Skattesnyd er vores fælles internationale kamp

På arbejdernes internationale kampdag bør vi rette blikket mod en af tidens største uretfærdigheder: Verdens rigestes systematiske tyveri fra verdens fattigste. I EU-Parlamentet er vi klar med en række forslag, der skal bekæmpe skattefusk.
650 milliarder kroner siver hvert år mellem fingrende på skattemyndighederne i verdens udviklingslande og ender i hænderne hos grådige skattesnydere. Mængden af penge som verdens fattigste lande bliver snydt for, er i dag næsten ligeså stor som verdens samlede udviklingsbistand.

På denne 1. maj, arbejdernes internationale kampdag, bør vi rette blikket mod en af tidens største uretfærdigheder: Verdens rigestes systematiske tyveri fra verdens fattigste. Arbejderbevægelsens kamp handler, helt grundlæggende, om at sikre et bedre liv for alle mennesker. Kampen for en løn der er til at leve af, arbejdsforhold der er til at leve med, og retten til et fritidsliv der er værd at leve for.

Når Danmark gang på gang kåres som verdens lykkeligste nation, så tror jeg fuldt og fast på det skyldes, at vi traditionelt har været et både rigt og lige land. Et land hvor der er sammenhæng mellem kroner tjent og kroner afleveret til fællesskabet.

På det fundament har vi bygget en standhaftig velfærdsstat, som kan gribe, bære og følge os igennem alle livets faser. Ikke altid har vi personligt brug for velfærdsstaten. Men vi ved, at hvis ulykken rammer, fyresedlen kommer eller sygdommen bryder ud, ja så er der hjælp at få. Det gælder for Hansen såvel som for Jensen, det skaber lighed mellem mennesker og det fordrer tiltro til både vores samfund, vores myndigheder og vores medmennesker.

Det skaber, kort sagt, velfærd, ligeværd og samfundssind. Og på de tre søjler hviler vores lykke.

Multinationale selskaber løber fra ansvaret
Hvis udviklingslandene nogensinde skal kunne løfte sig ud af fattigdom kræves de samme effektive velfærdsinstitutioner, som vi har her i det rige nord: Skoler, hospitaler, infrastruktur og arbejdspladser der betaler en ordentlig løn.

Men for at have råd til skoler, hospitaler og infrastruktur kræves skatteindtægter, og et offentligt system der er både stærkt nok og sofistikeret nok til at holde hånd i hanke med det hele. Og her skal de multinationale virksomheder ikke løbe fra deres ansvar. Hvis de tjener penge i et land, skal de også betale deres selskabsskat i det land. Men sådan er virkeligheden bare ikke altid i dag.

IBIS anslår at alene de afrikanske lande går glip af skatteindtægter for 92 mia. kr. om året

IBIS anslår at alene de afrikanske lande går glip af skatteindtægter for 92 mia. kr. om året på grund af formuer placeret i skattely. De penge ville, ifølge IBIS, kunne omsættes til lægehjælp der ville kunne redde 4 millioner afrikanske børns liv hvert år og sikre skolegang for samtlige afrikanske børn. Hvert evigt eneste barn i Afrika kunne altså sikres basal skoleundervisning og dermed chancen, bare chancen, for en bedre fremtid.

Men sådan er det ikke i dag.  Alene fordi vi ikke i tide har grebet ind mod skattely, skatteunddragelse og allehånde smarte skattekonstruktioner. I mellemtiden er milliarderne fosset ud af Afrika til skattely. Vi ved, at mindst 8 % af verdens rigdom nu ligger gemt i skattely rundt omkring i verden. Det er omkring 39 tusind milliarder kroner. Pengene står på hemmelige konti i blandt andet Panama, Schweiz og på Cayman Islands - langt væk fra de lande hvor pengene reelt er blevet tjent.

Bare en brøkdel af disse penge kan gøre en kæmpe forskel i udviklingslandene. 6 mia. kroner kan for eksempel brødføde 11 millioner mennesker. Eller betale den årlige løn for 400.000 jordmødre i Sydsahara. Lige nu lider Sydsahara under den højeste spædbørnsdødelighed i hele verden. Der er akut brug for de her penge.

Den langsigtede danske ulandsbistand er faldet med hele 42 % fra 2014-2016

Samtidig er det for nyligt kommet frem at den langsigtede danske ulandsbistand er faldet med hele 42 % fra 2014-2016. Ikke nok med at vi vender et blindt øje til den systematiske udbytning som visse vestlige virksomheder begår, vi skærer også samtidigt i vores egne bidrag til verdens fattigste lande.

Den ligegyldighed må vi gøre op med. Vi må stå fast på vores hævdvundne paroler om international solidaritet. Vi skal have de penge, som ligger i skattely, tilbage til udviklingslandene hvor de kan gøre gavn for verdens fattigste. Ordentlige skattesystemer er første skridt til at trække udviklingslandene ud af fattigdom. Derfor mener, jeg at udviklingslande skal inddrages tættere i kampen mod international skatteunddragelse.

I EU gør vi noget ved skattesnyd
De seneste års skandaler: Swissleaks, Luxleaks og senest Panama Papers, har med rette vakt vrede og forargelse. Men de har også resulteret i politisk handling - ikke mindst fra Europa-Parlamentet. Som ordfører for Europa-Parlamentets særlige udvalg for bekæmpelse af skattesnyd, har jeg bl.a. ansvaret for, at foreslå nye effektive regler om skattebetaling, åbenhed og samarbejde.

De nye regler skal sætte en stopper for skattespekulation og skattely en gang for alle. Vi har allerede nu gjort fremskridt for at stoppe multinationale virksomheders skatteunddragelse med forslaget om land-for-land-regnskabsaflæggelse i EU, men jeg så gerne, at hensynet til udviklingslandene var blevet inddraget mere.

Der mangler fortsat velfungerende globalt lederskab, når det gælder skattepolitik

Metoderne til at bremse skattesnyd er blevet forbedret væsentligt de seneste år ikke mindst som følge af arbejdet i OECD. Det eneste der mangler, er politisk vilje i EU's medlemslande til at gå fra ord til handling.

Jeg presser på for løsninger i EU, men der mangler fortsat velfungerende globalt lederskab, når det gælder skattepolitik. Derfor har vi socialdemokrater også opfordret til, at der skal afholdes et internationalt topmøde med skattesnyd som hovedtema. Der er ingen, hverken USA, EU, Kina, Rusland, Danmark eller Tanzania, som er tjent med at fortsætte den nuværende kurs. Vi taber alle, når rigmænd flytter deres penge i skattely.

Derfor er kampen mod skattefusk og skattely i sandhed en international kamp. Ligesom klimakampen kan vi kun finde løsninger i fællesskab. Jovist, hvert land både kan og skal gøre sit - og have orden på sit. Men lige så vel som Danmark ikke ene land kan bremse, endsige stoppe, den globale opvarmning, kan vi heller ikke sætte effektivt ind mod international skattefusk medmindre vi også arbejder sammen internationalt.

Derfor bør verdens ledere mødes og diskutere, hvordan vi hurtigst muligt får vedtaget:

(1) Forbud mod alle bankhemmeligheder og indførsel af automatisk udveksling af skatterelaterede oplysninger mellem alle lande. Præcis som vi kender det fra Danmark, hvor skat hvert år automatisk modtager oplysninger fra banker m.fl. Skattesvindleres motto er: "den der lever skjult, lever godt" - men uden bankhemmeligheder er der ingen steder at skjule sin formue. Når man ikke kan skjule sine penge, er der heller ingen mulighed for at slippe for sin del af skatteregningen.

(2) Land-for-land-regnskabsaflæggelse. Multinationale virksomheder skal fremlægge deres regnskaber åbent, og for samtlige lande hvor de opererer. Multinationale virksomheder er gode til at rykke penge rundt mellem datterselskaber, og dermed undgå skattebetaling. Med regnskaber land-for-land mister de muligheden for at udnytte denne mulighed.

(3) Fuld åbenhed om det reelle ejerskab af virksomheder. Hvis der er én ting som Panama Papers slog fast, er det konsekvenserne af hemmelige selskaber. Opretter man en virksomhed, skal det rapporteres til myndighederne. Og det skal gælde i Danmark, Panama og alle andre lande.

Forslagene ligger klar, de skal blot vedtages. Og bliver det det, vil de give verdens lande milliarder af kroner ekstra i kassen til velfærd. Det kræver bare, at verdens ledere tager ansvar og handler. Nu vil mange nok tænke, at det lyder da alt sammen meget godt. Men kan det blive til andet og mere end snak? Ja, men det kræver præcis den solidariske og internationale kamp, som denne dag er sat i verden for at fremme.

Borgerlige partier har blokeret for handling
De fleste af de konkrete tiltag, som EU nu vedtager, er tidligere fremsatte socialdemokratiske forslag som er blevet forsinket, forhalet og forbigået af visse EU-lande og de borgerlige partier.

For nogles vedkommende har modstanden været praktisk funderet, fordi det ville ødelægge smarte skattekonstruktioner, som deres egne lande har tjent penge på. For andre var, og er, modstanden ideologisk funderet. Og det er en vigtig pointe at holde sig in mente på netop arbejdernes internationale kampdag.

Når vi samles i dag, til taler og fanemarch, så hylder og forstærker vi en århundrede gammel politisk og ideologisk kamp. En kamp mellem dem der mener, at enhver er sin egen lykkes smed, og os som mener, at vi hver især har et ansvar for hinanden.

I den blå optik er skattekonstruktioner virksomheders og borgeres ret

I den blå optik er skattekonstruktioner virksomheders og borgeres ret. Ja, man taler sågar om "sund skattekonkurrence". Det gibber ærligt talt lidt i fingrene på mig hver gang jeg bliver nødt til at skrive de ord. For mig at se, er der intet sundt i at udhule hverken sit eget eller andre landes skattegrundlag via smarte skattesmuthuller og -rabatter. Det bliver jeg og mine borgerlige kolleger i Europa-Parlamentet dog næppe enige om foreløbigt.

Men takket være den massive opmærksomhed på området efter Panama Papers og Luxleaks, er selv de hårdeste ideologiske modstandere blevet nødt til at stemme for vores forslag, såsom sortlistning af skattelylande og krav om land-for-land-regnskabsaflæggelse. Og selvom meget dermed er nået, er der fortsat brug for akut handling mod skattesnyd. Konsekvenserne af vores gennemhullede skattesystemer er dramatiske. Den stigende ulighed er nemlig løbet helt ud af kontrol.

F.eks. kunne den engelske organisation Oxfam for nyligt melde at den rigeste 1 % af verdens befolkning nu ejer lige så meget som de resterende 99 %. Det skaber en verden i helt ekstrem ubalance, hvor de lykkelige 1 % smeder deres egen lykke, mens resten gror fast i økonomisk stilstand eller risikerer at ryge endnu længere ned i fattigdom og håbløshed. Når de 62 rigeste personer ejer det samme som de 3,6 milliarder fattigste lagt sammen, vidner det om problemernes omfang.

Et af resultaterne af denne absurde fordelingssituation kan vi se ved Europas grænser. Millioner af mennesker flygter i desperation over Middelhavet mod EU's grænse. De flygter i håbet om en bedre fremtid - væk fra krig, klimaødelæggelser, håbløshed og økonomisk armod. De migrationsstrømme vi ser fra Afrika, er kun begyndelsen, hvis ikke vi hjælper med at vende udviklingen.

