Henter indhold

12. februar 2018

Annonce:
Nyheder
Skatteaftale: Milliardregning skubbes til fremtiden
Regeringens skatteaftale blev præsenteret som fuldt finansieret. Men på sigt vil der mangle flere milliarder kroner.
12. februar 2018

Det var en fuld finansieret aftale om skatte- og pensionsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti kunne præsentere tirsdag i sidste uge. Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på de tabeller, der fremgår af aftalen.

Her kan man læse, at der i 2025 vil der således være lavere skat og pensionsfradrag for i alt fem milliarder kroner, ligesom der også vil være skaffet finansiering i form af nye indtægter og lavere offentlige udgifter for fem milliarder kroner.

Men dykker man et spadestik dybere ned og ser længere ud i fremtiden, så er billedet et andet. Faktisk kan der mangle flere milliarder kroner, når vi kigger ud på den anden side af 2025. Halvdelen af finansieringen kommer nemlig fra en pulje, som der reelt ikke er skaffet finansiering til.

Betaler permanente udgifter med midlertidige indtægter
Af aftalen fremgår det af oversigten over finansiering (Tabel 4), at ”Pulje fra aftale om flere år på arbejdsmarkedet” bidrager med 2,5 milliarder kroner i 2025. Eller præcis halvdelen af den samlede finansiering på 5 milliarder kroner.

Som navnet antyder, så stammer puljen fra den aftale om ”flere år på arbejdsmarkedet”, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni 2017. I aftalen finansieres puljen gennem en såkaldt ”målretning af aldersopsparing”.

Det dækker over, at der indføres en ny model for aldersopsparing, hvor indbetalingerne beskattes på det tidspunkt, de indbetales på pensionsordningen. Modsat i dag, hvor pensionsopsparinger beskattes ved udbetalingen. Fremrykningen betyder, at der i 2025 opkræves 2,4 milliarder kroner ekstra i skat (forskellen mellem de 2,4 og 2,5 skyldes, at første er udregnet i 2017-priser, det andet i 2018-priser).

Fremrykningen betyde, at der efter 2025 vil mangle penge i kassen, fordi man ikke længere beskatter ved udbetalingerne. Reelt opkræves der altså ikke mere i skat – skatten opkræves blot på et tidligere tidspunkt, og optræder derfor i regnskaberne frem til 2025.

”Man har finansieret den her aftale ved at fremrykke beskatning af pensionsindbetalinger. Og den fremrykning klinger så ud efter 2025, og så mangler der finansiering. Så på længere sigt står vi og mangler et par milliarder”, fortæller Lars Andersen, som er direktør i AE-Rådet, til Netavisen Pio.

Finansministerium: Korrekt at finansiering falder
Tallene viser også at posten ”målretning af aldersopsparing”, falder voldsomt, fra 2,4 milliarder i 2025 til blot 600 millioner kroner efter 2030. Det fremgår af svar fra finansminister Kristian Jensen til Folketinget.

Netavisen Pio har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen, men i Finansministeriet oplyser man, at ministeren først er tilbage i næste uge.

I stedet oplyser Finansministeriet i et skriftligt svar til Netavisen Pio, at ”Det er korrekt, at finansieringen fra ændrede regler vedrørende aldersopsparing i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet gradvist reduceres efter 2025. Denne virkning – og virkningen af en permanent skattelettelse på 2½ mia. kr. i 2025 og frem – er indregnet i den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2017.”

Kristian Jensen anerkendte tilbage i juni 2017, at indtægterne fra alderspensionen efter 2025 ville falde, og at det derfor vil blive nødvendigt at trække på det økonomiske råderum:

”Vi har et problem, der skal løses nu og her med samspilsproblemer, og det løser vi på den måde, at den skatteindbetaling, der kommer, bruges til at lave et skattefradrag. Men på sigt er virkningen af den ændrede aldersopsparing ikke permanent, og det betyder, at der ude i årene bliver et lille træk på råderummet,” sagde han til Ugebrevet A4.

Penge kunne være brugt på uddannelse
Kristian Jensen skrev på Twitter umiddelbart efter aftalen, at der er tale om skattelettelser på 5 milliarder kroner. Hvis puljen fra pensionsaftalen var finansieret af nye, permanente skatteindtægter, ville nedsættelsen kun have været på 2,5 milliarder kroner.

Kristian Jensens kommentar kan derfor ses som en indirekte anerkendelse af, at de 2,5 milliarder kroner fra ’målretning af aldersopsparing’ netop ikke er nye penge, der kræves ind. Sådan udlægges hans opdatering blandt andet af Martin Ågerup, direktør i den borgerlige tænketank Cepos.

Finansministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at konsekvenserne af det delvist ufinansierede pensionsfradrag allerede er indregnet i den langsigtede opgørelse over robustheden af de offentlige finanser, den såkaldte holdbarhedsindikator. Og der fortsat er en pæn overholdbarhed på de offentlige finanser.

”Men det ændrer jo ikke på, at holdbarheden havde været endnu højere, hvis man ikke havde givet de her skattelettelser. Og at de penge, der er brugt på skattelettelser, kunne have været brugt på andre områder, eksempelvis velfærd eller uddannelse”, lyder det fra Lars Andersen.

 

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO