Skatteminister erkender: Lavere arveafgift gør ikke Danmark rigere

Vil man gøre Danmark rigere, så er midlet ikke lavere arveafgift. Sådan lyder det fra skatteministeren, der også anerkender, at det vil øge uligheden
Danmark bliver ikke et rigere land, fordi arveafgiften sættes ned eller helt afskaffes. Det bekræftede skatteminister Karsten Lauritzen torsdag formiddag på et samråd i Folketingets skatteudvalg.

Regeringen har de seneste år motiveret en række nedsættelse af skatter og afgifter med, at det vil gøre Danmark rigere. Men den begrundelse kan ikke bruges i forhold til arveafgiften, anerkender skatteministeren.

”Ud fra en rimeligheds-betragtning kunne jeg da godt have lyst til at hæve bundgrænsen [for hvornår der skal betales arveafgift, red.]. Jeg kan godt unde folk, at de får lov at beholde lidt flere af deres egne penge. Men det ville ikke være ud fra en ’det gør Danmark rigere’-argumentation – for det gør det ikke. Men det gør Danmark måske en smule mere rimeligt.”

Beregninger fra både Finansministeriet og Skatteministeriet viser, at lavere arveafgift ikke har nogen positiv effekt på arbejdsudbuddet eller på velstanden i Danmark. Det skyldes, at en lavere arveafgift ikke giver et større økonomisk incitament til at arbejde mere.

Ikke regeringens politik at sænke arveafgiften

Samrådet var indkaldt af den socialdemokratiske skatteordfører Jesper Petersen, som ønskede svar på, hvad regeringens linje er på spørgsmålet. Det sker efter flere måneder, hvor både Liberal Alliance og De Konservative har krævet et opgør med arveafgiften.

På nuværende tidspunkt er det ikke regeringens politik at sænke arveafgiften

Det var Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen, som sparkede gang debatten i med et blogindlæg på Finans.dk: ”Det er en skat på familien – det er reelt set en skat på døde mennesker, da man jo beskatter borgerne, efter de er gået bort. Man beskatter en arv, som der allerede er betalt skat af – verdens højeste skatter vel og mærke.”

Justitsminister og konservativ partiformand Søren Pape Poulsen skrev på Facebook i starten af maj: ”Arveafgiften ER dybt urimelig. […] Derfor skal der ikke herske tvivl om, at Det Konservative Folkeparti har som klar prioritet at komme arveafgiften til livs. Jo før desto bedre.”

Fra regeringen har linjen indtil nu været lidt mere forsigtig: ”Jeg ønsker også at afskaffe arveafgiften, men det skal jo prioriteres i forhold til vores andre ønsker til lavere afgifter eller andre initiativer,” udtalte finansminister Kristian Jensen til Altinget i april.

Skatteminister Karsten Lauritzen ville på torsdagens samråd heller ikke stille lavere arveafgift i udsigt: ”På nuværende tidspunkt er det ikke regeringens politik at sænke arveafgiften ud over det, der står i regeringsgrundlaget,” lød det torsdag fra skatteministeren.

Venstre-regeringen aftalte i 2016 med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti at nedsætte arveafgiften i forbindelse med overdragelse af familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at ”Regeringens ambition er at tage det sidste skridt frem mod 2025, så der ved overdragelse af en virksomhed slet ikke skal betales bo- og gaveafgift eller overdragelsesafgift.”

Hvis jeg skulle vælge at bruge tre en halv milliard, så er det første sted, jeg ville bruge pengene, ikke på arveafgiften

Karsten Lauritzen ville dog ikke afvise, at den finanslov, regeringen præsenterer til august, vil indeholde et forslag om at sænke arveafgiften. Men han gjorde det klart, at der er andre skatter, han hellere vil sænke:  ”Hvis jeg skulle vælge at bruge tre en halv milliard, så er det første sted, jeg ville bruge pengene, ikke på arveafgiften. Men først og fremmest ønsker jeg som skatteminister at sænke det samlede skattetryk”.

Skaber mere ulighed – også geografisk

Socialdemokratiets Jesper Petersen gjorde det ved samrådets begyndelse klart, at ”Det at fjerne [arveafgiften] vil være med til at øge uligheden i Danmark og også cementere nogle formueforskelle i vores samfund, som vi ikke ønsker. Samtidig er det jo en beslutning, som vil koste et betydeligt beløb, som så skal findes et andet sted, og som kan gå ud over budgetterne til hverdagsvelfærd”.

I dag efterlader omkring halvdelen af de enlige, der dør, en formue der er større end de 289.000 kroner, som det nuværende bundfradrag ligger på. Og ifølge tal fra Skatteministeriet, så efterlader de 1.000 personer med største formuer omkring en tredjedel af den samlede arv i Danmark.

Det viser ifølge Jesper Petersen, at formuerne er koncentrerede i toppen af samfundet. I forvejen er det sådan, at uligheden i forhold til formuer er markant større end uligheden i forhold til indkomster. En nedsættelse af arveafgiften vil derfor øge uligheden yderligere.

Også den geografiske ulighed vil blive øget, mener Jesper Petersen. Han henviste til en rapport fra AE-Rådet, som viser, at de ti kommuner med største efterladte formuer alle ligger i Nordsjælland eller hovedstadsområdet. I Gentofte kommune, som topper listen, efterlades i gennemsnit en nettoformue 3,7 millioner kroner til arvingerne.

Den laveste gennemsnitlige nettoformue efterlades på Lolland. Her var nettoformuen på godt 500.000 kroner. Nettoformuen er med andre ord syv gange så høj i Gentofte som på Lolland.

Ulighed behøver ikke være et problem

Skatteminister Karsten Lauritzen anerkendte, at en nedsættelse af arveafgiften kunne skabe større geografisk ulighed, men kaldte det samtidig en ”hypotetisk diskussion”.

Han gjorde det også klart, at det for regeringen ikke var et problem, at uligheden blev større: ”Det at skabe lidt mere ulighed er næsten umuligt ikke at gøre, hvis man gerne vil gøre samfundet rigere,” sagde Lauritzen – som altså også sagde, at arveafgiften ikke gjorde samfundet rigere.

Alternativets Rene Gade henviste til en rapport fra Folketingets økonomiske konsulent, som opsummererede en række internationale studier, der viste, at øget ulighed kan skade væksten. Også Enhedslistens Rune Lund kritiserede den stigende ulighed: ”Der er et kæmpe problem med formueulighed i Danmark,” sagde han.

”Den internationale diskussion går i stigende grad på, at det er en god måde at beskatte på, frem for at beskatte arbejdsindkomster”, sagde Jesper Petersen.


Kommentarer fra Facebook