Skolernes egentlige værdikamp

Egons blækhus

Skolernes egentlige værdikamp

Det danske skolevæsens største værdikamp, handler i disse år ikke om national identitet over for andre kulturer. Den omhandler den moderne konkurrenceorienterede læringstilgang, hvor effektiviteten og resultaterne skal være synlige og hurtige, over for den traditionelle tilgang til dansk historie og kultur

Egons blækhus
Billedtekst
"Den værdikamp, der har fundet sted i skolevæsenet, har desværre medført, at store dele af den klassiske skoles læreplaner ligger i ruiner, og det går ud over eleverne" skriver Egon Clausen
Foto: Egon Clausen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Værdikampen raser, men hvor går fronten? Nogle mener, at den går mellem vestlige værdier og islam, og så bliver muslimerne til fjender, men passer det? 

Der er i det mindste andre værdikampe, der fortjener opmærksomhed. En af dem foregår i skolevæsenet, og nogle vil sikkert indvende, at det emne er for småt til at blive taget alvorligt, men sådan forholder det sig ikke. 

Det der foregår i timerne med dansk litteratur og historie har faktisk stor betydning for opfattelsen af hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og dermed også i forholdet til de fremmede iblandt os. 

Den værdikamp, der har fundet sted i skolevæsenet, har desværre medført, at store dele af den klassiske skoles læreplaner ligger i ruiner, og det går ud over eleverne. De er blandt kampens ofre. Her er et eksempel.  

En ung mand fra mit bekendtskab fejrede sin studentereksamen. I faget dansk havde han været oppe i tekstanalyse og havde fået et flot 12-tal. 

Læs også:Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt

”Men dansk litteratur er kedelig,” sagde han. Jeg indvendte og sagde: ”Det gælder da ikke alle. Tænk på Holberg, han var da sjov,” men studenten med 12-tallet afbrød mig og spurgte: ”Holberg, hvem er det?” 

Da fik jeg ondt af den unge sympatiske mand. 

Jeg opfatter ham som et offer for den værdikamp der har udspillet sig i det danske skolevæsen gennem de seneste årtier, og her går fronten ikke mellem vestlig modernitet på den ene side og middelalderlig islam på den anden, men mellem en moderne, konkurrencebaseret indlæringsmekanik overfor en traditionsbåret skole med rødder i dansk kultur og historie. 

Sidstnævnte har tabt, og det er et nederlag der har betydning for os alle, for hvordan skal vi kæmpe for danske værdier, når vi ikke ved, hvad de går ud på? 

Fremtidens fjendebilleder

Før i tiden var det skolens opgave at gøre børn til borgere i et demokratisk samfund, og her fik faget historie sin store betydning. Her lærte eleverne, at de var med i et stort fællesskab. 

Der var et ”vi”. I dag findes dette ”vi” ikke i skolernes undervisning. Fortiden er ikke længere en læremester, men en fortælling om en fordomsfuld og overtroisk periode, som vi har lagt bag os. 

Så kære værdikæmpere: Inddrag skolernes formål og læreplaner i jeres kamp

Nu er det fremtiden det gælder, og den er ikke fyldt med store forventninger og ønsker om at løfte i flok. I dag er fremtiden fyldt med frygt, og dagens elever skal lære at begå sig i en verden med falske nyheder, kunstig intelligens og politisk manipulation. 

Derfor skal de lære at analysere tekster og at tænke kritisk. Det er alt sammen godt og rigtigt, men det sker i et miljø, hvor idealet er, at enhver er sin egen lykkes smed, og hvor skolens formål ikke længere er at gøre eleverne til danskere, men at gøre dem til effektive, historieforladte arbejdere i et benhårdt konkurrencesamfund. 

Læs også:Åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke: Lav folkeskolen om

Det skaber usikkerhed. Det åbner for falske fjendebilleder og aggressive udfald i de sociale medier. 

Et effektivt værn imod den slags er en skole der underviser i dansk kultur og historie med det klare formål, at gøre os alle til medlemmer af et fællesskab, der kan bære og løfte i fremtiden, hvordan den så end kommer til at se ud.

Så kære værdikæmpere: Inddrag skolernes formål og læreplaner i jeres kamp. Det vil gavne os alle. Grib opgaven, før højrefløjen gør det. 

Egon Clausen

Forfatter og journalist. I en lang årrække ansat på Danmarks Radio.