De migrationsstrømme vi ser fra Afrika, er kun begyndelsen, hvis ikke vi hjælper med at vende udviklingen.

Befolkningstallet i Afrika bliver mangedoblet i løbet af dette århundrede, men i mange lande vokser børn og unge op uden chancen for uddannelse og arbejde. Hvis visse multinationale virksomheder og korrupte eliter bliver ved med at frarøve dem ordentlige fremtidsmuligheder gennem uddannelse og forsvarlige sundhedssystemer, kan vi godt forvente et konstant stigende pres på vores grænser i mange år endnu.

Som socialdemokrat mener jeg ikke, at vi hverken kan eller skal tage imod, alle dem der søger mod Europas kyster i disse år. Det kan vores velfærdssamfund ikke holde til i længden. Vi må skelne mellem dem der har et reelt behov for asyl og beskyttelse, og dem der alene søger økonomisk fremgang. Men vi har et medmenneskeligt ansvar for dem alle. Vi ved hvilken armod og ustabilitet også de økonomiske migranter forsøger at komme væk fra - og vi har en grundlæggende menneskelig forpligtelse til at hjælpe dem selv med at bedre deres situation.

Det gøres først og fremmest ved at hjælpe dem i deres egne lande. I de nok så besungne nærområder. Første skridt er at vende bøtten i vejret på den nedadgående kurve dansk udviklingsbistand har lidt under de sidste år. Men andet skridt må og skal være at sætte effektivt ind mod den skatteudbytning der forarmer, destabiliserer og korrumperer en lang række udviklingslande.

Samarbejde frem for konkurrence
Selvom situationen umiddelbart lyder dystert, så er der små lyspunkter. Tanzania har øget sine skatteindtægter med over 1.000 % siden slutningen af 90'erne. Det har gjort Tanzania i stand til at investere i sundhed og uddannelse. I Burundi kan regeringen nu selv afholde 80 % af landets udgifter, efter de har firedoblet deres skatteindtægter. Og inden for få år regner Burundi med at kunne betale hele statsbudgettet på egen hånd.

Disse solstrålehistorier viser tydeligt, at vi kan gøre en forskel. Hvis vi bruger den viden vi har, og fokuserer kræfterne kan vi løfte selv de allerfattigste områder på kloden ud af armod. Vi kan give en lys fremtid til de kommende generationer, selv de steder hvor det ser allermest sort ud i dag.

Det eneste det kræver, er at alle betaler deres skat. At alle bidrager. Og ikke udnytter verdens fattigste til at leve et liv eksorbitant luksus.

1. maj er en international kampdag, hvor menneskets ret til en verden hvor alle har adgang til velstand og velfærd bør være i centrum. Hvor verdens befolkninger viser, at de har redskaberne og styrken til at opbygge stærke velfærdssamfund, som de kan give videre til deres børn og børnebørn.

Kampen for retfærdighed og solidaritet er vores vigtigste kamp som socialdemokrater

Det er kamp- og festdagen for en international bevægelse der insisterer på at arbejde sammen i stedet for at konkurrere mod hinanden. En folkelig bevægelse der sætter hensynet til mennesket højere end hensynet til virksomheder og profit. En bevægelse der insisterer på retten til det gode liv, ikke kun for den ene procent eller de 62 rigeste, men for alle mennesker i alle lande.

Det starter med en øget indsats mod den massive internationale skattefusk. Det starter med virkelig international solidaritet og ansvarsfølelse - også hos den globale elite af rigmænd og multinationale selskaber, der i dag udnytter globaliseringen til at gemme gigantiske formuer i skattely. Kampen for retfærdighed og solidaritet er vores vigtigste kamp som socialdemokrater.

God 1. maj til jer alle!

 

Jeppe Kofod er gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet og ordfører for Europa-Parlamentets særlige udvalg for bekæmpelse af skattesnyd.

Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.


Kommentarer fra Facebook