Skolebestyrelsesmedlemmer giver folkeskolereformen en pæn karakter

Der har været meget bøvl og kritik. Senest var undervisningsminister Christine Antorini ude den 2. december med kritik af kommunerne for ikke at leve op til kravet med at opstille et alternativ til de børn, der ikke bruger lektiecaféen.

Men står det til de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer, som selv har et barn eller flere i folkeskolen, så er den nye reform ikke så skidt. Det viser en rundspørge, som foreningen Skole og Forældre har foretaget i slutningen af november blandt 1.500 af deres medlemmer.

På spørgsmålet ”Hvordan er du samlet set tilfreds med de ændringer, som folkeskolereformen har medført i dit barns skolegang i dette skoleår?” svarer over halvdelen, at de er tilfredse eller meget tilfredse. En fjerdedel er hverken eller. Og 19 procent siger, at de er utilfredse eller meget utilfredse med reformens ændringer af folkeskolen.

Formanden for foreningen Skole og Forældre Mette With Hagensen vurderer over for Jyllands-Posten, at svarene er udtryk for, at forældrene udviser tålmod og siger endvidere til avisen:

”Forældre oplever, at deres børns lærere knokler for at få skoledagen til at fungere, og forældrene har stadig forståelse for, at det tager tid at forandre skolen, og at det er naturligt, at alt ikke fungerer endnu.”

Der er dog stadig nogle ting, som ikke fungerer. Ud over den omdiskuterede lektiecafé, så har de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer også svært ved at se meningen med den såkaldte understøttende undervisning. Hele 30 procent af de adspurgte siger, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. 17 procent er utilfredse, og hele 16 procent ved slet ikke, hvad de skal svare.

En af de medvirkende skriver blandt andet til spørgsmålet om, hvordan du oplever folkeskolereformens nye understøttende undervisning:

”Ærgerligt, men det virker lidt tilfældigt, hvad der leveres i de timer. En del elever oplever, at de bare får en ekstra time i det fag, den aktuelle lærer nu underviser i normalt. Eleverne er forvirrede over, hvad de skal med timerne. Det virker ikke koordineret fra ledelsen, og det tror jeg, der er brug for.”

Blandt de forskere, der har blandet sig debatten om folkeskolereformen, er Andras Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA. Han mener først, at det vil være muligt om fem eller ti år at se, om  folkeskolereformen er blevet en succes eller en fiasko.

Til Jyllands-Posten siger han:

”Lige nu er der kaos på mange skoler og logistiske problemer med især lektiecaféer, og samtidig blandes reformen i medierne sammen med lærere, der bliver syge på grund af deres nye arbejdsforhold. Hvis disse praktiske problemer løses, vil forældrenes tilfredshed sandsynligvis blive endnu større.”

Der skal på et tidspunkt være en evaluering af folkeskolereformen, men der er endnu ikke sat en dato på.