Skatteministeren til DF’s Nick Zimmermann: Du vælter dig i “perfiditeter og personangreb”
Skatteministeren til DF’s Nick Zimmermann: Du vælter dig i “perfiditeter og personangreb”
Rasmus Stoklund mener, at DF’eren Nick Zimmermann alene er ude på at skabe mistillid med sine spørgsmål til samtlige ministre om statsministerens mulige relation til rockermiljøet

Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har intensivt interesseret sig for, at en rocker under et retsmøde i Retten i Helsingør 6. marts hævdede at have set statsminister Mette Frederiksen (S) besøge en rockerklubs klubhus for 10-15 år siden eller måske endnu længere tid siden.
21. marts afviste Mette Frederiksen rocker-påstanden overfor Ekstra Bladet:
“Jeg tror, han (rockeren, red.) må forveksle mig med en anden. Jeg har ikke den fjerneste erindring om, at det skulle være sket. Jeg mindes til gengæld at have set det omtalte sted udefra i forbindelse med et besøg sammen med politiet,” lød svaret fra statsministeren, der var i justitsminister fra 2014 til 2015.
Trods svaret fra statsministeren har Nick Zimmermann besværet samtlige af Mette Frederiksens 24 ministerkolleger i SVM-regeringen med følgende spørgsmål:
Læs også:Svirp til Messerschmidt: “Få dage i USA og så har du allerede taget debatformen til dig”
“Hvordan forholder ministeren sig til risikoen for, at ministeren på et tidspunkt har delt oplysninger med statsministeren, der kan være til fare for rigets sikkerhed, såfremt statsministeren har eller har haft relation til rockermiljøet?”
15 ministre, der indtil nu har svaret, Zimmermann, henviser til et svar, som statsministeren gav Zimmermann i Folketinget allerede 31. marts.
Heri henviser statsministeren til sine udtalelser til Ekstra Bladet 21. marts, hvor hun afviser påstanden fra rockeren.
Men minister nummer 16, skatteminister Rasmus Stoklund, går i et meget personlig svar hårdt til Nick Zimmermann.
Går efter at underminere politikeres integritet
Stoklund ser Zimmermanns spørgsmål til samtlige ministre, som et bevidst forsøg på “at underminere politiske kollegers personlige integritet":
“Måske er det derfor ikke svaret, som er det mest afgørende for spørger, hvis spørgsmål mindede mig om de metoder, som man fra tid til anden ser bragt i spil af politikere, der gennem længere tid ikke har haft held med at overbevise vælgerne om deres egen fortræffelighed ved hjælp af argumenter og demonstration af indsigt i komplekse sammenhænge."
"Hvorfor de i stedet forsøger at fremme sig selv ved at prøve at underminere politiske kollegers personlige integritet og karakter igennem underlødige antydninger, præmisser og adjektiver, som ikke har ophæng i sandhed, men i konspiration og foragt for det deliberative demokrati.”
Stoklund henleder i sit svar opmærksomheden på, at Zimmermann også i andre sammenhænge har benyttet samme fremgangsmåde:
Gennemført uærlige og moralsk fallerede menneske i dansk politik
“Spørger har også i andre sammenhænge benyttet en tilsvarende fremgangsmåde. Eksempelvis når han mener, at politiske kolleger må have taget helium, eller når han kalder en politisk kollega for det mest 'gennemført uærlige og moralsk fallerede menneske i dansk politik'.”
Stoklund finder det trist, når den politiske debat alene kommer til at handle om perfiditeter og personangreb:
Fordi en kollega er villig til at skabe ubegrundet mistillid
“Det er trist, når den politiske debat afspores, så den ikke længere handler om at finde løsninger og drøfte politiske uenigheder, men om perfiditeter og personangreb, fordi en kollega er villig til at skabe ubegrundet mistillid til samt give køb på almindelig kollegialitet og saglighed, som er en forudsætning for tillidsfuldt samarbejde, fordi man håber at vinde kortsigtede politiske point, men desværre er det tilsyneladende spørgers modus operandi.”
Dirty campaigning
Stoklund oplyser i sit svar, at han for et par år siden skrev et indlæg til Kristeligt Dagblad om politikere, som arbejder efter Zimmermann-metoden:
“Et af de eksempler jeg brugte, var fra præsidentvalget i 1988, hvor den demokratiske præsidentkandidat hed Michael Dukakis.”
“Republikanerne stillede med George Bush, som havde været vicepræsident under Ronald Reagan. I målingerne stod Dukakis stærkt. Derfor hyrede republikanerne Lee Atwater, som var en af de fremmeste i disciplinen dirty campaigning.”
“Skulle man bruge et politisk karaktermord i 1980’erne, så var han manden, man skulle gå til, og resultaterne udeblev ikke. Kort efter begyndte rygter om Dukakis’ mentale tilstand at svirre.”
“Ved en pressekonference med præsident Reagan blev præsidenten spurgt, hvad han mente om, at Dukakis ikke ville offentliggøre sin lægejournal, og Reagan svarede overbærende: "Look, I’m not going to pick on an invalid."
“Et andet angreb fremstillede Dukakis som blødsøden i retspolitikken. Atwater koblede effektivt voldtægtsforbryderen Willie Horton til Dukakis. Horton havde begået en voldtægt i forbindelse med en prøveløsladelse i Massachusetts, hvor Dukakis var guvernør. Som Atwater sagde: "By the time we’re finished, they’re going to wonder whether Willie Horton is Dukakis’ running mate (hans vicepræsidentkandidat)”.
“For Dukakis havde rygterne konsekvenser. I stedet for at tale om sin politik måtte han bruge sine møder med pressen til at svare på udokumenterede anklager, og han tabte som bekendt valget.”
Kommentarer
Det er da rent til grin. Han…
Det er da rent til grin. Han kender en der tror han for 15 år siden altså i 2020 under en borgerlig regering har set en der lignede Mette Frederiksen nær en rockerborg. Hvilken rockerborg, hvilket vidne. Han er da for dum den D F er
Nej.- Det er desværre ikke…
Nej.- Det er desværre ikke rent til grin.
Det er led i en nøje udtænkt fascistisk verdensomspændende plan om at undergrave demokratiet/folkestyret, som vi kender det....
Tilføj kommentar