Skolernes egentlige værdikamp

Værdikampen raser, men hvor går fronten? Nogle mener, at den går mellem vestlige værdier og islam, og så bliver muslimerne til fjender, men passer det? 

Der er i det mindste andre værdikampe, der fortjener opmærksomhed. En af dem foregår i skolevæsenet, og nogle vil sikkert indvende, at det emne er for småt til at blive taget alvorligt, men sådan forholder det sig ikke. 

Det der foregår i timerne med dansk litteratur og historie har faktisk stor betydning for opfattelsen af hvem vi er, og hvor vi kommer fra, og dermed også i forholdet til de fremmede iblandt os. 

Den værdikamp, der har fundet sted i skolevæsenet, har desværre medført, at store dele af den klassiske skoles læreplaner ligger i ruiner, og det går ud over eleverne. De er blandt kampens ofre. Her er et eksempel.  

En ung mand fra mit bekendtskab fejrede sin studentereksamen. I faget dansk havde han været oppe i tekstanalyse og havde fået et flot 12-tal. 

Læs også:Jeg er stolt over min danskhed, men den langt fra perfekt

”Men dansk litteratur er kedelig,” sagde han. Jeg indvendte og sagde: ”Det gælder da ikke alle. Tænk på Holberg, han var da sjov,” men studenten med 12-tallet afbrød mig og spurgte: ”Holberg, hvem er det?” 

Da fik jeg ondt af den unge sympatiske mand. 

Jeg opfatter ham som et offer for den værdikamp der har udspillet sig i det danske skolevæsen gennem de seneste årtier, og her går fronten ikke mellem vestlig modernitet på den ene side og middelalderlig islam på den anden, men mellem en moderne, konkurrencebaseret indlæringsmekanik overfor en traditionsbåret skole med rødder i dansk kultur og historie. 

Sidstnævnte har tabt, og det er et nederlag der har betydning for os alle, for hvordan skal vi kæmpe for danske værdier, når vi ikke ved, hvad de går ud på? 

Fremtidens fjendebilleder

Før i tiden var det skolens opgave at gøre børn til borgere i et demokratisk samfund, og her fik faget historie sin store betydning. Her lærte eleverne, at de var med i et stort fællesskab. 

Der var et ”vi”. I dag findes dette ”vi” ikke i skolernes undervisning. Fortiden er ikke længere en læremester, men en fortælling om en fordomsfuld og overtroisk periode, som vi har lagt bag os. 

Så kære værdikæmpere: Inddrag skolernes formål og læreplaner i jeres kamp

Nu er det fremtiden det gælder, og den er ikke fyldt med store forventninger og ønsker om at løfte i flok. I dag er fremtiden fyldt med frygt, og dagens elever skal lære at begå sig i en verden med falske nyheder, kunstig intelligens og politisk manipulation. 

Derfor skal de lære at analysere tekster og at tænke kritisk. Det er alt sammen godt og rigtigt, men det sker i et miljø, hvor idealet er, at enhver er sin egen lykkes smed, og hvor skolens formål ikke længere er at gøre eleverne til danskere, men at gøre dem til effektive, historieforladte arbejdere i et benhårdt konkurrencesamfund. 

Læs også:Åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke: Lav folkeskolen om

Det skaber usikkerhed. Det åbner for falske fjendebilleder og aggressive udfald i de sociale medier. 

Et effektivt værn imod den slags er en skole der underviser i dansk kultur og historie med det klare formål, at gøre os alle til medlemmer af et fællesskab, der kan bære og løfte i fremtiden, hvordan den så end kommer til at se ud.

Så kære værdikæmpere: Inddrag skolernes formål og læreplaner i jeres kamp. Det vil gavne os alle. Grib opgaven, før højrefløjen gør det.