Regeringens skatteforslag gavner nordsjællandske boligejere

Fastfrysningen af grundskylden frem til 2020 vil koste milliarder af kroner og vil især gavne boligejerne omkring København og i Nordsjælland. Venstre-profil advarer mod den skæve udvikling.  
Ejer du et enfamilieshus i Rudersdal, kan du se frem til en skatterabat på 22.000 kroner med til 2020. Ejer du derimod et tilsvarende hus i Tønder, så er skatterabat på mindre end 250 kroner. Det fremgår af en netop offentliggjort analyse fra AE-Rådet.

Tænketanken har set nærmere på de geografiske konsekvenser af regeringens forslag om at fastfryse grundskylden frem til 2020, og konklusionen er klar: Det er først og fremmest kommunerne nord for hovedstaden, der vinder på forslaget.

Derimod får især de syd- og vestjyske kommuner meget lidt ud af en fastfrysning af grundskylden. Til gengæld risikerer de at skulle bidrage til at betale regningen, som frem mod 2020 løber op i adskillige milliarder kroner.

Skatterabat på 22.000 i Rudersdal
I dag betaler alle danskere boligejere grundskyld (også kaldet ejendomsskat) til kommunen. Grundskylden fastsættes kommunalt, og kan variere mellem 16 og 34 promille af grundværdien. Grundskylden stiger derfor når grundværdierne stiger, dog kan den maksimalt stige med 7 procent om året.

Forslaget om at fastfryse grundskylden betyder, at skatten fastfryses i et krone-og-øre-beløb frem til 2020, uanset om grundpriserne stiger eller ej. Da grundskylden også har været fastfrosset i både 2016 og 2017, er der altså tale om en femårig periode, hvor beskatningen ikke følger grundpriserne.

grundskyld
Kilde: AE-Rådet

Som analysen fra AE-Rådet viser, så er det først og fremmest de store ejendomme nord for hovedstaden, der vil få gavn af en fastfrysning. Der er nemlig her, grundpriserne er steget mest og derfor også her, at der er udsigt til størst stigning i grundskyld de kommende år. Da grundskylden som tidligere nævnt maksimalt kan stige med 7 procent om året, er den i flere år steget mindre end udviklingen i grundpriserne, og der er derfor et ”efterslæb”, der skal indhentes.

V-profil advarer mod skævvridning
De ti kommuner, som får mest ud af forsalget om at fastfryse grundskylden, ligger alle i Nordsjælland eller omkring København. Blandt de ti nederste finder man syd- og vestjyske kommuner samt Langeland Kommune.

Det er altså typiske Venstre-kommuner der står til at få mindst ud af forslaget, og det er måske også årsagen til, at en af Venstres mest markante kommunalpolitiske profiler, Herning-borgmester Lars Krarup, i dag på Twitter advarer mod at skævvride Danmark. ”Hvis blot trenden er rigtig, og det tror jeg den er, så dur det her jo ikke!!”, skriver Krarup som kommentar til AE-Rådets analyse.

Regeringen mangler otte milliarder kroner
I Venstreregeringens oprindelige boligudspil fra efteråret 2016, Tryghed for boligejerne, var der ikke noget forslag om at fastfryse grundskylden. Men efter at De Konservative blev optaget i regeringen, er forslaget om at fastfryse grundskylden, en mangeårig konservativ mærkesag, blevet tilføjet udspillet.

Det er hovedårsagen til, at prisen for regeringens boligudspil er steget fra 24 milliarder kroner til 32 milliarder kroner frem til 2025. Alene i 2020 vil fastfrysning koste 2,3 milliarder kroner. Fra 2021 er det igen planen, at grundskylden skal følge ejendomsudviklingen, dog med grænser for den årlige stigning.

Det er endnu uklart, hvordan regeringen vil finansiere fastfrysningen af grundskylden. Den tidligere Venstreregering afsatte i sin 2025-plan kun 24 milliarder kroner, som altså var prisen for det oprindelige forslag. Forslag om lavere rentefradrag har været i spil – et forslag om altså også vil ramme de boligejere, der ikke får gavn af den fastfrosne grundskyld.

Socialdemokratiet har krævet, at Venstre peger på konkret finansiering, før forhandlingerne kan komme videre.


placeholder

Annonce