Skattefradrag for medlemskab af arbejdsgiverforening: Op til 6,1 millioner

De Konservatives beskæftigelsesordfører vil ikke direkte kritisere, at arbejdsgivere har fuld fradragsret for medlemskab af en arbejdsgiverforening
Der er intet loft over hvor meget en arbejdsgiver kan trække fra i skat for medlemskab af en arbejdsgiverforening. Modsat er der et loft for, hvor meget lønmodtagere må trække fra i skat for fagforeningskontigent.

De konservatives beskæftigelsesordfører, Niels Flemming Hansen, ønsker ikke at udtale direkte kritik af denne forskel. Til gengæld raser Niels Flemming Hansen mod S-regeringens forslag om at hæve lønmodtagernes skattefradrag på fagforeningskontingenter fra 6.000 til 7.000 kroner.

Kan slet ikke være i det

Fredag udtalte Niels Flemming Hansen til Berlingske, at han er så indædt modstander af den forslåede forhøjelse af skattefradraget for medlemsskab af fagforeninger på 1.000 kroner, som S-regeringen har foreslået, at han “slet ikke kan være i det.”

“Fradraget koster i forvejen statskassen op mod 1,8 milliarder kroner hvert år, og det her giver jo bare fagforeningerne mulighed for at hæve deres kontingenter til at bekæmpe dansk erhvervsliv med,” sagde Flemming Hansen således.

I den forbindelse nævnte Flemming Hansen ikke et ord om, at virksomheder helt uden begrænsninger kan trække deres medlemskontingent til en arbejdsgiverorganisation fra i skat. DI oplyser, at de største virksomheder i Danmark betaler DI’s maksimale medlemskontingent, som udgør 6.132.000 kroner årligt.  

Niels Flemming Hansen er det rimeligt, at der er fuld skattefradrag for virksomhedernes medlemskontingenter, der hos for eksempel Dansk Industri kan løbe helt op i godt 6,1 millioner kroner?

Jeg synes, man skal kigge på fradrag generelt for hele markedet

“Jeg synes, man skal kigge på fradrag generelt for hele markedet. Det synes jeg bare, man skal tage op til en vurdering og sige: Er det nu man skal stoppe det her, eller er det noget der giver mening at fortsætte med.”

VK-regering droppede indgreb over for arbejdsgiverne

VK-regeringen foreslog i sit oprindelige forslag til GenopretningsPakke i 2011, at man indførte et loft for, hvor meget arbejdsgiverne kunne trække fra i skat på baggrund af udgifter til en arbejdsgiverforening.

Ved samme lejlighed foreslog VK-regeringen, at man satte fradraget for fagforeningskontingenter ned til 3.000 kroner.

Under forhandlingerne besluttede VK-regeringen dog at droppe at indføre et loft for, hvor meget arbejdsgiverne kunne trække fra i skat på baggrund af indbetalinger til en arbejdsgiverforening. Derimod blev loftet på de 3.000 kroner for fradrag for fagforeningskontingenter gennemført i 2011.

Niels Flemming Hansen var det dumt, at VK dengang ikke indførte et loft for hvor meget arbejdsgiverne kan trække fra i skat på baggrund af medlemskab af en arbejdsgiverforening?

Det kan jeg ikke svare dig på, jeg sad jo ikke i forhandlingerne på det tidspunkt

“Det kan jeg ikke svare dig på, jeg sad jo ikke i forhandlingerne på det tidspunkt. Det, jeg bare kan sige til dig, er, at jeg ikke forstår baggrunden for at hæve fradraget fra 6.000 til 7.000 på fagforeningskontingenter. Det forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man skulle gøre. Du får jo heller ikke fradrag for at være medlem af en løbeklub. Eller for at handle i en eller anden bestemt butik,” siger Flemming Hansen og føjer til:

“Jeg siger bare: Skal vi hæve fradraget for fagforeningskontingenter? Ah, det bliver nok lige at stramme den.”

Men er du så også kritisk over for fuld fradragsret på arbejdsgiver-siden?

“Det siger jeg ikke. Men det kan da være, at vi skal ind og tage et generelt opgør med det hele.”

Du er meget kritisk over for at hæve skattefradraget til lønmodtagere. Men hvad koster det egentlig skatteyderne, at arbejdsgiverne har fuld fradragsret for kontingent til en arbejdsgiverforening?

Ved du hvad, det ved jeg simpelthen ikke, for det tal har jeg ikke

“Ved du hvad, det ved jeg simpelthen ikke, for det tal har jeg ikke.”

Et det et tal, som du vil efterspørge?

“Ja, det vil jeg gerne.”

Dansk Industri: Det koster det at være medlem hos os

Dansk Industri (DI) oplyser over for Netavisen Pio, at deres kontingentsatser er offentlige, og de kan findes på DI’s hjemmeside.

Her hedder det, at kontingentet til DI beregnes af virksomhedens totale lønsum og antal ansatte i Danmark.

DI har et loft for den gennemsnitlige løn per medarbejder, som medlemsvirksomheden skal betale kontingent af. Dette loft er på 490.500 kr. Medlemmerne betaler kontingent af en procentsats af lønsummen.

Kontingentsatsen er 0,24 pct. af lønsummen. Har virksomheden en lønsum større end 256 mio. kroner, vil der ske en graduering af kontingentsatsen for den øvrige del af lønsummen.

Lønsumsintervallerne er:

Lønsum

Kontingentsats

0-256 mio. kr.

