”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er der hvor man betaler den høje ejendomsværdiskat, man vil få lempelsen, når man ikke skal betale den. Det betyder ikke, at man slipper billigt i boligskat. Det gør det ikke. Fortsat vil det være sådan, at man betaler otte gange mere end gennemsnitsboligejerne. Men det er jo i nogen kommuner, hvor den lempelse er størst. Det kan man jo ikke løbe fra. Det er der, hvor de her huse ligger. Og det tror jeg er så tæt jeg kan komme på besvarelse af det her spørgsmål.”

Ovenstående ord fra skatteminister Karsten Lauritzen faldt godt tre kvarter inde i gårsdagens samråd, og var det nærmeste ministeren kom på at besvare det spørgsmål, der var omdrejningspunkt for hele samrådet: Nemlig hvorvidt indførelsen af en såkaldte ”flad boligskat”, som VLAK-regeringen lægger op til med sit boligskatteudspil, vil trække Danmark i en skæv geografisk retning.

Den socialdemokratiske skatteordfører Jesper Petersen havde kaldt Karsten Lauritzen i samråd, fordi en række analyser netop viser, at afskaffelsen af det progressive element boligskattesystemet vil øge den geografiske ulighed: Det er især områder i Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor de dyreste boliger ligger, vil få store gevinster på tusindvis af kroner ved forslaget, mens boligejerne i mange landkommuner vil få meget baskende gevinster.

Kritik fra Venstres egne rækker
Da den tidligere Venstreregering i oktober spillede ud med sit forslag til et nyt boligskattesystem, fastholdt regeringen tanken om progression i skattesystemet. Boliger op til seks millioner kroner (7,5 millioner kroner når der tages højde for, at regeringen vil give et nedslag på 20 procent) skulle beskattes med 0,6 procent, mens der skulle betales 1 procent af værdien over 6 millioner kroner.

Dengang forsvarede Karsten Lauritzen fastholdelsen af det progressive element over for Jyllands-Posten: ”Ligesom vi har et progressivt system på indkomstskatten, så er det også fair, at der er progression i vores boligbeskatning”, og tilføjede, at ”det vil være skævt at fjerne det”.

Men da VLAK-regeringen i slutningen af januar spillede ud med sit forslag, var det progressive element gledet ud. Står det til VLAK-regeringen, skal ejendomsværdiskatten fremover være på 0,6 procent for alle boliger, uanset værdi. Det vil selvsagt gavne de områder i landet, hvor der ligger flest boliger til over 6 (7,5) millioner kroner de største gevinster.

Blandt andet viser analyser fra AE-Rådet, at de nordsjællandske kommuner Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk topper listen over kommuner, der får mest ud af at afskaffe progressionen. Og et svar fra Skatteministeriet viser, at en boligejer i Gentofte Kommune i gennemsnit vil få en skattelettelse på 2.100 kroner i år 2021 som konsekvens af, at progressionen afskaffes. Omvendt viser svaret, at bortset fra Aarhus og Solrød vil boligejerne uden for hovedstadsregionen ikke få en skattelettelse, der er værd at måle.

Forslagets geografiske konsekvenser har også udløst intern kritik i Venstre. Herning-borgmester Lars Krarup udtalte i sidste måned i et interview med Fyens Stiftstidende, at ”Da vi havde en ren Venstre-regering for få måneder siden, mente vi ikke det her. Det gør vi så lige pludselig nu. Det er en omvendt Robin Hood, og hvis der skal lempes på boligskatterne i Nordsjælland, som regeringen foreslår, skal man da kalde det det, det er. En vækstpakke for Nordsjælland.”.

Skatteminister vil have fokus på helhed
Ministeren ønskede dog ikke at forholde sig konkret til de enkelte elementer i udspillet, men fastholdt, at udspillet måtte ses i en helhed.

I sine gentagne besvarelser lagde Skatteministeren i stedet vægt på, at det samlede boligskatteudspil trækker i retning af mere geografisk lighed. Det skyldes ifølge Skatteministeren blandt andet, at de seneste års fejlbehæftede ejendomsvurderinger især har været til gavn for boligejerne i de store byer på bekostning af landkommunerne.

Dertil kommer, at regeringens forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten fra 1 til 0,6 procent især vil gavne landkommunerne, da de dyreste boliger reelt allerede i dag kun betaler omkring 0,6 procent, fordi ejendomsværdiskatten siden 2002 har været fastfrosset i kroner og øre, og således ikke fulgt med stigningen i ejendomsvurderingerne.

Det svar undrede socialdemokraternes Jesper Petersen, som gentagne gange efterlyste et konkret svar fra skatteministeren på, hvad netop afskaffelsen af progressionen ville betyde for den geografiske ulighed, idet der et langt stykke hen ad vejen er enighed mellem partierne om de øvrige elementer. Også socialdemokraterne Jens Joel og Lea Wermelin samt Alternativets Rene Gade undrede sig over ministerens svar.

Jesper Petersen pegede på, at Skatteministeriet tidligere i et skriftligt svar til Folketingets skatteudvalg har oplyst, at der er stor geografisk forskel på, hvilke kommuner der får gavn af at afskaffe progressionen – eller afskaffe ”retfærdighedsprincippet”, som Jesper Petersen kaldt det:

”Alle de svar der er givet fra skatteministeren indikerer jo, at det vil gøre det mere geografisk balanceret at fastholde et retfærdighedsprincip. Så vi tager det for gode varer, det der er kommet på skrift”, sluttede Jesper Petersen, der slog fast, at Socialdemokratiet i de kommende forhandlinger vil arbejde for, at der fastholdes en progression i skattesystemet.