☰
☰
Annonce
Skal vi tale om problemerne eller tonen i debatten?
Når det kulturradikale borgerskab tjekker ind i debatten om integrationsproblemer, så er det typisk for at beklage sig over tonen og kritisere budbringeren
Der er noget, vi skal tale om.
Men er det vold mod børn i indvandrermiljøer, eller er det måden den socialdemokratiske justitsminister Peter Hummelgaard taler om problemet på?
Politikens chefredaktør Christian Jensen og psykologiprofessor Svend Brinkmann lader ikke til at være i tvivl.
De bruger begge Hummelgaards bog om en barndom med vold som anledning til at kritisere den måde, justitsministeren udtaler sig om vold i indvandrermiljøer.
placeholder
Svend Brinkmann er på lønmodtagernes side
Svend Brinkmann er med rette en af de mest populære meningsdannere herhjemme.
Han har en klar lønmodtager-forståelse i sine bøger og går imod den omsiggribende nedbrydelse af skellet mellem arbejdsliv og fritid, som entydigt er i arbejdsgivernes interesse.
Man kan med rette forvente mere af en tænksom og sympatisk stemme som Brinkmanns
Men det er samtidig en forståelse, der er mest relevant for den øvre middelklasse, der døjer med stress og work-life balance. Giver arbejdet ondt i knæ og ryg, er der mindre at hente.
Og for underklassen uden for arbejdsmarkedet er der meget lidt at komme efter, ud over velmenende sprogrøgteri.
Næstforkvinde i SF Lise Müller gør ret i at være skuffet. Man kan med rette forvente mere af en tænksom og sympatisk stemme som Brinkmanns.
Vil hellere være dommere end deltagere
Det er med de bedste intentioner, når akademikere og journalister ønsker at skærme medlemmer af den muslimske minoritet mod stigmatisering.
Desværre bliver effekten ved at skyde efter budbringeren, at det bliver sværere at tale om og dermed løse problemerne.
I debatten om integration synes det kulturradikale borgerskab at have fundet en tryg havn i kritik af tonen.
Men det, der begynder som et ønske om balance, ender ofte med at blive en undgåelsesstrategi
Det er langt lettere at rette moralske anklager mod skarpe formuleringer end at tage stilling til de faktiske problemer, integrationen fører med sig – et bekvemt sted at placere sig for dem, der hellere vil være dommere end deltagere.
Men det, der begynder som et ønske om balance, ender ofte med at blive en undgåelsesstrategi.
Går på kompromis med faglighed og overlader spillebanen til højrefløjen
Når der hersker en berøringsangst i systemet over for vold mod indvandrerbørn, eller når forskere lægger pres på kolleger for at undertrykke rapporter om vold mod kvinder i etniske miljøer, som det desværre er sket, går det ud over fagligheden og tilliden til de institutioner, der skulle stå for oplysning.
Den brede befolkning, der ser problemerne på nært hold, føler sig forladt af et akademisk og politisk lag, der hellere vil signalere moralsk overlegenhed end at finde løsninger
Denne kompromittering af faglighed skader på to niveauer. For det første svigter man sit ansvar over for sandheden og de skatteydere, der ofte finansierer ens arbejde.
For det andet overlades debatten – og dermed definitionsretten – til netop de populistiske politikere, som de kulturradikale advarer imod.
Den brede befolkning, der ser problemerne på nært hold, føler sig forladt af et akademisk og politisk lag, der hellere vil signalere moralsk overlegenhed end at finde løsninger.
Hvis vi skal videre, kræver det, at debatten får lov at være ubehagelig – fordi de problemer, vi står over for, også er det.
Kommentarer
"Det er med de bedste intentioner, når akademikere og journalister ønsker at skærme medlemmer af den muslimske minoritet mod stigmatisering.
Desværre bliver effekten ved at skyde efter budbringeren, at det bliver sværere at tale om og dermed løse problemerne.
I debatten om integration synes det kulturradikale borgerskab at have fundet en tryg havn i kritik af tonen."
Det har i mange år, været den kulturimperialistiske venstrefløjs adelsmærke, at bekæmpe "Tonen" i debatten om islams ekspanderende indflydelse, fordi man her har dyrket idéen om, at selv de mest uciviliserede, ædle vilde, med tiden bliver ligesom os, når de først har erfaret, hvor fantastiske samfund vi har skabt i Vesten.
