Mens skeletterne i en næsten uophørlig strøm står i kø for at vælte ud af skabene i Skat, så tror jeg, vi er mange, der stiller spørgsmålet, hvordan så meget kunne gå så galt så længe.

Det er efterhånden astronomiske tal samfundet har mistet i indtægter gennem årene samtidig med, at der ikke har været tilstrækkelig økonomi til at løse centrale opgaver. Bortset fra det økonomiske aspekt, så handler det også om borgernes respekt og tillid til en af de helt centrale styrelser i staten. Den tillid er hen over det sidste halve år forsvundet, som morgendug i græsset på en varm sommerdag.

Skatteministeren har lovet en tilbundsgående undersøgelse, der kommer i dag fredag. Om undersøgelsen bliver fyldestgørende og giver tilstrækkelige svar på de mange spørgsmål må tiden vise, men jeg tvivler.

Antallet af medarbejdere blev indskrænket
”Der skal rulle hoveder” har vi hørt fra politikere i blå blok, og det kommer vi sikkert til at se. Det er vel berettiget, og vil i første omgang tilfredsstille journalisterne og befolkningens spørgsmål om, hvilke konsekvenser den omfattende skandale vil få.

Men undskyld mig, det her bunder langt dybere end at kappe hovedet af nogle få ledende medarbejdere

Men undskyld mig, det her bunder langt dybere end at kappe hovedet af nogle få ledende medarbejdere. Det nuværende Skat blev dannet i kølvandet på Strukturreformen i 2005 og skilt ud som en styrelse. De daværende kommunale forankrede skattekontorer blev erstattet af skattecentre, og historierne om, hvordan folk blev flyttet rundt i en uendelighed, er ikke få.

Antallet af medarbejdere i det tidligere Skat og Told blev gennem årene voldsomt indskrænket, ikke mindst for at tilfredsstille de borgerlige partiers hede tanker om, at færre ansatte i den offentlige sektor var et helligt mål i sig selv. Der skulle jo spares op til skattelettelserne.

Sikkert er det vel, at ledende medarbejdere, der oven i købet er bevilget bonus for at få IT-systemet, der ikke virker, sat i drift, befinder sig i en ret usikker ansættelsesposition i disse dage.

Men det er vel ikke deres ansvar, at man politisk valgte at skærer voldsomt ned i antallet af medarbejdere i Skat. Det var vel et politisk ønske/krav uagtet det IT-system, der skulle være arbejdskraftbesparende, ikke havde demonstreret, at det virkede efter hensigten.

 Der skulle jo spares op til skattelettelserne

Jeg undrer mig over, at skiftende ministre ikke har handlet tidligere alene med afsæt i, at Stratsrevisorerne i ikke mindre end 6 år i træk har oplyst Folketinget om stærk kritik af, at Skat f.eks. ikke har været gode nok til at inddrive skyldig gæld.

Ja, man kan undre sig over, vi har Statsrevisorer, når Folketinget end ikke reagerer på deres afrapporteringer. Jeg undrer mig også i den grad over, at skiftende ordfører fra de øvrige politiske partier ikke i tilstrækkelig grad har taget fat i de mange signaler, inden vi nåede hertil, hvor vi er i dag.

Politisk ønske om nedprioritering?
Fornemmelsen af, at der også fra skiftende ministre er sendt politiske signaler om, hvad man ønsker op- og nedprioriteret, trænger sig også på.

Jeg tænker her på, at Skat intet gjorde for at forsøge at inddrive nogle af de 4,8 milliarder, som 314 danskere havde placeret på hemmelige konti i HSBC’s filial Schweiz. I 6 år foretog Skat sig intet, mens andre lande, der havde fået samme oplysninger, faktisk gik i gang med opgaven.

Skat gjorde intet for at forsøge at inddrive nogle af de 4,8 milliarder, som 314 danskere havde placeret på hemmelige konti

Oveni kommer, at den manglende inddrivelse af gæld til det offentlige beløber sig i runde tal til ca. 70 milliarder, og det kan man i dag ikke gøre noget ved, da systemet ikke fungerer, og den struktur, man politisk har valgt, ikke kan løse opgaven.

Hvornår man kan komme i gang med inddrivelsen igen ved vi ikke i dag, men indtil da er signalet vel det klare, at hvis man ikke betaler sin gæld til det offentlige, så sker der ikke noget. Det gør der heller ikke i kommunerne, der må skære ned på deres budgetter, fordi Skat ikke kan opkræve skyldig gæld til kommunerne.

Et tag selv bord har det også været i forhold til begrebet udbytteskat forhold til udenlandske selskaber, hvor det er estimeret, der er svindlet for op imod 6 milliarder, mindst. Arbejdsgange har været elendige, kontrolmuligheder har været ikke-eksisterende, og der har blot været en lille håndfuld medarbejdere, der har været afsat til opgaven.

Men det er ikke kun fra udlandet, der har været spekuleret i at Skat ikke fungerer. Begrebet negativ moms har også vist sig at være svært for Skat at kontrollere, og det antages, at der er snyd og fejl for mindst 4 milliarder.

Alle skuffer og skabe skal åbnes
Hertil kommer graverende fejl i forhold til ejendomsvurderingerne, og en række spektakulære personsager, hvor håndteringen og utætheder i systemet har skreget på manglende kompetence. Listen er lang, og ikke fuldstændig, og der skal såmænd nok dukke mere op. Mit slag på tasken er, at Skat ikke har magtet at inddrive op mod 100 milliarder.

Og undskyld mig, her rækker det ikke at fyre en eller flere direktører i Skats styrelse. Ministre og Folketing har et ansvar over for befolkningen og medarbejderne i Skat, og det ansvar er ikke løftet til dato. Jeg går ud fra, at vi som konsekvens af den største skandale i nyere tid får afdækket, hvad var årsagerne til, vi er bragt i denne situation.

Mit slag på tasken er, at Skat ikke har magtet at inddrive op mod 100 milliarder

Har vi problemer med samarbejdet mellem en styrelses direktion og det politiske niveau? Og har der været problemer med at direktionen ikke har lyttet til de signaler, der angiveligt har været givet fra systemet? Mange spørgsmål trænger sig allerede på nu, og folketinget har en forpligtigelse til at sikre vi på sigt får genetableret tilliden til en af kerneopgaverne i vort velfærdssamfund fungerer.

Lad os nu få åbnet skuffer og skabe, lad os få svedsen på disken, og lad de mange dygtige medarbejdere i Skat blive hørt, så de uden frygt for deres ansættelse kan hjælpe i afdækningen.

Vi må have svar på, hvorfor Skat har svigtet.

 

Poul Erik Skov Christensen (f. 1952) var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.