Hovedbudskaberne i tilbagetrækningsaftalen er, at det skal være mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet. Det skal også kunne betale sig bedre at spare op til pension. Men aftalen er helt skæv, hvis du spørger mig. Det er der tre grunde til.

1) Bonus favoriserer akademikere frem for nedslidte håndværkere
Ved præsentationen af den nye pensionsaftale fortæller finansminister Kristian Jensen, at de der bliver 4 år længere på arbejdsmarkedet vil få udbetalt 295.700 kroner før skat. Kristian Jensen mener, at den høje bonus vil få mange til at udskyde deres pension, da det vil give råd til at rejse eller fx købe et sommerhus.

Som tillidsrepræsentant på en større virksomhed i Esbjerg, som blandt andet  beskæftiger omkring 70 smede, har jeg meget svært ved at se smedene blive 4 år længere på arbejdsmarkedet. Det kan de simpelthen ikke holde til. Når de kommer til pensionsalderen, er de slidt ned efter over 40 år med fysisk hårdt arbejde.

Hvis vi sammenligner en smed hos os med en person med en længere videregående uddannelse, så er smeden sandsynligvis startet i lære som 16-17 årig og kan se frem til at arbejde, til han er 67 år gammel. Akademikeren vil typisk tage en gymnasial uddannelse og derefter en længere videregående uddannelse for eksempel på universitetet.

Akademikeren vil være færdig omkring 10 år senere med sin uddannelse, det vil sige være 10 år kortere på arbejdsmarkedet end smeden med hårdt fysisk opslidende arbejde. Så hvis akademikeren vælger at blive fire år længere på arbejdsmarkedet, så vil vedkommende stadig have arbejdet omkring 6 år mindre end min kollega, uden at have det samme hårde fysiske arbejde og ydermere blive belønnet med 295.700 kroner i bonus før skat. Det er efter min mening helt skævt at lave en pensionsaftale på den måde.

2) Arbejdsmiljøet er fuldstændig glemt
Den største mangel ved den foreliggende aftale er, at behovet for et bedre arbejdsmiljø ikke er nævnt med ét eneste ord. Hvis regeringen ønsker, at folk skal arbejde længere, er det nødvendigt at tilbageføre de midler, som er fjernet fra Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøindsatserne i de seneste års besparelser.

Hvis mine kollegaer skal have en mulighed for en værdig alderdom, så skal og må arbejdsmiljøet som håndværker forbedres, hvilket kræver, at der investeres i forskning på arbejdsmiljøområdet og i et generelt løft af arbejdsmiljøet.

3) De færreste har råd til at lægge 50.000 kr. til side om året
En tredje del af aftalen er, at danskerne skal lokkes til at spare mere op. For mange kan det ikke betale sig at spare op til pension, fordi de vil bliver modregnet i folkepension, ældrecheck eller andre offentlige ydelser. Det forsøger regeringen at lave om på, ved at borgere fremover kan indbetale op til 50.000 kroner om året de sidste 5 år inden de skal på pension til den såkaldte alderspension, som ikke modregnes i offentlige ydelser. Men der er ikke mange af mine kollegaer, der har 4.000 kroner ekstra om måneden til en opsparing. Tiltaget her kommer også primært de højtlønnede i samfundet til gode.

Alt i alt er der lavet en pensionsaftale, som ikke kommer håndværkerne til gode.

 
Rasmus S. Rasmussen er smed og tillidsrepræsentant ved Babcock & Wilcox Vølund i Esbjerg. Medlem af Dansk Metal.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.