Det aarhusianske letbaneprojekt har udviklet sig til lidt af en farce. I september blev indvielsesfesten for den nye letbane aflyst med blot én dags varsel, fordi letbanen ikke havde fået de nødvendige sikkerhedsgodkendelser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

”Jeg er personligt rystet og dybt ked af, at letbanen ikke kommer til at køre”, lød det dengang fra direktøren for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj, som blot få dage tidligere havde forsikret borgmester Jacob Bundsgaard om, at letbanen ville komme til at køre som planlagt.

Men Claus Rehfeld Moshøj er formentlig knap så ked af det, når han kigger på sin lønseddel. For i dag kan Finans fortælle, at direktøren modtager en årlig løn på 2,1 millioner kroner, hvilket er højere end statsministeren, selvom han blot er direktør for 30 ansatte.

Derudover får Moshøj i forbindelse med sin planlagte fratrædelse til nytår udbetalt et såkaldt fratrædelsesbeløb på 1,4 millioner kroner. De gunstige vilkår skyldes, at direktøren er ansat på en såkaldt åremålskontrakt – en ansættelsesform som flere gange har været kritiseret for at være meget dyr for kommunerne.

Udbetaler fratrædelsesgodtgørelse uden fratrædelse
Det er nemlig langt fra første gang, der sættes kritisk lys på brugen af åremålskontrakter i staten og kommunerne. Blandt andet kunne DR-dokumentaren ’De dyre direktører’ for nylig fortælle historier om, at kommunerne har brugt millioner af kroner på at udbetale fratrædelsesbeløb til kommunale topchefer.

Åremålsansættelser blev indført helt tilbage med tjenestemandsreformen i 1969, men det er først i begyndelsen af 1990’erne, at de for alvor begynder at vinde udbredelse i den statslige og den kommunale administration. Oprindeligt var formålet, at skabe en mere fleksibel ansættelsesform end den traditionelle tjenestemandsansættelse, og dermed gøre det nemmere løbende at skifte ud blandt offentlige topchefer.

Men en åremålsansættelse ansættes den pågældende chef for en tidsbegrænset periode, typisk mellem 3 og 6 år. For at kompensere for den usikkerhed, der lå i at være midlertidig ansat, modtager man så til gengæld et tillæg, et såkaldte åremålstillæg. Derfor er lønnen også markant højere, end en tilsvarende, varig ansættelse.

Derudover kan medarbejderen have ret til et såkaldt fratrædelsesbeløb når stillingen udløber. Det er især dette fratrædelsesbeløb, som er blevet heftigt kritiseret, fordi topchefer i en række tilfælde har fået udbetalt fratrædelsesbeløb, selvom de ved åremålets udløb er blevet genansat i præcis den samme stilling, enten på en ny åremålskontrakt eller i en varig ansættelse. Ifølge DR er det fra 2011 til 2016 sket for mindst 25 direktører i 20 kommuner.

Reglerne strammet – men fortsat mulighed for fratrædelsesbeløb
I dag bruges åremålskontrakter da heller ikke kun til at sikre fleksibilitet i toppen blandt offentligt ansatte. De bruges også til at tiltrække kvalificeret medarbejdere – og i nogen tilfælde ligefrem til at fastholde medarbejdere ved at tilbyde dem favorable lønvilkår. Altså faktisk det stik modsatte af de oprindelige intentioner.

Særligt den dyre praksis med at udbetale fratrædelsesbeløb til personer, som efterfølgende fortsatte i den præcis samme stilling, er dog blevet kritiseret af Rigsrevisionen.

Derfor rejste Finansministeriet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det statslige område i 2015 det krav over for de faglige organisationer i Centralorganisationernes Fællesudvalg om at ændre reglerne. Senere rejste Kommunernes Landsforening (KL) samme krav på det kommunale område over for Forhandlingsfællesskabet, der består af de kommunalt ansattes fagforbund.

Efter aftale med de faglige organisationer blev det derfor besluttet, at det ikke længere er muligt at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, hvis der eksempelvis sker varig ansættelse i åremålsstillingen, eller der sker genansættelse på åremålsvilkår i samme stilling. Reglerne gælder for nye aftaler indgået efter 2015 på det kommunale område og 2016 på det statslige område, så der vil formentlig i en årrække fremover fortsat blive udbetalt fratrædelsesbeløb for kontrakter indgået tidligere end 2015 og 2016.

Fortsat muligheder for fratrædelsesbeløb
Derimod vil det også fremadrettet være muligt at få udbetalt fratrædelsesbeløb, hvis man ved åremålets udløb skifter til en ny åremålsstilling i en anden virksomhed, eksempelvis som tilfældet er for Letbane-direktøren Claus Rehfeld Moshøj, der efter nytår starter hos Rejsekortet A/S. Ifølge Finans bliver Moshøj også i den nye stilling også ansat på en åremålskontrakt.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at reglerne for åremålsansættelser bør strammes yderligere, så det fremover slet ikke vil være muligt at få fratrædelsesbeløb, hvis man har udsigt til en ny stilling, uanset om det er i kommunen eller ej:

”Der burde være regler, som dikterede, at man ikke kan få et fratrædelsesbeløb, hvis man er åremålsansat og står med et nyt job på hånden, når kontrakten udløber”, fortæller han til Finans.