Skal akademikerens stemme være mere værd end arbejdsmandens?

Forskere får fem millioner kroner til at forske i alternativ til demokrati. S-toppolitiker: Vi skal ikke bøje Grundloven
En mand – en stemme.

Det har været principperne i demokratiet i Danmark siden Grundloven.

Men nu sætter et hold af forskere ved Aalborg Universitet spørgsmål ved, om det skal fortsætte med at være reglen, der gælder i Danmark. Forskerne har netop modtaget fem millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge, om spillereglerne i demokratiet i virkeligheden bør skrives om.

”Vi er ikke sikre på, at princippet om ”en mand – en stemme” er specielt godt forankret i gode argumenter”, siger lederen af projektet, Jørn Sønderholm, der er lektor ved Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet.

Til Berlingske siger han som eksempel, om det er rimeligt, at ældres stemmer vægter lige så meget som unge menneskers. De unge skal leve længere med beslutningerne end de ældre.

”En måde at se det på det, kunne være at lade vægten af ens stemme afhænge af, hvor meget man er berørt af de politiske beslutninger, der bliver truffet,” siger Jørn Sønderholm.

Stemme er mere værd end andres
Forskeren vil også have undersøgt, om det er moralsk acceptabelt, at der er nogen, hvis stemme tæller mere end andres.

»Det er der nogen, som er kraftigt modstander af, fordi de mener, at det er et enormt angreb på lighedstanken. Det opfattes som om, at nogen sættes i skammekrogen og ikke anerkendes som fuldgyldige medlemmer af samfundet,« siger Jørn Sønderholm til Berlingske.

Styreformen epistokrati - som er det, som man vil se nærmere på i projektet -  bygger på, at viden og stemmer fra vælgere, der ved noget, tæller mere end andres.

Jørn Sønderholm siger til Berlingske, at man burde gennemføre nogle forsøg med epistokrati i mindre målestok for eksempel til kommunal- og regionsvalget.

»Det at stemme er anderledes end at skrive et digt eller gå en tur i skoven. Du udøver magt over andre - også selv om den enkelte stemme sjældent gør udslaget. Og når nogen udøver magt, vil vi gerne have en forklaring, som er legitim og kan retfærdiggøres. Men når vi stemmer, er der ingen, der spørger, om vi egentlig ved noget om det, vi stemmer om,« siger Jørn Sønderholm til Berlingske.

Pia Kjærsgaard er forarget
Hos flere politikere forarger det, at danske forskere nu kigger på, om der er alternativer til demokratiet.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard – der ellers er på ferie i sit sommerhus i Grækenland – er faret i blækhuset og skriver:

”Ærligt talt: Hvis det er den forskning, der kan komme ud af de fem millioner kroner, så ville pengene være givet bedre ud til andre formål. I stedet for usympatisk at dele danskerne op i forskellige kategorier og spille generationerne ud mod hinanden”, skriver Pia Kjærsgaard.

Også Socialdemokratiets politiske ordfører Benny Engelbrecht er skeptisk overfor projektet på Aalborg Universitet.

”Jeg vil ikke blande mig i, hvis nogle mener, at der skal bruges frie forskningsmidler på at forske i, hvordan man indretter demokratiet – og i det her tilfælde - forringer det. Men det skal heller ikke blive andet end en filosofisk rundbordsdiskussion. Der er ingen grund til at bøje Grundloven og lave demokratiet om, som vi kender det. Det fungerer fint i Danmark,” siger Benny Engelbrecht i Netavisen Pio.

”Epistokrati er ikke en styreform, vi ønsker i Danmark. Det er en filosofi fra USA og man kan godt forstå, at diskussionen foregår det: Det er et land, der på mange måder ikke er videre demokratisk. Og i praksis har sat mange uden for indflydelse,” siger socialdemokratiets politiske ordfører.

