Godt nok kræver Enhedslisten, at den planlagte stigning i den generelle folkepensionsalder skrottes, hvis partiet skal støtte regeringens forslag om tidlig pension for nedslidte. Men Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, understreger, at regeringens støtteparti ikke møder op med ultimative krav. Heller ikke om en skrotning af stigningen i pensionsalderen.

Vi har ikke ultimative krav

”Vi har ikke ultimative krav,” siger den politiske ordfører til Netavisen Pio. ”Men når vi kommer til forhandlingerne – også selvom vi er enige med Socialdemokratiet i udgangspunktet for disse – så har vi også nogle ting, som vi gerne vil have med. Og det er åbenlyst, at når regeringen gerne vil gøre noget for de mennesker, som er nedslidte og ikke kan gå hele vejen til pensionsalderen, så det afgørende for en aftale, hvilken generel pensionsalder den tidlige tilbagetrækning måles i forhold til.”

På pension som 75-årig

Stigningen i pensionsalderen er aftalt i det brede velfærdsforlig fra 2006 mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne samt Det Radikale Venstre.

Som det ser ud i dag, vil en 18-årig eksempelvis først kunne gå på pension som 75-årig. Det er allerede vedtaget, at pensionsalderen i 2030 stiger til 68 år. Og efter planen bliver det i efteråret vedtaget, at den stiger til 69 år i 2035.

Men Enhedslisten vil fastfryse pensionsalderen på 68 år i 2030, som det allerede er besluttet og til gengæld undlade at hæve den til 69 år.

EL’s principper

Modsat andre partier har Enhedslisten dog det princip, at partiet arbejder for den ”mindste forbedring og imod selv de mindste forringelser”, hvilket principielt vil gøre det svært – for ikke at sige umuligt – i sidste ende at stemme imod regeringens forslag.

Det er ikke sådan, at vi har deponeret vores stemmer hos Socialdemokratiet

 

”Det er jo rigtigt, at hvis Socialdemokratiet lægger et forslag i folketingssalen, som er godt, så stemmer vi jo for det,” siger Pernille Skipper. ”Men sådan fungerer politiske forhandlinger jo ikke. Det er ikke sådan, at vi har deponeret vores stemmer hos Socialdemokratiet til alle tider, og vil man forhandle med os, så har vi selvfølgelig også nogle krav med til forhandlingerne.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Enhedslisten vil kunne stemme imod, hvis forhandlingerne ender i en hårknude, svarer den politiske ordfører:

”Nu antager jeg, at forhandlingerne ender godt, og at vi ender med at få en aftale, som vi alle sammen kan se os selv i. Der er altid nogen, som skal bøje sig, og det gælder selvfølgelig også regeringen. Både regeringen, Enhedslisten og alle de andre, som skal indgå i aftalen. Og nej, man kan ikke tage vores stemmer for givet. Ej heller fordi vi har et princip om, at vi stemmer for den mindste forbedring.”

SF advarer om snubletråde

SF er enig i, at stigningen i pensionsalderen ikke skal fortsætte. Men SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, advarer mod at kræve dette i forbindelse med de kommende forhandlinger.

”Hvis man insisterer på at få Socialdemokratiet til at bryde et forlig for at indgå en aftale, som vil give flere gode år for seniorerne, så gør man bare processen meget sværere,” siger Karsten Hønge til Netavisen Pio. ”Vores opgave er at lave en reform og ikke lægge snubletråde ud eller beslutte sig for at grave grøfter. Man må bare tage højde for virkeligheden inde på Christiansborg, og den er, at Socialdemokratiet er bundet af et forlig. Hvorfor ikke gøre vejen hen imod en tidligere tilbagetrækning lettere og realistisk?”

Ifølge Karsten Hønge er dette dog ikke ensbetydende med, at SF ikke møder frem med krav.

Vi skriver da ikke bare under

”Vi skriver da ikke bare under,” siger den politiske ordfører. ”Men det er nu engang også vores politik at lave en tidligere tilbagetrækning. Vi synes dog, at det er dumt at starte forhandlingerne med en økonomisk spændetrøje, som hedder, at der er tre milliarder kroner at gøre godt med. Og det må det koste! Det vil vi udfordre. Vi må starte med at finde ud, hvor mange – og hvem – der er tale om, og så må vi se på økonomien bagefter. Det er vigtigt for SF.”

FOA støtter stop

Tidligere har Dansk Folkeparti foreslået at stoppe pensionsalderen ved 70 år. Efter de nuværende fremskrivninger bliver pensionsalderen hævet til 70 i 2040.

Og Enhedslistens forslag får støtte fra FOA. Sammen med HK og 3F har FOA senest trukket i bremsen på den stigende pensionsalder.

Derfor mener vi selvfølgelig også, at 68 er nok

 

”FOA mener, at vi skal opsige velfærdsforliget, og derfor mener vi selvfølgelig også, at 68 er nok,” siger Maria Melchiorsen til Netavisen Pio. ”Vi kan desværre se, at mange af vores medlemmer udgør en stor andel af dem, som får tilkendt førtids- og seniorpension, og det betyder jo, at både når vi snakker om 68, 69 og 70, så er der rigtig mange af vores medlemmer, som ikke kan holde til at arbejde i så mange år. Så nok er nok. Vi skal ikke blive ved med at hæve pensionsalderen. Men når det er sagt, så hilser vi selvfølgelig også regeringens udspil velkommen om, at man skal kunne trække sig tidligere tilbage, hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet.”

Hummelgaard afventer kommission

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) står dog fast på at hæve pensionsalderen yderligere:

Det er altafgørende for at kunne blive ved med at finansiere de stadigt stigende udgifter

 

”Det er regeringen og Socialdemokratiets meget klare holdning, at vi står på mål for og bakker op om velfærdsforliget,“ siger Peter Hummelgaard til Morgenavisen Jyllands-Posten. ”Det er altafgørende for at kunne blive ved med at finansiere de stadigt stigende udgifter i vores velfærdssamfund”.

Peter Hummelgaard vil i første omgang afvente en kommission, der netop skal se på, om der er behov for at hæve pensionsalderen yderligere end til de 70 år.

Som en del af aftalen om seniorpensionen aftalte den daværende VLAK-regering med Dansk Folkeparti og De Radikale at nedsætte en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være netop 70 år.

Kommissionen skal blandt andet se på fordele og ulemper ved differentieret pensionsalder og undersøge konsekvenserne, hvis man lemper levetidsindekseringen, så pensionsalderen stiger langsommere end levealderen.