Skatteskandalen er et ideologisk angreb på velfærdsstaten

De mange angreb på SKAT følger en klar ideologisk strategi, som kan spores tilbage til Anders Foghs bog om minimalstaten.
Der nedsættes nu en kommission, der skal se på, hvordan det kunne gå så galt med det danske skattevæsen. Desværre vil det nok blive svært at placere et ansvar, da skandalen bygger på en ideologisk strategi.

I min analyse af problemerne opstår de helt tilbage i slutningen af 1980’erne, da Anders Fogh Rasmussen blev økonomi- og skatteminister i den daværende KV-regering. Samtidig var han i gang med at skrive den liberale strategi med bogen ”Fra socialstat til minimalstat”.

Anders Fogh Rasmussen må være meget tilfreds, siden han nu genudgiver sin bog her næsten 25 år efter, at den udkom første gang.

Staten blev snydt på grund af manglende kontrol
Anders Fogh Rasmussen var i sine tanker meget optaget af at opfatte staten som en frit svævende kolos, som begrænsede borgernes frihed. Han var optaget af, at alle love skulle være baseret på personlige frihedsrettigheder.

Der er ingen tvivl om, at disse forandringer havde en ideologisk baggrund, når man sammenholder det med de tanker, Anders Fogh Rasmussen havde i sin liberale strategi

I tankegangen var Anders Fogh Rasmussen optaget af, at socialstaten og dermed velfærdsstaten med mange overførselsindkomster var en trussel mod det private initiativ. En holdning, der i øvrigt har gennemsyret holdningerne hos Venstre, og som har haft stor betydning for omfordelingspolitikken helt frem til i dag.

Som ny skatteminister i 1987 begyndte Anders Fogh Rasmussen en drastisk omlægning af sit ministerium og indførte en række nedskæringer. Told og Skat, som havde været selvstændige direktorater, blev i 1989 lagt sammen til en ny skatte- og afgiftsstyrelse.

Samtidig blev selskabsligningen minimeret i en sådan grad, at flere uafhængige iagttagere vurderede, at der årligt blev snydt for 1 milliarder kroner i skat på grund af den manglende kontrol.

Der er ingen tvivl om, at disse forandringer havde en ideologisk baggrund, når man sammenholder det med de tanker, Anders Fogh Rasmussen havde i sin liberale strategi. Som bekendt forlod Anders Fogh Rasmussen skatteministerposten i november 1992 som følge af beskyldninger om kreativ bogføring.

Skattestop skabte boligboble
Fra 1993 og helt frem til 2001 var der løbende debatter om at sænke skatten, men det skete ikke. Det var først i regeringsgrundlaget for den nye borgerlige regering i 2001, at vi så en ny udvikling for skatten.

Der var stadigvæk problemer med kontrollen, som gjorde, at staten ikke fik opkrævet skat. Nu kom så det nye ud fra tankegangen, kan vi ikke nedsætte skatten, så må vi jo gøre noget for at stoppe den. Derfor fik vi skattestoppet.

Lige siden skattestoppet blev indført, har både økonomiske vismænd, OECD og andre eksperter advaret om de negative konsekvenser af skattestoppet, og som det også fremgår af historien, så var det en kombination af skattestop og afdragsfrie lån, der skabte boligboblen i slutningen af 2007, og som førte til, at den økonomiske krise ramte Danmark ekstrem hårdt i forhold til andre lande.

Strukturreform fik skatterestancer til at eksplodere
Regeringen blev også klar over, at de måtte have større kontrol med de offentlige udgifter for at få styr på økonomien, og nedsatte derfor en strukturkommission i 2002, som fik til opgave at fremkomme med et forslag til ændringer i den kommunale og regionale struktur.

Det var i bund og grund et forslag, der havde til opgave, indirekte, at gennemføre en effektivisering af den kommunale og regionale struktur samt flytte opgaver fra kommuner til staten og fra amter til kommuner.

Som konsekvens af kommunalreformen blev de kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told– og skattemyndigheder til en statslig enhedsforvaltning. Denne enhedsforvaltning overtog den kommunale inddrivelse af offentlige restancer, en restance der i dag i 2017 er oppe på 100 milliarder kroner.

