Skader sociale medier vores demokrati?

De Radikale vasker deres beskidte tøj på de sociale medier. Det er måske fascinerende, men skadeligt for vores demokrati.
Foto: Pressefoto fra Folkemødet
Under hele coronapandemien har vi gentagende gange fået af vide, hvor vigtigt det er at have rene hænder og holde afstand for at minimere risikoen for at blive smittet med corona.

Det må man da sige, at De Radikale folketingsmedlemmer i den grad har lært.

De vasker deres hænder og holder afstand til hinanden, og kommunikerer i stedet, i det offentlige rum, i en monolog, i det man kan kalde en af de største kriser om sexisme i et parti i nyere tid.

De Radikales beskidte vasketøj hænger til tørre på de sociale medier

Siden Morten Østergaards exit som politisk leder for De Radikale, grundet håndteringen af en sexismesag, har der været åben krig på Facebook blandt De Radikale.

Det startede med den sygemeldte Ida Auken, der beskyldte den nye politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, for at skjule vigtig viden og dække over Morten Østergaards krænkelser.

Man kan sige, at Ida Auken direkte anklagede Sofie Carsten Nielsen for at lyve.

For hvad hvis hun havde ret?

Sofie Carsten Nielsen reagerede prompte, også på Facebook, og afviste enhver anklage og skrev, at hun "ikke kan se (det, red.) som andet end et forsøg på at destabilisere partiet.”

Efterfølgende stod et andet folketingsmedlem, Jens Rohde, frem og bebudede, at han ville forlade partiet, hvis Ida Auken blev smidt ud eller marginaliseret for at beskytte den nye formand.

For hvad hvis hun havde ret?

Dette foregik også på Facebook.

Og så var der Martin Lidegaard. Også på Facebook skrev han, at han ikke har grund til at betvivle, at Ida Auken taler sandt.

Som almindelig dansker har man efterhånden svært ved at finde hoved eller hale i historien. Men man må formode, at der snart kommer en Facebookopdatering om det fra en eller anden fra De Radikale.

Sociale medier og demokrati

Flere danske politikere har i mange år brugt de sociale medier til at komme i kontakt med deres vælgere - eller mulige vælgere - ved at indgå i dialog eller dele deres tanker.

Kontrasten til den gode dialog er dog, når politikerne selv underminerer hinanden på de sociale medier.

De indgår ikke i dialog men i en monolog, hvor det handler om at udstille den anden part. Det er set før i forbindelse med valgkampe. Men den måde, De Radikale udstiller partiets beskidte vasketøj, er ganske simpelt en pinlig affære for vores demokrati.

De seneste uger har vist, at der er gået sport i, hvem der kan råbe højst på de sociale medier af politikerne

Udover at 236 på en uge har meldt sig ud af partiet, så hænger De Radikales fremtid i en tynd tråd.

Hele fadæsen på Facebook risikerer at påvirke det næste valg, og det må formodes, at det ikke det, der har været hensigten i denne verserende sag.  

De seneste uger har vist, at der er gået sport i, hvem der kan råbe højst på de sociale medier af politikerne, og hvis det også kommer til at være tilfældet fremover, så bør de slette samtlige konti på de sociale medier.  

Man kan håbe, at De Radikale fremover indgår i meningsudvekslinger med hinanden gennem det gode argument. Det vil udvikle demokratiet, som der er brug for, da det i sidste ende vil blive danskerne, der vil blive de store tabere i dette antidemokratiske spil grundet de folkevalgte politikere.

John Meinert Jacobsen er adm. direktør i oplysningsforbundet AOF.

Humaira Nasim er sekretariatschef i AOF Danmark


placeholder

Kommentarer

Den største risiko for demokratiet er de statsstøttede trykte medier, som i vid udstrækning ukritisk refererer fra de sociale medier, med det ene formål, at få en fed og sensationel overskrift. Alt for tit bliver "nyheden" farvet efter avisens politiske holdning. I "gamle" dage bragte en seriøs avis stort set upolitiske nyhederne, mens avisens leder afspejlede dens politiske holdning. I dag har man indtrykket af, at aviser er en partipolitisk reklametryksag, som ikke burde have statsstøtte.

Hans Jensen, jeg kan kun give dig ret.

Annonce