Annonce

Skandalen er total: Energidirektør ville også have bonus uden loft

Den tidligere direktør i Energi Danmark krævede selv mega-bonus - det kostede ham en fyreseddel i februar.
Foto: Energi Danmark
Jørgen Holm Westergaard, tidligere direktør, Energi Danmark
Skandalen i Energi Danmark er total.

Ikke alene fik tre nøglemedarbejdere, alle energihandlere, en bonusordning uden loft, som stod til at udløse bonusser for 2022 på mellem 250 og 300 millioner kroner pr. snude.

Nu viser det sig, at manden, der udstyrede de tre energihandlere med en bonusordning uden loft, nu tidligere direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, selv krævede en lignende bonusordning af bestyrelsen.

Det var netop uenighed om blandt andet den sag, der førte til, at Westergaard måtte fratræde direktørstillingen i Energi Danmark i februar.

Det skriver Finans.dk.

var utilfreds med, at hans bonus var for lille i lyset af Energi Danmarks “performance” i 2022

En kilde oplyser over for Finans, at Jørgen Holm Westergaard var utilfreds med, at hans bonus var for lille i lyset af Energi Danmarks “performance” i 2022.

Begrundelsen for fyring af direktør hemmeligholdt

Det har hidtil ikke været fremme, hvorfor Energi Danmark ud af det blå 10. februar annoncerede Jørgen Holm Westergaards fratræden:

“Jørgen Holm Westergaard fratræder som direktør for Energi Danmark. Bestyrelsen har igangsat en rekrutteringsproces efter en ny adm. direktør, der kan stå i spidsen for den videre udvikling af Energi Danmark. I overgangsperioden er Energi Danmarks CFO Jesper Nybo Stenager indsat som fungerende adm. direktør,” stod der blot i en pressemeddelelse.

Energi Danmark meddelte 26. marts, at man betragter den aftale om bonus uden loft, som de tre energitradere indgik med den tidligere direktør, som ugyldig. Blandt andet fordi bestyrelsen ikke har godkendt aftalen. Samtidig suspenderede Energi Danmark de tre medarbejdere.

Tidligere på ugen meddelte Energi Danmark, at man har fyret de tre energihandlere.

Energi Danmark har tilbudt de tre nøglemedarbejdere en bonus på “et cifret” millionbeløb, men det har de tre nu tidligere medarbejdere sagt nej tak til.

Pressede direktør og slettede mails

Fyringen blev begrundet med, at de tre nøglemedarbejdere, ifølge Energi Danmark, pressede den tidligere direktør til at underskrive en bonusaftale uden loft. Hvis Westergaard ikke gjorde det, så ville de tre energihandlere lade sig ansætte hos konkurrenten, Norlys Trading Energy.

De tre fyrede påstod, ifølge Energi Danmark, at de allerede havde lavet en kollektiv aftale med konkurrenten om ansættelse. Men hvis de fik en bonusaftale uden loft, så ville de fortsætte med at arbejde for Energi Danmark.

slettede “centrale mails” om forhandlingerne om en lukrativ bonusordning

Energi Danmark oplyser også, at de tre tidligere medarbejdere under processen slettede “centrale mails” om forhandlingerne om en lukrativ bonusordning uden loft.

Samlet betegner Energi Danmark de tre nu tidligere medarbejderes ageren som “illoyal”.

De tre tidligere medarbejdere har via deres fagforbund, Djøf, bebudet, at de vil føre retssag mod Energi Danmark for at få deres mega-bonusser udbetalt.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De fyresedler er helt på sin plads.
Jeg klapper i hænderne.

Det værste er jo, at man overhovedet ikke kan udelukke, at de ender med at få udbetalt de absurd mange penge med DJØFs hjælp, mens selskabets kunder til gengæld får en pakke med posten indeholdende en lang næse og en latterpose.

De omtalte medarbejdere får jo løn for at passe deres arbejde.
250-300 millioner kr. pr snude oveni forekommer som et lovligt flot tillæg til en glad aften for at lave hvad??
Der findes i landet personer, der er helt uden for normal selvkritisk kontrol, når de tror det rimeligt, at de for at handle med selskabets varer kan hæve den slags honorarer på forbrugernes regning, ikke mindst når elpriserne fastsættes af EU, og ikke efter selskabets produktive indsats.
Ved normal spekulation i finansverdenen, findes personer, der tjener millioner på, at udvirke at nogen vinder på andres tab. Her taler vi dog i det mindste om risikovillige investeringer fra investorernes side.
Men det forekommer vildt, at vildt grådige enkeltpersoner mener sig berettiget til at udvirke, at de kan finansiere eksorbitant meningsløse overførsler til sig selv på almindelige borgeres regning.
Det er jo nærmest bundråddent.
Kan man så også argumentere for, at finansministeren også skal have provision af de indtægter har "helt personligt" skaffer staten?