Ligesom det har været samme centrum-venstrefløjseres ideal, at lukke øjnene for, hvad ideologien islam egentlig handler om, nemlig "kvinden ned på alle fire".
Vi andre må så bare håbe på, at folk som Vad og Hummelgaard står fast på deres (sent ankomne!) erkendelser, og lader sin inspirere af, eksempelvis de socialdemokratiske folk, som i efterkrigstiden forsøgte at udrense en anden anti-demokratisk bevægelse, nemlig kommunismen, som i misantropisme ikke en gang når islam til sokkeholderne - eller kjortlerne!
Vi er i opposition til en bevægelse med mere end 1,8 milliarder medlemmer, som har som vigtigste mål, at etablere et Verdens-omspændende kalifat, hvor eksempelvis den seksuelle lavalder for piger - som i Irak og Tyrkiet - nedsættes til 9 år!
Det var nemlig den pædofile købmand, Muhammeds, første "kones" alder!
Så ja, lad os tale om problemerne!
https://www.weekendavisen.dk/2024-48/samfund/den-nye-isfront
Muhammeds første kone var en "rig" købmandsenke, desuden var Muhammed analfabet og kunne hverken læse eller skrive, derfor er koranen ikke hans værk, den er også først skrevet efter hans død, af hvem mon?
Biblen er nok heller ikke Jesus værk. Snarere nogle smarte personer der skulle have styr på pøblen. Men sådan er alle religiøse værker vel skrevet.
Nu er der jo ingen der har hævdet at Jesus skulle have skrevet biblen. I øvrigt så synes det som om "oraliteten" er glemt, altså mundtligheden. Der blev så sandelig fundet på masser af historier og eventyr, også af religiøs karakter, før der var noget der hed et skriftsprog. Her i Danmark havde vi masser af historier om nisser og mosekoner, trolde og hekse osv. blandt almuen som ikke havde lært sig at læse og skrive.
I øvrigt tog Muhammed aldrig selv æren af sine suraer; den ære tilfaldt ærkeenglen Gabriel som fortalt Muhammed hvad Allah mente om dette og hint. Hvis man ellers tror på den slags...
Sorry, Aisha var ganske rigtigt ikke Muhammeds første kone, men hans tredje, som han blev gift med da hun var 6 år gammel og han var 53!
Ægteskabet blev dog først fuldbyrdet (hvilket vistnok betyder, at Muhammed først voldtog hende!) da hun var 9 år.
Denne pædofile mand er muslimernes største helt, og Allahs udsendte på Jord.
Danmarks førende dhimmie, Lars Løkke, har iøvrigt lovet OIC, at danskerne bliver straffet hårdt, hvis vi kritiserer den slags pædofili!
Er det mon et problem vi bør tale om?
Tør vi?
Vi er nogle der har turdet i 25 år. Socialdemokratiets formand stod i Folketinget og erklærede at vi aldrig blev stuerene. Et udsagn han står ved den dag i dag.
Set i det lys er Socialdemokratiets nye erkendelser billige. Andre har jo taget kampen de sidste 25 år, og er blevet udskammet og kaldt sprogets værste gloser - bl.a af socialdemokrater.
Jeg tilgiver aldrig S at de pissede deres vælgere op og ned af nakken, for derefter højlydt at erklære at de lugtede.
Fakta er at problemerne nu har vokset sig enorme. Havde S lyttet til os dengang havde vi undgået mangt og meget.
Kunne man forestille sig at S ville lytte nu, når vi foreslår løsninger som rent faktisk ville virke?
Næppe. Man har det hele i munden. Viljen til at gøre det der skal til er ikke-eksisterende.
Jeg væmmes ved Socialdemokratiet.
Helt enig i din analyse, Niels. Men problemerne er vel gennem de seneste 30 år blevet italesat, ikke af "Politiken-segmentet men af andre tænksomme mennesker begyndende med "Vestegns
borgmestrene", så problemernes omfang og størrelse er i tilstrækkelig omfang identificere bl.a. af MF i det seneste interview i JP. Nu burde politikerne være klar til handling. Hvis tiltagene skulle gå ud over landbrugseksporten til Mellemøsten, så må vi tage det offer med.