Udflytning har skabt produktivitetstab
Som kompensation – hvem ved? – så fik kommunerne også statslige opgaver, hvor Den statslige arbejdsformidling blev nedlagt og overflyttet til jobcentre i de enkelte kommuner.

På mange områder skete der virkelig et stort produktivitetstab i den offentlige sektor, for kompetencerne flyttede ikke med opgaverne. Dette produktivitetstab har også haft store konsekvenser for økonomien og sammenhængen i samfundet.

På mange områder skete der virkelig et stort produktivitetstab i den offentlige sektor, for kompetencerne flyttede ikke med opgaverne

Processen om udflytning af statslige arbejdspladser er en del af den ideologiske strategi. Staten som samlet virksomhed mister overblikket gennem decentraliseringen med udflytningen. Når der sker en decentralisering, så betyder det samtidig, at der også sker en centralisering: Centralisering er, at den politiske magt styrkes.

Regeringen har allerede annonceret at fortsætte disse udflytninger, uden at der er sket en evaluering af de nuværende udflytninger. Der er heller ikke sat pris på, hvad udflytningen af statslige arbejdspladser koster samfundet, men det er ikke billigt.

Ideologien holder
Det var daværende Skatteminister Kristian Jensen, der gennemførte omlægningerne af SKAT, og som i dag erkender, at det gik noget stærkt. Det var måske ikke helt gennemtænkt med overflytningen med inddrivelsen af restancer.

Men hvis man tager udgangspunkt i de tanker, som Anders Fogh Rasmussen havde om skatteopkrævning herunder borgernes retsstilling og den enkeltes frihed i sin bog, så kan man godt konkludere, at ideologien holder. Staten mister indtægter, som så omsættes i besparelser på de offentlige budgetter, og derved indskrænkes velfærdsstaten (socialstaten).

Staten mister indtægter, som så omsættes i besparelser på de offentlige budgetter, og derved indskrænkes velfærdsstaten (socialstaten)

Kristian Jensen fik i 2009 en næse for at overtræde grundloven. Han gav virksomheder lov til at udskyde skat og moms, uden at det var vedtaget i folketinget. Men også det var helt i overensstemmelse med den tankegang, som Anders Fogh Rasmussen stod for.

Er skatten så blevet mindre? Hvis man ser på skattetrykket, altså den skat dansker betaler, som er målt som procent af bruttonationalproduktet (BNP), så er det ikke blevet mindre gennem årene. I 1987 var det 46,8 procent, og i 2015 var det 46,3 procent. Forskellen er altså marginal. Så man kan konkludere, at danskerne stadigvæk betaler en høj skat, trods utallige løfter om at sænke skatten.

De eneste, der har fået det bedre, det er skattesnydere og skattesvindlere og boligejere, der har været begunstiget af skattestoppet. Mange har virkelig forstået at udnytte de fatale politiske beslutninger på skatte- og afgiftsområdet, samt andre områder i samfundet.

Behov for grundlæggende debat om velfærdsstaten
Hvordan kan det ske, at den danske befolkning har affundet sig med, at det politiske system har skaltet og valtet med borgernes skattepenge gennem så mange år? Ja, det er jo befolkningen, der sammensætter Folketinget, og derfor har de år efter år, valg efter valg, overladt styret til en politik, der undergraver velfærdsstaten.

De eneste, der har fået det bedre, det er skattesnydere og skattesvindlere

Med de mange ideologiske omvæltninger i samfundets institutioner som følge af en bestemt ideologisk politik, har velfærdsstaten lidt så groft, at både det sociale sikkerhedsnet og samfundets sammenhold har tabt pusten.

Uligheden er steget, flere er blevet fattige, flere er blevet hjemløse, og vores uddannelser er forringet i en sådan grad, at tabet i velfærdsstaten bliver endnu større, hvis ikke nogen vender skuden.

Skatteskandalen giver virkelig mulighed for, at vi får en grundlæggende debat om, hvilken vej vi skal fortsætte. Vi må gøre op med det ideologiske angreb på velfærdsstaten og tankegangen fra Anders Fogh Rasmussen.

 

Peter Kay Mortensen er seniorkonsulent. Han er tidligere formand for LO Hovedstaden og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

 

Billede: Wiki Commons


Flere artikler om emnet

Annonce