som lærer er et meget mentalt opslidende

Gordon Ørskov Madsen mener, at økonomi-og indenrigsministeren tager fejl, når han påstår, at efterlønnen ikke længere fungerer som en sikring mod nedslidning sidst i arbejdslivet, fordi det især er lærere og pædagoger, der holder fast i ordningen.

“Vi ved fra vores medlemmerne, at arbejdet som lærer er et meget mentalt opslidende. Selvom det er meget givende, så er det også hårdt. Man giver meget af sig selv og bliver mentalt slidt i løbet år årene. Vi kan se det ved, at mange forlader lærerfaget i disse år, og flere - også af de yngre lærer - vælger at gå på deltid,” lyder det fra Gordon Ørskov Madsen.

Ville ikke spå om politik opbakning

Forslag om at afskaffe efterlønnen er ikke regeringens politik, understreger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Han ønsker ikke at spå om, hvorvidt der kan findes politisk opbakning til at fjerne efterlønnen helt. Det afhænger derfor af resultatet af folketingsvalget.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hver godt hvem og hvad der sku ha dødsstødet

Efterlønnen kan starte med afskaffels i Simon Emils ministerium,så han kan møde borgerne i økonomisk øjenhøjde.