De amerikanske forskere burde i stedet for at forske i, hvordan de kan ved kigge til Danmark og se, hvordan det fungerer her.

Indskrænket demokrati - ikke hos os

Benny Engelbrecht afviser, at tankerne om et indskrænket demokrati, hvor kun ”de vidende” kan stemme, har gang på jord i Danmark:

”At give yderligere magt til eliten og akademikere vil ikke gøre beslutningerne i demokratiet bedre. For hvem er det egentlig, der skal afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. En arbejdsmand i Sønderjylland har i min optik ligeså meget indsigt i – og ret til – at have en holdning til, hvordan vores land indrettes som en akademiker. At gøre forskel på, hvor meget en stemme vægter, vil skabe større ulighed – og det er ikke den vej, vi skal gå,” siger Benny Engelbrecht og tilføjer:

”Og så den med, at de gamles stemmer skal være mindre værd end de unges: Det er jo noget sludder. Det er rigtigt, at de unge har livet foran sig og er afhængige af politikernes valg. Til gengæld har de ikke den erfaring, som ældre har; erfaring, som måske i virkeligheden er mere til gavn for de unge og fremtiden. Så det holder ikke at ekskludere de gamle”.

Fakta: ”Against Demokracy”

Tankegangen om et demokrati, hvor kun de, der har viden og indsigt kan deltage, er ligeså gammel som demokratiet selv. Men det er den amerikanske forsker Jason Brennan, der er ansat ved Georgetown University og forfatter til bogen ”Against Democracy”, udgivet sidste år, der igen har givet debatten aktualitet.

I bogen argumenterer Jason Brennan blandt andet for, at vi skader samfundet, når vi lader alle borgere stemme, for langt de fleste vælgere er ikke oplyste nok til at træffe et fornuftigt politisk valg. Han mener blandt andet, at valget at Trump som præsident skyldes, at amerikanerne valgte uden at vide, ”hvad de valgte”.

I bogen ”Against Democracy” inddeler han de amerikanske vælgere i tre kategorier:

Hobbits

Hobbits er apolitiske og har hverken interesse for eller ambitioner om at lære mere om politik. Som Brennan siger i et radiointerview med Libertarianism.org “If you ask them for their opinion, they will come up with something on the spot. But it will change 10 minutes later.» Brennan placerer omtrent halvdelen af amerikanere i denne kategori.

Hooligans

Den anden halvdel af amerikanere falder under kategorien Hooligans. De har mere information end hobbiterne, og er meget mere politisk aktive. Problemet er at Hooligans bare ser etter information som bekræfter det de allerede mener. I lighed med fodbold-hooligans ved de rigtig meget om sporten, men vil ikke bytte mening om ”holdet” de støtter.

Vulcans

Den tredje typen er Vulcans. De er balancerede og kalkulerede tænkere med et højt videns niveau. Vulcans ved godt hvad de ikke ved, og skifter mening når bevis taler for det. Ifølge Brennan er det svært få Vulcans i USA, mens politiske teorier som forsvarer demokrati som regel forestiller sig at befolkningen består af mennesker som enten er, eller er på vej til at blive, Vulcans. Men sådan er det desværre ikke.

Mangel på viden

Hvor dårligt er det, at vi bare er hobbiter og hooligans? I en kronik i The Washington Post og LA Times peger Brennan på, at hundredvis af undersøgelser afslører alvorlige huller i amerikanernes politiske viden. De færreste ved for eksempel hvor høj ledigheden er, eller om den stiger eller falder.

I fjorårets valg var frygten for mexicansk indvandring en vigtig faktor. Migration fra Mexico ligget stille de sidste årtier. Og selv om meksikanere statistisk set er mere lovlydige end amerikanere født i USA, troede halvdelen av alle amerikanere og hele 71 % af republikanere at indvandring fører med sig mere kriminalitet.

(Kilde: natogdag.no)

 

 

 

 

 

 


Kommentarer fra Facebook