Kommentarer

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Søndag den 28.06.2026 - 14:32

Mon ikke den manglende læring i folkeskolerne i høj grad skyldes dårligt uddannede lærere.

Har selv været ude for i HF for ca en halv menneskealder siden, at min karakter i matematik styrtdykkede, for vi havde en lærer, der ikke selv havde styr på det pensum, som han skulle dosere for os.

Han viskede hele tiden det ud, som han lige havde skrevet på tavlen med bemærkninger om, at det vist da alligvel var forkert.

Jeg havde fået 10 i matematik på 10. Tf men på HF røg jeg ned på et 3 tal.

Selvom jeg bestod HF kunne jeg ikke bruge den til hvad jeg ville, før jeg som supplement til et erhvervsarbejde havde brugt yderligere et år på aftenskole i en gymnasiel efteruddannelsesinstitution i København, hvor jeg igen fik hevet karakteren op på et 10-tal.

Så lærerne betyder rigtig meget.

Faktisk burde man gøre læreruddannelsen til en universitets uddannelse for at hæve lærings niveauet i folkeskolerne

For det er klart, at dårlige lærere også demotiverer eleverne.

Hvis de opdager, at den lærer der underviser dem selv er skide usikker på stoffet, så er der ikke langt derfra og til at lave ballade i timerne.

Så at klæde lærerne fagligt bedre på er vejen frem for bedre elev resultater.

Indsendt af Morten. Hansen. (ikke efterprøvet) den Mandag den 29.06.2026 - 16:02

At være Lærer er noget fystimystisk noget,
som for nogen er medfødt,
andre lærer det aldrig.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 30.06.2026 - 23:47

Som svar til af Morten. Hansen. (ikke efterprøvet)

Nok ikke så mystisk endda.

Det ligger ganske vist bedre til nogle end andre at have succes med at lære fra sig, men meget af det er teknik, som kan optrænes; noget med ikke at stå i vejen for det man skriver på tavlen og ikke at bringe sig selv for meget i focus i forhold til pensum og så i øvrigt ikke at tale ned til eleverne.

Jeg havde eksempelvis en ellers dygtig og sympatisk lærer engang på 9 tf men han havde den vane, at han kløede sig i skridtet, hver gang han havde skrevet noget på tavlen, som oplæg til spørgsmål.

Men selvom lærergerningen ligger bedre til nogle end andre, så er det også vigtigt, at lærerne ved betydelig mere om stoffet, end hvad der svarer til pensum, og det er der, jeg mener, at man for alvor skal sætte ind i læreruddannelsen.

Nogle af de bedste lærere, som jeg har haft, havde så meget overskud af viden i forhold til stoffet, at de på en måde legede sig igennem undervisningen og derved fik deres elever til at elske at være tilstede og glæde sig til hver enkelt time, ligesom det smittede positivt af på deres eksamens karakterer.

Så en god baggrundsviden krydret med lidt entuciasme og evnen til at kunne levendegøre et måske ellers tungt pensum med en befriende lethed netop grundet en overlegen viden, det er, som jeg ser det, en del af eller måske hele den mystik, som du omtaler, og som derfor hermed er blevet af-mystificeret 🙂

For konceptet er overvejende viden, viden og atter viden, eller som Bent Bekker, som jeg engang arbejdede for plejede at råbe: "Verden tørster efter hjerne!

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 01.07.2026 - 00:17

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Ang Bent Bekker.

Der er flere fremtrædende personer, som har eller havde dette navn.

Ham jeg omtaler var en indehaver af den daværende Pallebank på Frederiksberg. Han drev en række selskaber, der havde navne efter planeterne i vores solsystem. Han var super intelligent og meget vidende og drev samtidig en skole i en sluttet kreds, som jeg ikke var med i, hvor han dosserede alt fra forretningsstrategi til naturvidenskab og astrologi.
I den måned, hvor jeg arbejdede for ham fik jeg stort set ingen løn, for han sagde, at det faktisk burde være mig, der skulle betale for at få lov til at være i nærheden af ham, men i den korte periode jeg var der, da ændrede mit liv kurs og jeg lærte mere, end hvad jeg andre steder ville have lært på 10 år.
Han var i øvrigt kammerat med Simon Spies, Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen, nogle af den tids absolutte spidser.

Så ja, jeg er taknemmelig over at have kendt ham.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.