0,24 pct.

256-511 mio. kr.

0,21 pct.

511-1533 mio. kr.

0,18 pct.

>1533 mio. kr.

0,15 pct.

DI har et minimumskontingent på 5.288 kroner og et maksimumskontingent på 6.132.000 kroner.

Dansk Erhverv oplyser at have et lignende system, der opgør, hvor meget en arbejdsgiver/en virksomhed skal betale i kontingent for at være medlem af Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv opererer med tre typer medlemskaber: Dansk Erhverv Basis, Dansk Erhverv Full-Service og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Læs nærmere om kontingentsatserne i Dansk Erhvervs Kontingent-regulativ.

Skattemnisteriet: Intet loft for arbejdsgivere

Skatteministeriet oplyser over for Netavisen Pio, at lønmodtagere i øjeblikket maksimalt kan fratrække 6.000 kroner i fagforeningskontigent årligt. Svarende til et månedeligt fagforeningskontigent på 500 om måneden. Koster fagforeningen mere i kontingent er der altså ikke fradrag for den del af fagforeningskontingentet.

Skatteministeriet oplyser videre, at der derimod ikke er noget loft for, hvor meget virksomheder kan trække fra i skat på baggrund af medlemskab af en arbejdsgiverforening:

“Virksomheder er omfattet af den samme regel som personer (ligningslovens § 13), for så vidt angår fradrag for udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger. Fradragsretten omfatter kontingenter til foreninger, der varetager medlemmernes fagligt økonomiske interesser, og kan fx også være kontingenter til brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landboforeninger og arbejdspladsklubber mv.”

Og: 

ikke gælder nogen fradragsbegrænsningsregel for virksomheders kontingentbetalinger

“Det bemærkes, at der sammenlignet med personers fradragsret for kontingentbetalinger, hvor det årlige fradrag ikke kan overstige 6.000 kr., ikke gælder nogen fradragsbegrænsningsregel for virksomheders kontingentbetalinger.”

“Fradragsretten for virksomheder gælder både selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører virksomhed i personligt regi, og selskaber som fx et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S).”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Endnu en gang bliver det helt helt åbenlys med 1000 Watt LED pærer, at blå blok og deres politik kun tjener ET formål - At tilsvine hårdt arbejdenede lønmodtagere så meget som over hovedet mulig med et grænseløst miskmask af retorik og argumentation. Blå blok har ikke andet end svine argumenter i deres værktøjsḱasse. Om det er en lille fodsoldat som Niels Flemming Møller (K) eller den anstændige og ordentlige stormester Søren Papa Poulsen personlig, som fremfører de krakilske gloser er et og det samme.

Tænk, at der virkelig findes lønmodtagere, som stemmer på det blå segment. Ubegrinbelig.

Spot on, Jeppe Lindholm👍

Fuldstændig enig, blå bloks hykleri er næsten ikke til at holde ud.

Hvor meget gider danskere at opleve , de snyder i skat , laver nulkontrakter , folk kan få 110 kr i timen . Danmark verdens mindst korrupte land ? Jeg må ikke skrive hvad jeg mener om erhvervslivet , men lad være med at møde mig . Kloak rotter 🇩🇰👊

Når "de blå´s" støtte til kapitalen udstilles, er den eneste kommentar: "Ingen kommentarer."

Det er selvfølgelig heller ikke noget deres egen kanal, TV2, beskæftiger sig med. :-)

Glimrende artikel, andre journalister kunne lære en hel del her om at forholde sig kritisk til udtalelser. Samt spørge ind til sager der er mere end daggamle. Tak for en god avis.

Det kan da godt være, at de konservative ikke kan hidse sig op over at arbejdsgiverne kan trække millioner fra for kontingenter til arbejdsgiverforeninger.
Det kan jeg derimod godt. Det er svineri, og bør stoppes.

Sænk omgående fradragsretten for arbejdsgivere til 6000 kr.

For mig at se udtrykker Niels Flemming Møller modstand mod den danske model. Fradraget er tænkt som et inticament til at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere organiserer sig og det er jo hele grundtanken i den danske model. Uden organiserede arbejdsgivere og ude organiserede lønmodtagere er der ingen dansk model så selvfølgelig skal vi støtte op om fradragsretten og for begge parter.

Kommentar:

Nu skal man ikke være sur over, at arbejdsgiverne har meget store fradrag ved medlemsskab af en arbejdsgiverforening, det viser såmænt bare, at arbejdsgiverne har gode Lobbyister, hvor Fagbevægelsens Top ikke har de samme evner, det koster selvfølgelig økonomisk...

Må jeg høfligt fremkomme med et eksempel fra Fagbevægelsen, som konstant angriber udhulingen af Dagpengene, her gik Fagbevægelsen gud-hjælpe-mig ind for karensdage til deres arbejdsløse medlemmer, som yderligere udhuler deres medlemmers dagpenge med 2.676, her i 2021, og som stiger i 2022...

Det undre mig, at der er borgere der har undt i rumpen over, andre er dygtigere til at varetage deres økonomiske interesser, Lønmodtagerne må se; at komme ud af starthullerne, og vælge de personer, som skal varetage deres interesser, her er politisk Enhedslisten jo et super godt eksempel på, at de forsøger med de mandater de har, at lønmodtagerne der er medlem af en Fagforening også skal have gode fradrag ved deres medlemsskab,

God Dag,
Erling Drews...

Annonce