Skattely er gement snyderi på bekostning af fællesskabet

Det er vidst den dårligst skjulte hemmelighed, at visse lande har gjort det til en forretningsmodel at være gemmested for ultrarige personer og virksomheders penge.

Vi kender dem jo godt. Lande som Panama, Bahamas, De britiske Jomfruøer, Schweiz og mange andre.

Det er lande som dem, vi længe har kendt under en simpel betegnelse. Skattelylande.

I min bog er det, disse lande har gang i, gement snyderi på bekostning af fællesskabet. Det anslås, at verden hvert år mister over 3000 milliarder kroner på grund af skattely.

Et helt astronomisk beløb, som jeg ofte sammenligner med den anslåede pris på at udrydde sult i verden, som lyder på cirka 260 milliarder kroner om året.

I dag er blot 11 lande på EU’s liste over skattely

At rige personer og virksomheder har gemt deres penge for skattemyndighederne i de lande, hvor de burde betale skat, er ikke en ny opfindelse. Tværtimod. Det er noget vi har kendt til i mange år.

Og selvom vi fra politisk hold har gjort meget for bekæmpe det, må vi bare erkende, at vi langt fra er kommet i mål.

Under al kritik

I EU har vi svært ved bare at liste de lande, som med rette kan kaldes for skattely. I dag er blot 11 lande på EU’s liste over skattely. Men notorisk kendte skattely som Bahamas, Schweiz, De britiske Jomfruøer og mange andre er ikke på listen.

Det mener jeg er under al kritik og yderst skadeligt for vores evne til at sanktionere de her stater og de virksomheder, der har benyttet dem.

Det er blandt andet derfor jeg kæmper for, at vi i EU reviderer skattely-listen, så lande bedømmes på baggrund af objektive kriterier. Og ikke, som det er nu, politiske overvejelser og hensyn.

De skattekroner vi har mistet kunne være gået til håndtering af klimakrisen eller bedre velfærd til vores unge og ældre

Opgøret med skattely skulle vi have taget for mange år siden. Sanktionerne mod de lande, som uden skam stjæler skattekroner fra os andre, burde være så hårde, at det aldrig kunnet betale sig.

De skattekroner vi har mistet kunne være gået til håndtering af klimakrisen eller bedre velfærd til vores unge og ældre.

Ikke nok med det, så stiger uligheden, når de rigeste ikke betaler skat, mens alle andre betaler, hvad det koster at holde en velfærdsstat kørende.

Det kan vi ikke være tjent med. Det er derfor jeg vil sætte fokus på skattely i den kommende tid og fremsætte konkrete forslag til, hvordan vi kan bekæmpe det i Europa.