Indvendingerne mod "tonen" er jo oftest også bare disse hattedametypers dække for at blokere for reel handling. Altså forhindre løsninger. Simpelthen fordi det er nemmere at så tvivl og kaste hindringer i vejen end at argumentere for at gøre ingenting.
Stueren det blev Nyrups cykelhjelm aldrig!
At beskytte de mange bilister der ser på mobiltelefonen når de kører bil, ja, det er ligeledes svært!
Der er ofre overalt!
Selvforskyldt ser de færreste!
Selv når uheldet er ude!
10 år tog det at redde nogle få fra rygningens langsigtede fælder!
Ind imellem konverterer en og anden fra gamle vaner til nye!
Måske når bøderne runder en månedsløn!
Men ellers går livet videre!
Asbest tage ryger om ørerne på folk i denne søde juletid!
En ny grøn religion hvor nogen ville redde os allesammen, slog fuldstændig fejl!
Allogevel er cykelhjelm blevet til en normalitet i Dagens Danmark!
Hvorimod fagforeninger søger medlemmer som aldrig før!
Klæder skaber folk!
Ind imellem bliver folk klædt af til skindet!
300 milliarder for danskernes sikkerhed imod vold fra Putin!
Der er noget, vi skal tale om.!
Gode pointer, Aksel Jensen, men tillad mig at tage den med cykelhjelmen et skridt videre, for en af vores fremmeste politikere, og i egen selvforståelse, en RIGTIG mand, nemlig Joachim Brøchner Olsen, har været ude med en "sjov" kommentar til mænds brug af disse snublekyser:
nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-22-joachim-b-olsen-gaar-til-tasterne-over-maends-cykelhjelme-saa-er-man-jo-allerede-doed
Og han har da uden tvivl ret, for hvornår har man sidst set en Mand med mellem-østlige rødder - og de er jo, om nogle RIGTIGE Mænd - cykle iført hjelm?
Eller - for den sags skyld - overhovedet set dem cykle?
Det skulle vi måske OGSÅ tale om, for hvordan skete det, at disse Mænd tilsyneladende kun kan transportere sig rundt i tysk-producerede biler?
Jo, der ER meget at tale om, men tør vi det?
Ehm, Sven Brinkmann kritiserer ikke tonen i debatten. Han påpeger et retssikkerhedsmæssigt problem, nemlig lighed for loven.
Det er alene alle jer "kritikere" af Brinkmann, der taler om tonen i debatten. Brinkmann påpeger et helt konkret problem og hvis I tror at børn i velhaverfamilier ikke udsættes for vold, har I ikke fulgt med, bl.a. i sagerne fra overklassens kostskole, Herlufsholm.
Dagens leder er interessant ikke på tonen, men på ordvalget.
Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio Og han elsker ordet populister:
Den brede befolkning, der ser problemerne på nært hold, føler sig forladt…
For det andet overlades debatten – og dermed definitionsretten – til netop de populistiske politikere,
Normalt bruger Jespersen ordet højre populister og så er debatten som regel afskåret! Højre populister så har vi allerede sagt Trump og så er den ikke længere.
Men i dag har tonen fået en anden lyd.
Og det er jo ikke så mærkeligt!
Thi Mette Frederiksen er “modig og trodsig” som plejer at være fruens nye meritter hos Jespersen.
Ordvalget er vigtigt!
Når populister så skal definere folket, anvender de gerne modsætninger, som ofte beskriver modstanderne af folket – eller alt det, folket ikke er.
Den danske partistifter Mogens Glistrup kaldte for eksempel statslige medarbejdere for ’papirnussere’ i sin valgkampagne forud for jordskredsvalget i 1973 i et forsøg på at skabe en modsætning til det hårdtarbejdende folk.
Mette Frederiksen var omgivet af papirnussere der var endnu mere geniale:
Thi “de hårdtarbejdende folk” blev til “Arne”. Kort og godt!
Og “Arne” har fået sin helt egen pension! Som var han en hårdarbejdende minister!
“Arn-pension” og minister-pension!
Nu skal det næste valg vindes!
Arne er allerede taget op af skuffen igen!
De kommende Arne’r får et populistisk nyt tiltag “ det er sidste gang vi stemmer for”!
“Arne” forbliver ene og alene Socialdemokratiets!
Og populisterne i SF og radikale og sikkert også Enhedslisten bifalder, så flertallet i en ny regeringskonstellation kan understøttes!