God pointe med finansministeren. Utroligt at Djøf går ind i sådan sag. Det medvirker blot til at djøffere generelt lægges for had.

Hvordan skal man overhovedet lønne disse utrolig dygtige mennesker? Kunne man ikke ligesom på plejehjem udskifte med en frivillige/ulønnede direktør?

Konsekvensen af privatisering? Thjaaa. Nu har du svaret.

SVM respekten til Nye Danmark:

Toppen af samfundet får du til at arbejde mere ved at give dem mere penge. Bunden af samfundet får du til at arbejde mere ved at tage penge væk fra dem.

God fornøjelse. I ville det selv.

Igen igen Jeppe Lindholm - det behøver du slet ikke at bryde din lille hjerne med.
Og hvad der sker i Danmark kommer ikke dig ved - du er jo ikke dansk statsborger.
Find et andet sted hvor du kan belære

Kurt Jeensen, godt nok et sjældeet efternavn du har, hvor mange med en indkomst på over 1.000.000 kr. tror du er hjerteløber?

Ingen Kurt. ikke en eneste.

Skal der ikke mere til at redde din dag end et hår i suppen?

Stakkels Jeppe Lindholm - get a life!

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål:

"Jeppe Lindholm - 28 februar, 2023 - 13:47 - #34158
Først tog de Store Bededag. Så Påskeferien.

Mette Frederiksen ver. 2023 mine damer & herre. Endnu en i den moderne Socialdemokratiske perlerække af Thorning-Schimdt'er og Corydon'er. Der er intet tilbage af Mette Frederiksen ver. 2019.#

"... mine damer & herre." Jeppe, hvem er den 'herre'???

Enig med øvrige, de bonusser energisektoren er helt absurde! Kun benævnes : Grådighed!! Det hører ingen steder hjemme!
Ligeså ,-Man kan blive godt og grundig træt af at folk i det kommunale system, her tænker jeg på Kommunaldirektører og forvaltningschefer!
Ofte bruger de penge som ikke er deres egne! Grotesk, de har en ganske god løn i forvejen! Bliver de så fyret,- er det bedrageri.
Så er det politianmeldelse! Jegfatter så ikke at DJØF på trods af nævnte går ind ind i sagen, og forsvarer deres medlem,på trods af sigtelsen!
Jeg kan så forstå det, -trods vanvittige bonusser. De to personer har dog ikke gjort noget ulovligt!
Der burde i det det kommunale system indføres en klausul, i retning af “ sker der uregelmæssigheder i ansættelseperioden,bortfalder fratrædelsegodtgørelsen” hvis andre på arbejdsmarkedet ikke overholder ansættelseaftalen, - så ryger man ud!

Claus Søndergaard. Energi Danmark er et privat selskab. Det har intet med det offentlige at gøre. I det offentlige ville der ALDRIG blive udbetalt en bonus. Såfremt du ikke er klar over det, så kan jeg fortælle dig, at det privates formål er at skabe så stort et overskud som overhovedet muligt. Hvor imod det offentliges formål er at levere den bedst tænkelige service for mindst mulige omkostning. At det offentlige har fået svært ved at opfylde sit formål er udelukkende en politisk ideologisk beslutning ved at nedskære det offentlige økonomisk i nu snart 20 år med politisk krav om årlige besparelser på 2% og indføre et skattestop. Det siger vel sig selv det er vejen direkte til destruktion. Hvilket også har været formålet for at skabe plads til privatisering. Og dermed grov udbytning af den danske befolkning som bonusser på både 250.000.000 kr. og 300.000.000 kr. i Danmark.

Penge som du kommer til at betale. Og bare vent til Mette Frederiksen får skabt rammerne til privatisering af sundhedsvæsenet og ældreplejen. Så kommer du til at betale som aldrig før til private aktører og forsikringer.

Staten kunne jo også bare have passet sit job og forsynet danskerne med rigelig energi, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Klimareligionen med Hellige Greta, nu æresdoktor, i spidsen har slået alle med forundring. Vi er skyldige i at forbruge for meget pålideligt brændstof, og vi skal alle afstå fra vores ugerninger og lide kuldedøden eller underkaste os nogle superkapitalistiske energiselskaber med groteske aflønninger. Længe leve flertalsregeringen.

sådan er det med kapitalismen
der er nogle der bare suger og suger
penge ud af den almindelig borger
og vi må bare betale og betale

overpriser fordi nogle ikke kan få nok