Skoler med børn fra alle kår er på tilbagetog

Færre og færre skoler har elever fra alle indkomstlag, viser ny analyse. Særligt i Whisky-bæltet og i dele af udkantsdanmark, er antallet af blandede skoler faldet
Mange har nok en forestilling om, at skolen er et sted, hvor vi mødes på tværs af sociale lag, og hvor den ufaglærtes søn og lægens datter går i klasse side om side.

Men de seneste 10 år er der blevet væsentlig færre af den slags blandede skoler i Danmark. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Tæt på 40 procent af skolerne i landet havde i 2007 en blandet elevsammensætning. I dag er der kun en blandet sammensætning af elever fra familier med lave, middel og høje indkomster på 28 procent af landets skoler.

Folkeskolen er hele forudsætningen for et mere lige samfund. Men desværre viser tallene, at vi er på gal kurs

Det går den forkerte vej, når skolerne bliver mindre blandede, og det kan have store konsekvenser for den sociale mobilitet, mener direktør i AE-rådet, Lars Andersen:

“I Danmark er vi kendt for at have høj social mobilitet, og den kan kun opretholdes, hvis folkeskolen har en blandet elevsammensætning. Folkeskolen er hele forudsætningen for et mere lige samfund. Men desværre viser tallene, at vi er på gal kurs,” siger han til Fagbladet 3F.
 

Top og bund klumper sammen

Særligt nord for København og i fattige yderområder, som på Lolland-Falster, Nordfyn og i det vestlige og nordlige Jylland, oplever børnene, at klassekammeraterne spejler deres egen klassebaggrund.

Skolerne i de fattige kommuner har oplevet mange, mærkbare nedskæringer og forringelser

Tendensen kommer af, at ressourcestærke forældre i stigende grad vælger skoler med elever fra lavindkomstfamilier og mange tosprogede fra, forklarer professor fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Niels Egelund:

“Skolerne i de fattige kommuner har oplevet mange, mærkbare nedskæringer og forringelser. Derfor ser vi også en stigende tendens til, at velstillede familier tager deres børn ud af folkeskolen og i stedet placerer dem i en privatskole,” siger han til Fagbladet 3F.  

Antallet af kommuner, hvor under 15 procent af skolerne kan karakteriseres som blandede, er mere end fordoblet på ti år. I 2007 var der 11 kommuner med under 15 procent blandede skoler, i dag er tallet oppe på 29.
 

Hummelgaard: Vi mister skolens DNA

Udviklingen er i strid med hele folkeskolens formål, mener socialdemokraten Peter Hummelgaard:

“Folkeskolen er kendt for at være det sted, hvor alle børn kan mødes og lære af hinanden. Så vi mister en stor del af skolens DNA, hvis vi ikke sætter ind over for den udvikling,” siger han til Fagbladet 3F.

I Socialdemokratiet har man længe ønske at sikre, at folkeskolen ikke taber terræn i forhold til de private skoler. Derfor har man foreslået at sænke den såkaldte koblingsprocent - der bestemmer det offentlige tilskud til privatskolerne per barn - så man kommer tilbage til niveauet før Lars Løkkes regering overtog magten. Det forslag tegner der sig dog ikke et politisk flertal for.

I stedet nævner Peter Hummelgaard, at det kræver ændringer af boligsammensætningen i byerne og en økonomisk styrkelse af folkeskolen, så de private skoler ikke stikker af. Hvor stor en ekstra pengepose folkeskolen kan få, vil han søg ikke give et konkrete tal på.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook