Som vi beskrev, skal tallet ikke forstås sådan, at der i morgen vil være 700 nye job til rådighed, men forstås sådan, at de lavere ydelser vil få folk til at søge mere intenst, svarende til at der kom 700 flere ud på arbejdsmarkedet. På længere sigt vil det, mener Beskæftigelsesministeriet, medføre en tilsvarende stigning i beskæftigelsen.

Men hvordan er Beskæftigelsesministeriet egentlig kommet frem til tallet 700? Hvor stammer det tal fra? Modsat af, hvad man fra tid til anden hører, er det ikke et tal, som ”Finansministeriets regnemodeller” har spyttet ud. Det skyldes, at de regnemodeller, Finansministeriet arbejder med, ikke kan bruges til at vurdere effekten af lavere overførselsindkomster. Men hvor stammer tallet så fra?

Kontanthjælpsloftet er endnu meget nyt, og vi har derfor ikke mulighed for at beskrive præcist, hvordan tallet er fremkommet. Netavisen Pio har kontaktet Beskæftigelsesministeriet for at få et indblik i de beregninger, der lå til grund for den såkaldte integrationsydelse, der blev indførte i sommers, og som skulle give 400 job, og som bygger på samme præmisser som kontanthjælpsloftet, nemlig at lavere ydelser betyder, at man hurtigere kommer i arbejde.

Løfter den strukturelle beskæftigelse med 400 personer
I bemærkningerne til det lovforslag, der indførte integrationsydelsen, hedder det, at ”Ydelsesreduktionen skønnes at indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit hurtigere vil afgå til beskæftigelse. Samlet skønnes forslaget på den baggrund at indebære en strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner, når integrationsydelsen er fuldt indfaset”.

To ord er vigtige her, nemlig ordene ”skønnes” og ”strukturel”. Strukturel betyder, at betragtet over en længere periode, så vil der i gennemsnit være 400 personer ekstra i arbejde på grund af ydelsen.

Men hvad med skønnet, hvor stammer det fra? Beskæftigelsesministeriet skriver i et svar til Netavisen Pio, at ”Overordnet bygger Beskæftigelsesministeriets skøn over beskæftigelseseffekter på den konsoliderede forskningsmæssige evidens på området”. Herefter forklarer Beskæftigelsesministeriet, hvordan man er kommet frem til tallet 400. Vi har på Netavisen Pio valgt for overskueligheden skyld at opstille det i punktform:

1. skridt: Kraka-undersøgelse om effekt af ungeindsats
Først har Beskæftigelsesministeriet taget fat i en analyse fra tænketanken Kraka fra 2012. Her undersøges effekten af den såkaldte ungeindsats i perioden 2008-2011, hvor kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der ikke havde børn, modtog en væsentlig lavere ydelse, mens kontanthjælpsmodtagere over 25 år, der ikke havde børn, modtog almindelig kontanthjælp.

Kraka finder frem til, at det i gennemsnit tager væsentlig længere tid for folk over 25 år end for folk under 25 år at komme ud af kontanthjælpssystemet. Ved hjælp af en kontrolgruppe mener Kraka at kunne konkludere, at det er de lavere ydelser, der er årsagen til, at gruppen under 25 år kommer hurtigere i arbejde.

Beskæftigelsesministeriet udleder af undersøgelsen, at en reduktion på 40 procent i indkomsten reducerer den tid, modtageren er på kontanthjælp, med 15 procent.

Bemærk her, at rapporten altså handler om unge, der er kommet ud af kontanthjælpssystemet, og ikke om den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Bemærk også, at den altså ikke siger noget specifikt om lige netop den målgruppe, der er målgruppen for integrationsydelsen, nemlig flygtninge og indvandrere.

