Skatteminister benægter velhaver-bonus

Afskaffelse af fri telefon vil primært kunne mærkes i de velstillede kommuner. Skatteministeren afviser imidlertid, at det kan være et problem.
Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny runde skattenedsættelser som rammer skævt, både socialt og geografisk. Sådan lyder det fra Socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen, som mandag havde indkaldt skatteminister Karsten Lauritzen i samråd om de skattelettelser, der i forrige uge blev aftalt, som en del af finansloven for næste år.

Mens der den seneste uge har været masser af diskussion om processen omkring finanslovsaftalen, så har der været mindre fokus på selve indholdet af aftalen. Faktisk rummede finanslovsaftalen hele tre skattelettelser til en samlet pris på over én milliard kroner:

1) Skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet afskaffes.
2) Udligningsskatten på store pensionsudbetalinger fjernes.
3) Boligjobordningen, der giver fradrag for blandt andet håndværkerydelser og rengøring i hjemmet, gøres permanent.

Forslaget om at forlænge boligjobordningen også var en del af regeringens oprindelige udspil, men de to øvrige forslag var faktisk en del af regeringens skatteudspil. Men i løbet af finanslovsforhandlingerne lykkedes det Liberal Alliance at få dem forhandlet ind i finansloven. Det vækker imidlertid ikke begejstring hos den socialdemokratiske skatteordfører:

”Når det kommer til skattepolitikken, så fortsætter regeringen den vane den har med at gennemføre forslag, der entydigt er til gavn for sådan cirka de ti procent bedst stillede, og som samtidig har en skæv geografisk fordeling”, lød det fra Jesper Petersen.

Halvdelen med fri telefon er topskatteydere
Målt i kroner og ører er afskaffelsen af fri telefon den største af de tre skattelettelser. Det er regeringens forventning, at afskaffelsen fra år 2025 vil koste 700 millioner kroner om året. Der er i dag knap en halv million danskere, primært på det private arbejdsmarked, som har fri telefon. Regeringens egne vurderinger viser i øvrigt, at afskaffelsen af fri telefon ikke har nogen positiv effekt på arbejdsudbuddet.

Tal fra AE-Rådet viser, at 84 procent af den procent med de højeste lønninger har fri telefon, mens blot 5 procent af lønmodtagerne med en indkomst under 300.000 kroner har fri telefon.

Karsten Lauritzen anerkendte, at det i dag er "typisk mellem- eller høje indkomster", som har fri telefon. Han oplyste også, at omkring halvdelen af dem, der har fri telefon, er topskatteydere. Lauritzen forventer imidlertid, at afskaffelsen af skat på fri telefon vil betyde, at flere lønmodtagere fremtiden vil forhandle sig frem til ordninger med fri telefon, fordi det bliver et attraktivt alternativ til højere løn.

Trækker Danmark geografisk skævt
Ud over de sociale skævheder beskyldte Jesper Petersen også regeringen for at trække Danmark mere geografisk skævt med de tre skattelettelser. Analysen fra AE-Rådet viser, at mens det i Hørsholm, Gentofte og Rudersdal er mere end hver tredje lønmodtager, som har fri telefon, er det i Lolland, Langeland og Tønder mindre end hver tiende lønmodtager.

Også beslutningen om at fastholde boligjobordningen og afskaffe udligningsskatten vil ramme forskelligt på tværs af landet, idet ejerboliger og store pensionsformuer ikke er jævnt fordelt ud over landet. Men skatteminister Karsten Lauritzen afviste kategorisk, at det skulle være et problem:

”Jeg anerkender simpelthen ikke den her præmis om den geografiske fordeling. Det giver ikke nogen mening at måle på det”, lød det fra ministeren. Han henviste til, at der altid vil være forskel på hvordan skattepolitik påvirker kommunerne, fordi befolkningssammensætningen og gennemsnitsindkomsten er forskellige landet over.

"Fordi der ikke bor lige mange med arbejdsgiverbetalt fri telefon på tværs af kommunegrænserne, så vil afskaffelse af beskatning af fri telefon heller ikke have de samme gennemsnitlige virkninger i alle kommuner. Men reglerne er de samme i alle kommuner”, sagde han.

Jesper Petersen holdt på sin side fast i, at det er de politisk valg, som regeringen og Dansk Folkeparti har truffet, som fører til en skævere fordeling på tværs af landet: ”De forskelle, der er på tværs af landet, er jo ikke naturgivne. Havde man valgt nogle andre tiltag, havde det set anderledes ud”, mente Petersen.

”Falsk markedsføring” om offentligt forbrug
En anden væsentlig diskussion i forbindelse med finansloven har været, hvorvidt de offentlige udgifter vil stige nok til at holde trit med det stigende antal ældre, det såkaldte demografiske træk. Regeringen ønsker en vækst i de offentlige udgifter fem til 2025 på 0,3 procent om året, mens det mindst kræver en vækst på omkring 0,7 procent at følge med det stigende antal ældre.

Men under finanslovsforhandlerne har regeringen lyttet til støttepartiet Dansk Folkeparti og besluttet at lade de offentlige udgifter vokse mere en planlagt: "Faktisk overstiger væksten i det offentlige forbrug det såkaldt demografiske træk i 2018", lød det fra Karsten Lauritzen.

Men ifølge Jesper Petersen løfter finanslovsaftalen dog reelt kun det offentlige forbrug med 0,1 procent. Den øvrige stigning skyldes tekniske forhold, idet væksten i år har været lavere end antaget. Han kaldte det derfor ”falsk markedsføring”, når regeringen hævder, at væksten til næste år vil følge det demografiske træk.


Flere artikler om emnet

Annonce