Regeringen fuldt ud ved, at dens politik har svækket SKAT’s muligheder for at bekæmpe sort arbejde. Resultatet er færre skattekontroller og færre bøder til dem, der bryder reglerne. Det erkendte skatteminister Karsten Lauritzen på et samråd i Folketinget tirsdag formiddag.

Det skyldes, at de borgerlige partier efter valget i 2015 fjernede muligheden for, at skattemyndighederne kan kontrollere arbejde på private grunde, hvis der er mistanke om sort arbejde.

”Der var i mine øjne ikke den nødvendige balance mellem kontrolmuligheder og borgerens retssikkerhed”, lød det fra skatteministeren. ”Derfor er der god begrundelse for at fjerne den beføjelse, vel vidende, at det selvfølgelig svækker SKAT’s kontrolmulighed for at føre kontrol af sort byggearbejde – eventuel sort byggearbejde – på privat grund.”

Hos Socialdemokratiet var skatteordfører Jesper Petersen, der havde indkaldt til samrådet, langt fra enig i skatteministerens vurdering: ”Jeg opfatter det klart som ideologi og profilering af skatteministerens personlige projekt mere end det har at gøre med, hvordan man driver et godt skattevæsen”. Han pegede også på, at kun én borger har klaget over SKAT’s kontrolbesøg på private områder.

Kontrol har ført til straffesager
SFR-regeringen fik i 2012 indført, at SKAT kan foretage ”kontrol på privat grund uden retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter.” Det betyder helt konkret, at hvis medarbejdere i SKAT på en villavej kan se, at firma er ved at bygge eksempelvis en ny carport på en privat grund, så kan medarbejderne foretage en kontrol af, om arbejdet udføres efter reglerne.

Ifølge et svar fra Skatteministeriet, så blev den mulighed benyttet hele 839 gange fra 2012 til 2015. Alene i 2015 blev der rejst 134 sager på baggrund af kontrolbesøgene, og i en fjerdedel af sagerne har det resulteret i enten et påbud eller en regulering, det vil sige et krav om at firmaerne skal betale mere i skat. Der har også været rejst 12 straffesager, som har resulteret i 11 tilfælde af bøder.

Men kort efter valget i 2015 blev bestemmelsen afskaffet igen af den nye Venstreregering med opbakning fra Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Afskaffelsen blev ikke kun mødt med kritik fra fagbevægelsen, men også fra arbejdsgiverne. ”Det er dybt bekymrende, at han holder den ideologiske fane så højt, at han lader de praktiske hensyn vige”, udtalte dengang Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri.

Karsten Lauritzen henviste til, at der siden 2015 er vedtaget andre regler, der giver SKAT mulighed for at lave kontroller. Han erkendte dog samtidig, at han ikke kunne sige noget om, hvorvidt det har været tilstrækkeligt at opveje for det tab, der er følger af den manglende adgang til private grunde.

Sort arbejde i virksomheder for 11 milliarder
Baggrunden for samrådet er en undersøgelse fra interesseorganisationen Dansk Byggeri, som viser, at sort arbejde blandt landets virksomheder koster staten et tab på 11 milliarder kroner om året. De 11 milliarder er ikke indregnet i den opgørelse fra Rockwool Fonden, som Skatteministeriet læner sig op af.

Den opgørelse bygger nemlig kun på spørgeskemaundersøgelser blandt borgere, og de tabte skatteindtægter som følge af borgernes sorte arbejde blev senest opgjort til cirka 9 milliarder kroner. Virksomhedernes sorte arbejde er altså ikke medregnet i den opgørelse. Med Dansk Byggeris tal er der altså tale om mere end en fordobling skattetabet ved sorte arbejde i Danmark, som dermed kommer op på i alt 20 milliarder kroner.

Karsten Lauritzen mente imidlertid ikke, at de nye tal bør få alarmklokkerne til at ringe. ”Dansk Byggeris analyse bygger på en anden opgørelse end den, vi almindeligvis bruger”, forklarede han. Ifølge Lauritzen har Dansk Byggeri en bredere definition af sort arbejde, som også indeholder de fejl virksomhederne laver i deres indberetninger. Rockwoolfonden medregner kun bevidst snyd som sort arbejde.

Har tidligere brugt tal fra Dansk Byggeri
Han fik også mere end antydet, at Dansk Byggeri bevidst spekulerede i, at pumpe det sorte arbejde så stort op som muligt. Han sagde nemlig, at det var naturligt, at Dansk Byggeri ”som interesseorganisation, der organiserer det hvide arbejde, gerne vil gøre sort arbejde så stort som overhovedet muligt.”

Jesper Petersen holdt omvendt fast i, at der i Dansk Byggeris undersøgelse indgår tal for sort arbejde, som ikke er en del af Rockwool Fondens, og han undrede sig over, at skatteministeren var ”påfaldende uinteresseret” i at finde frem til, hvad sort arbejde reelt fylder i dansk økonomi. Han undrede sig også over, at Skatteministeren satte spørgsmålstegn ved troværdigheden af tallene fra Dansk Byggeri. Venstre har ellers tidligere baseret sin politik på netop tal fra interesseorganisationen:

”Man valgte for eksempel i diskussionen om boligjobordningen at se totalt bort fra Skatteministeriets egne bestilte konsulentrapporter og ministeriets bestilte evalueringer, og henholde sig til tal fra Dansk Byggeri. Hvorfor man jo ikke mener, det er en utroværdig kilde at benytte sig af”.