"Skamløst": De kristelige vil belære om den danske model

Debat

"Skamløst": De kristelige vil belære om den danske model

Arbejdsgiverforeningen KA og Krifa er udløbere af et kristeligt sammenrend, der blev etableret i 1899 i direkte modsætning til og kamp imod den danske arbejdsmarkedsmodel. De har siden bekæmpet arbejdernes ret til faglig konflikt for bedre løn- og arbejdsvilkår

Karsten Høgild og Jane Heitmann
Billedtekst
Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA, og Jane Heitmann, formand for Krifa
Foto: Arbejdsgiverforeningen KA/Krifa/Martin Gravgaard. Grafik: Emil Vendelbo Johansen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Midt i sommerheden forsøger de kristelige foreninger – Arbejdsgiverforeningen KA og den såkaldte ”fagforening,” Krifa – med falske fakta og historieforvanskning at bilde danskerne ind, at de er en del af den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Mandag er det (igen) Jyllands-Posten, der lægger spalter til KA’s ”fake news.” 

Påstanden er naturligvis det rene sludder og vrøvl. Fakta er, at KA-aftalerne repræsenterer en mikroskopisk lille del af danske virksomheder og arbejdere.

KA og Krifa er udløbere af et kristeligt sammenrend, der blev etableret i 1899 i direkte modsætning til og kamp imod den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Læs også:Formand: Pas på de gule - du får lavere løn og dårligere forhold

De har siden bekæmpet arbejdernes ret til faglig konflikt for bedre løn- og arbejdsvilkår og dansk fagbevægelses gennemdemokratiske organisationer, hvor medlemmerne stemmer om overenskomstresultaterne og vælger deres repræsentanter, som taler kollegernes sag – på virksomheden og ved forhandlingsbordet.

Hjulpet på vej af VKO

De gule organisationer havde aldrig haft en Kinakvindes chance på det danske arbejdsmarked, hvis ikke de Venstre-ledede regeringer for godt tyve år siden havde indledt en række politiske frontalangreb på fagforeningerne og den danske arbejdsmarkedsmodel. 

Læs også:For over 20 år siden plantede Fogh og Hjort en bombe under arbejdsmarkedet

Blandt andet skulle a-kasser pludseligt ikke have fagligt kendskab til de forsikredes arbejdsmarked. 

De borgerlige lagde grænse for fradragsretten for fagforeningskontingent med det klare formål at favorisere de gule, som hverken skal finansiere en reel faglig indsats eller forhandle brancheoverenskomster i tæt dialog med medlemmerne osv. 

For ti år siden brød Krifa deres næsten 120 år lange parløb med KA

En tilsvarende grænse for arbejdsgivernes fradragsret, der blev lovet, ”glemte” VKO-partierne i øvrigt at gennemføre…

At de kristelige i KA nu forklæder sig som ”ansvarlige arbejdsgivere” og fremhæver deres egne discount-aftaler med Krifa er direkte skamløst. 

En dårlig vittighed

For ti år siden brød Krifa deres næsten 120 år lange parløb med KA, ifølge daværende Krifa-formand fordi ”gennem en årrække har KA balanceret overenskomsten i retning mod arbejdsgivernes rettigheder i så ekstrem grad, at vi ikke længere vil lægge navn og rygte til.”

Så stod ledelsen i Krifas gule konkurrent, Det Faglige Hus, klar til at skrive under. Og nu har KA så skiftet tilbage til ledelses-aftalerne med Krifa, der i mellemtiden har fået en tidligere Venstrepolitiker som formand. 

Læs også:FH laver rigtige overenskomster - KA's er så ringe, at selv gule fagforeninger før har sagt fra

Hu-hej, hvor det går, men uanset bølgerne på den gule discountdel af arbejdsmarkedet – som kun betyder noget for en minimal del af danske virksomheder og arbejdere – så er de gift for den danske arbejdsmarkedsmodel, og bestemt ikke en del af den. 

At de samtidig vil belære Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – og de tilhørende parter på arbejdsmarkedet – om, hvad den danske model er og betyder, er en dårlig vittighed midt i sommerheden.

Lene Krabbe Dahl

Forbundssekretær, 3F

Kommentarer

Indsendt af Bruno Petersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 18.07.2026 - 11:19

Tsk for indlæg. Er interesseret i den reelle historie om hvad kristlige arbejdsgiver- og fagforeninger bidrog med omkring 1899? Begrundelse: Har interesseret mig for den kristne etiks indirekte indflydelse på udviklingen af velfærdsstaten. Sidst ved læsning af værk af Jens Rasmussen om en samfundsrevser, bidkop af Sjælland, H.L. Martensen, som forsøges indplaceret i historien med sin sociale etik. Bl.a. i Socialdemokratiets første partiprogram fra 1876. Ved sinden af statskirken “opererede” grundtvigianere og indremissionske troende i en ret liberaliseret religiøst strømning. Derfor kan en kildehenvisning til det, du skriver om være interessant. Min interesse er drevet af interessen for sækularisering. Hvilken rolle spillede KAs og Krifa’s forløbere? At mit spørgsmål er relevant for denne sommers mere generelle debat om kristendommens påvirkning af demokratiet er tilfældigt. God dag.

Indsendt af Erik N. Pedersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 18.07.2026 - 12:03

Som svar til af Bruno Petersen (ikke efterprøvet)

En ting mangler næsten pr automatik hver gang der be eller tilskrives om religionerne altid er i krig ,men prædiker næsten alle krige. Bare ikke hvem der både driver den og benytter den selv i år 2026 og har gjort det siden tiden blev sat i rammer,af alle de der ser og kalder sig som troende og dermed religiøse ,som modsat alt det religionerne bedriver og bruger af magtmidler for at bekæmpe hinanden ,med de utallige uskyldige ofre hvad også på , deres religiøse "ordre", Hvad med at benytte dette billede som viser sandheden eller tør i ikke ?

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Søndag den 19.07.2026 - 10:38

Hvis du vil have ordnede løn og arbejdsforhold, så meld dig ind i en RIGTIG fagforening, og ikke de GULE nasserøve...

De GULE vil kun skabe mere ballade på arbejdsmarkedet, og det er ikke noget for gode arbejdsgivere...

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.