2. skridt: Skøn for sammenhæng mellem ydelser og tid på kontanthjælp
På baggrund af Kraka-undersøgelsen opstiller Beskæftigelsesministeriet en generel regneregel: Når Kraka-undersøgelsen har vist, at 40 procents reduktion i ydelse medfører 15 procents kortere tid på kontanthjælp, så skønner Beskæftigelsesministeriet, at det generelt må være sådan, at 1 procents reduktion i ydelse medfører 0,375 procents kortere tid på kontanthjælp (15/40=0,375).

3. skridt: Isolér effekten til at handle om beskæftigelse
I Kraka-undersøgelsen var det sådan, at nogle kom ud af kontanthjælpssystemet, fordi de kom i arbejde, og andre fordi de startede uddannelse. Hvad angår integrationsydelsen, så mener Beskæftigelsesministeriet ikke, at den vil få folk til at starte i uddannelse, men kun til at komme i arbejde, da målgruppen for integrationsydelsen netop forventes at være personer, der ikke er i stand til at starte på en uddannelse. Beskæftigelsesministeriet har derfor skønsmæssigt sat beskæftigelseseffekten med to tredjedele af den oprindelige afgangseffekt på 0,375 procent, svarende til 0,25 procent.

4. skridt: Gør analysen brugbar i forhold til flygtninge
Nu handlede Krakas undersøgelse som nævnt om kontanthjælpsmodtagere, der rent faktisk var kommet i arbejde eller uddannelse. Langt de fleste af dem, var som udgangspunkt kategoriseret som job- eller uddannelsesparate. Men de personer, der omfattes af integrationsydelsen, eksempelvis flygtninge, kan jo ikke umiddelbart kategoriseres som jobparate på lige fod med unge, danskere, da eksempelvis sproget jo er en oplagt barriere.

Over for gruppen af ikke-jobparate reducerer Beskæftigelsesministeriet effekten til en femtedel af den oprindelige effekt. Dette er ikke en del af Kraka-analysen, men er en effekt Beskæftigelsesministeriet lægger ind, og som igen bygger på et skøn. Derved mener man også at kunne bruge undersøgelsen til at sige noget om en gruppe af personer, der slet ikke er omfattet af den oprindelige Kraka-undersøgelse.

5. skridt: Sammenhold skøn med personer på integrationsydelse
Endelig sammenholder Beskæftigelsesministeriet så sit nu færdige skøn om, hvor meget kortere de arbejdsløse vil være på integrationsydelse, for hver gang ydelserne sænkes med én procent, med det totale antal af personer, der forventes at være omfattet af integrationsydelsen. Her kommer Beskæftigelsesministeriet så frem til, at den samlede tid som gruppen vil tilbringe mindre på overførselsindkomst, svarer til, at antallet af personer, der står til rådighed for det danske arbejdsmarked, øges med 400 personer.

6 skridt: Vent på, at økonomien kommer i balance
Hermed er vi altså fremme ved tallet 400. Så er det bare at vente på, at der også skabes job, så de 400 kan få et arbejde. Hvor lang tid det tager, afhænger af, hvornår der igen er skabt fuld beskæftigelse, og hvor hurtigt arbejdsmarkedet tilpasser sig den øgede udbud af arbejdskraft. Regeringen forventer selv, at det sker omkring 2019. Men som tidligere omtalt her på Netavisen Pio, så er det faktisk yderst sjældent, at økonomien er i balance. Den såkaldte ”normalsituation” er faktisk højst unormal.

Der er ingen tvivl om, at det er dygtige og højt kvalificerede embedsfolk, der har foretaget beregningerne. Men det er samtidig klart, at det at tage udgangspunkt i en undersøgelse, der vedrører én målgruppe, og herefter ved hjælp af en række skøn forsøger at tilpasse den til en helt anden målgruppe, betyder, at der er endog meget stor usikkerhed forbundet med det endelige tal. Reelt er der ingen som aner, hvad beskæftigelseseffekten af den nye ydelse vil være, hvis der i det hele tager er nogen.

Tal og beregninger fylder i dag meget i den offentlige debat. Derfor er der også brug for en større åbenhed og ærlighed om de usikkerheder, der knytter sig til tallene.