Med regeringens løfte om ikke at ville sænke topskatten, kunne efterårets store politiske slagsmål virke afgjort allerede inden, det er startet.

Regeringen og særligt Liberal Alliance tabte slaget om topskatten. Der skete det, som alle – med undtagelse af Anders Samuelsen, virker det – havde forudset: Planerne om topskattelettelser måtte skrottes, for der var ikke flertal for det i Folketinget. Eller i befolkningen for den sags skyld.

Men det er slaget mere end krigen, regeringen har tabt.

Som en forsmået general, der prøver at drive udmattede og sårede soldater frem i en ny offensiv, bebuder regeringen nemlig nu, at de vil komme med et forslag om ”historisk store” skattelettelser.

Altså med løs hånd drysse skattelettelser for et større milliardbeløb ud over indkomstskat, biler, boliger og forbrugsvarer. Og hvis man kender det borgerlige Danmark ret, skal der også nok være lidt gevinster at hente for aktionærer eller folk med store private pensionsopsparinger.

[read-also]

Der er brug for penge til velfærd
Der er således ingen tid til at hvile på laurbærrene i Socialdemokratiet og omegn. Det vil have frygtelige følger for vores velfærdssamfund, hvis regeringen lykkes med at få trumfet skattelettelser i milliardklassen igennem.

Ikke så meget på grund af skattelettelserne i sig selv, men fordi der er så mange områder af vores velfærdssamfund, der har brug for penge. Det kit, der holder vores velfærdssamfund sammen, er ved at erodere i de her år.

Vores sundhedsvæsen er presset af stigende medicinpriser og de bedre og dyrere behandlingsmuligheder, videnskaben giver os mulighed for. Hvis danskerne fortsat skal have den bedst mulige sundhedsbehandling kræver det, at vi dropper kravet om 2 procent besparelser om året og sætter penge af til vores hospitaler.

Den kommunale velfærd er flere steder presset til det uanstændige. Senest i Vordingborg, hvor de ældre kun skal forvente at komme op af sengen én gang om dagen på kommunens plejehjem. Samtidig bliver der flere ældre, og hvis de skal have noget, der bare minder om en værdig alderdom, så koster det også penge.

Vores politi er underbemandet, indbrud og småkriminalitet bliver ikke opklaret, og det kriminalpræventive arbejde er stort set skåret væk. Konsekvenserne ser vi, når bandekriminaliteten ender med at løbe løbsk, og der bliver skudt i gaderne.

[read-also]

Make Denmark great again!
Der er stadig alt for mange, der ikke lærer at læse, skrive og regne i vores folkeskole, og der bliver brugt alt for få penge på ordentlig vejledning af de unge. De risikerer at falde igennem systemet og ende uden uddannelse, fordi de ikke får hjælp til at finde den rette hylde.

Vi står over for en truende katastrofe for vores arbejdsmarked, fordi der ikke er faglært arbejdskraft nok. Det vil koste danske virksomheder milliarder i tabt indtjening, og det vil sende op mod 100.000 ufaglærte danskere på lang afstand af vores arbejdsmarked, hvis ikke de bliver opkvalificerede.

For ikke at tale om den grønne omstilling eller de tusinder af flygtninge og indvandrere, der skal integreres i det danske samfund. Eller vores børnehaver og vuggestuer, vores offentlige transport eller vores overbebyrdede domstole.

Så mange steder i vores velfærdssamfund er der brug for midler. Så meget af det, vi danskere tager for givet, er presset i de her år. Så meget af det, der gør Danmark til et af verdens allerbedste lande, forsvinder for os.

Vil vi virkelig lade det ske for øjnene af os til gengæld for billigere biler og et håb om, at skattelettelser skaber et vækstmirakel?