Annonce

Skoleeleverne skal blive ude i naturen

Coronakrisen har tvunget skoleeleverne ud i naturen. Det bør man fortsætte med, også efter krisen slutter.
I dag vender landets folkeskoleelever tilbage til klasselokalerne.

Under coronakrisen har vi heldigvis samtidig haft et dejligt vejr og sommer, og derfor kunne eleverne i folkeskolerne inden sommerferien komme ud i det fri og nyde undervisningen i det gode vejr.

Nogle klasser kunne også planlægge ture i naturområder, hvilket har givet bedre plads til andre, som skulle have mere klasseundervisning. I pauserne kunne de benytte skolens gård og græsarealer.

 Jeg har fået gode erfaringer, idet jeg kunne undervise i klasser, hvor der var færre elever og mere ro, og forskningen viser, at sunde og glade børn trives meget bedre og har nemmere ved at lære noget nyt.

Derfor vil det også i fremtiden være en god ide at prioritere klasser med færre elever, så alle elever har en mulighed for at blive hørt.

Brug erfaringerne fra corona

Men vi er nødt til at erkende, at det kun er på grund af coronakrisen, at skolerne har fokuseret lidt mere på en undervisning, der foregår ude i den frie natur.

Undervisningsministeren og de øvrige ansvarlige politikere burde se på, om denne gode erfaring kan gøres permanent. Der er mange fantastiske grønne områder i Danmark; og de områder, der ligger tæt på skoler og gymnasier, kan være med til at udvikle flere venlige og harmoniske børn.

Fordi Danmark har nogle af de smukkeste naturomgivelser, bør undervisningen i den frie natur virkelig opprioriteres.

Det burde være muligt at reservere nogle åbne arealer til undervisningsaktiviteter i løbet af dagen. Desuden vil det sikkert glæde eleverne, at de ikke er tvunget til at sidde på deres stol og lytte til læreren hele dagen lang.

Børn i naturen giver harmoni

Den første farvede mand, der vandt Nobelprisen i litteratur, var Rabindranath Tagore, og et af hans vigtigste bidrag til verden er opfindelsen af skoler i naturområder. Hvis vi i fremtiden skal reducere co2 i store mængder, skal vi sørge for, at børnene bliver glade for at færdes i naturen i deres nærområder.

Det har givet en god erfaring før sommerferien. Og det burde de ansvarlige tage med i betragtning, især også fordi vi år efter år oplever den ene hedebølge efter anden. Og fordi Danmark har nogle af de smukkeste naturomgivelser, bør undervisningen i den frie natur virkelig opprioriteres.

Jeg har aldrig før oplevet så rolige og harmoniske børn, som da vi befandt os i naturomgivelserne. Det har rigtig mange børn givet udtryk for i skolen efter coronatiden, og det var faktisk det bedste, de kan erindre.

Miljøet, grønne områder og nærområder burde have et ekstra fokus. Heldigvis har vi været ret gode til at udnytte vores solskinsdage inden sommerferien. Forhåbentlig vil eleverne i det nye skoleår opleve det samme.

Freelanceskribent og samfundsdebattør. Født i Indien og har boet halvdelen af sit liv i Sverige og Danmark. Han har en bachelor i antropologi fra Københavns Universitet og en master i menneskerettigheder og demokratisering.


Flere artikler om emnet

Annonce