Mettes “papirnussere” har fundet opskriften!
Spindoktorer og djøf-fere har overtaget tonen i debatten og er blevet de nye højre populisters skydeskive!
Når populister så skal definere folket, anvender de gerne modsætninger, som ofte beskriver modstanderne af folket – eller alt det, folket ikke er.
Den danske partistifter Mogens Glistrup kaldte for eksempel statslige medarbejdere for ’papirnussere’ i sin valgkampagne forud for jordskredsvalget i 1973 i et forsøg på at skabe en modsætning til det hårdtarbejdende folk.
Den modige Mette Frederiksen kører trodsigt videre med retorikken om “det hårdtarbejdende folk” alias Arne. Eller som hun y der at sige fra Folketingets talerstol som en 17-årig teenager: “Jeg elsker Arne”!
Og papirnussere:
Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, er antallet af offentligt ansatte i centraladministrationen ifølge tal fra KL nemlig steget med med knap 10.000 - fra 34.588 til 43.815 ansatte.
Det svarer til en stigning på over 26 procent – eller 192 ekstra medarbejdere hver måned.
Centraladministrationen er en samlet betegnelse for de styrelser og ministerier, som Mette Frederiksen og resten af regeringen er ansvarlige for.
Mette Frederiksen har fået fuld plade på Glistrups ordvalg og tonefald!
Hun tog ham på ordet og er blevet Danmarks lykkeligste populist!
Nu venter det næste valg! Papirnussere har spidset blyanterne!
Mettes mod og trodsighed er overtaget af Troels Lund Poulsen:
300 milliarder ekstra til forsvaret!
Den overlader Mette gerne til Troels!
En tabersag!
I 1970erne var Mogens Glistrup det store dyr i åbenbaringen. Stifteren af Fremskridtspartiet ville nedlægge forsvaret og erstatte det med en telefonsvarer, der fortalte, at Danmark havde nedlagt våbnene og overgav sig.
Igen og igen påpeger Mette Frederiksen den nye geopolitiske virkelighed!
Men, men, men,….
“Vælgerne falder for Glistrups evne til at sætte ord på deres utilfredshed", lyder hendes analyse.
Mette Frederiksen har vist sig så meget klogere på dansk populisme end Ritt Bjerregaard blot formåede med københavnerne.
Tonen og ordvalget betyder alt!
Non-papir-nasseren Arne overlever endnu en valgkamp!
Mettes papirnussere har talt!
Og ministrenes løn forsøger at hænge efter spindoktorernes der nu langt overgår en advokats anno 1973 inclusive 0-skatten!
Populisterne har overtaget regeringskontorerne:
“Siden Mette Frederiksen blev statsminister i 2019, er antallet af offentligt ansatte i centraladministrationen ifølge tal fra KL nemlig steget med med knap 10.000 - fra 34.588 til 43.815 ansatte. ”
Alle analyser peger på populistisk ny valgkamp!
Arne vinder over Troels 300 milliarder til forsvaret!
Med mindre bomberne flyver om ørerne på os:
“Kun hver femte dansker har etableret et nødlager af mad og vand for at være forberedt på en krise”
Danskere vil have det hele for det halve!
Black weekend og TEMU er over os!
Mette har allerede købt hendes elskede Arnes julegave!
Ministrene har fået deres julegave!
Statsadministrationen ligeledes!
Black Friday er over os!
Ord betyder alt!
Jordskredsvalg oven på Nordic Waste og et NATO i skred!
Spindoktorer spinner guld alt imens det forurenede vand ender i de danske fjorde!
En af de mere kendte metoder er guldvaskning, der primært er en manuel teknik. Brede, lave fade fyldes med sand og grus, der kan indeholde guld. Vand tilføjes, og fadet rystes. Da guld er tungere end sten, synker det hurtigere til bunden af fadet, mens grus og småsten skylles bort. Metoden kendes fra westernfilm
Og dansk landbrug der netop som de eneste i verden har fået en C02 afgift!
Spindoktorerne jubler! 2.000 nye statsligt ansatte skal administrere afgiften og 3-partens implementering!
Yver-nussere blev til papirnussere!
Jern-ladien fik sine jernmarker!
Tonen og nye ord må kæmpe mod Arne!
Jespersen har skudt valgkampen i gang!
På en Black Friday!
....og så var der ikke flere udråbstegn.