Skraldemand truet med at få smadret tænderne og skåret øjnene ud
Skraldemand truet med at få smadret tænderne og skåret øjnene ud
Næsten ni ud af ti skraldemænd i København har oplevet at være udsat for vejvrede det seneste år. Nu skal en ny kampagne afhjælpe problemet
Spyt, slag, skub og skældsord.
Det er desværre blevet hverdagskost for mange skraldemænd i København.
Ifølge en ny undersøgelse fra Megafon, lavet for Amager Ressourcecenter (ARC) og Københavns Kommune, har 87 procent af renovationsarbejderne været udsat for vejvrede det seneste år.
Fakta fra undersøgelsen
– 87 % har oplevet vejvrede det seneste år
– 88 % er blevet dyttet ad af vrede bilister
– 82 % er blevet kaldt ukvemsord
– 21 % har været udsat for spyt, 17 % for skub, 7 % for slag
– 60 % mener, at vejvrede mindsker arbejdsglæden
I nogle tilfælde udvikler chikanen sig til regulære overfald.
“Nu fjerner I jer fandme, ellers smadrer jeg dig”
En af dem, der til daglig holder de københavnske gader fri for skrald er Milo.
Han har været renovationsmedarbejder i snart 18 år.
På daglig basis oplever han chikane – og det er ikke småting, han bliver mødt med på sin rute, fortæller han til Netavisen Pio:
“Vi oplever tit, at folk bliver irriterede, når vi er i gang med at tømme skrald, og de ikke kan komme forbi. Mange har ikke tålmodighed til at vente to minutter.”
Ofte kommer udbruddene tidligt om morgenen fra bilister, der skal aflevere børn i institution og føler sig forsinkede af de store skraldebiler.
Det er ærgerligt, at han og hans kollegaer skal mødes med den hårde tone, mener Milo:
“Jeg kan godt forstå, hvis nogen siger, at jeg skal skynde mig lidt. Men når nogen råber “nu fjerner I jer fandme, ellers smadrer jeg dig”, så går det sgu for langt.”
Trusler ved bageren
Én episode har særligt sat sig fast i Milo hukommelse.
Efter endt rute stopper han og en kollega ved et bageri. Kort tid efter følger en vred cyklist efter dem ind.
“Jeg ved ikke hvorfor, men han føler sig åbenbart provokeret af os. Han truer med at smadre vores tænder og skære vores øjne ud. Det står på i ti minutter.”
Hverken Milo eller hans kollega svarer cyklisten igen - både for ikke at optrappe konflikten, men også af frygt for at miste jobbet.
Læs også:Efter opråb: Kærligheds-storm over skraldemænd
Han fortæller, at det er hårdt at skulle agere roligt i de situationer:
“Problemet er, når man bliver truet og helst ikke skal reagere, men faktisk bare stå og tage imod. Jeg siger ikke, at man skal hoppe ind i et slagsmål, men man kan faktisk ikke gøre noget, fordi man så risikerer at miste sit arbejde,” siger han og fortsætter:
“Så må man tage den med hjem og bearbejde det bagefter.”
Flere må søge psykologhjælp
Ifølge Milo er problemet vokset markant de seneste år; episoderne sker både oftere og bliver voldsommere.
Han fortæller også, at nogle af hans kolleger har haft brug for psykologhjælp på grund af de ting, de har været udsat for.
Én kollega blev slået af en bilist, efter han havde filmet bilens ulovlige kørsel på cykelstien. Andre er blevet truet med kniv og spyttet på.
Det er bare et spørgsmål om, hvornår det går rigtig galt
Selv har han ikke oplevet noget så grænseoverskridende, at han har skullet søge hjælp, men hændelserne går ikke ubemærket hen, siger han:
“Det berører én, når man ser sine kolleger blive svinet til på den måde.”
Han frygter, at det de voldsomme episoder vil eskalere:
“En dag så kommer der til at ske noget alvorligt - en der bliver kørt ned, stukket ned, eller noget andet voldeligt. Det er bare et spørgsmål om, hvornår det går rigtig galt.”
Ny kampagne: "Tænk, før du taler”
På baggrund af undersøgelsen har ARC og Københavns Kommune sat en ny kampagne i gang.
Den skal skabe respekt for renovationsarbejdere og opfordre bilister og cyklister til at udvise tålmodighed.
På skraldebiler i det københavnske bybillede kan trafikanter derfor lige nu se slogans som:
“Nogle kalder mig klaphat - min kone kalder mig bare skat” og “Nogle kalder mig spade - min mor kalder mig bare sønnike” efterfulgt af teksten “Tænk før du taler. Vi er væk om et par minutter.”
Det er ikke første gang, man forsøger at løse problemet.
ARC har tidligere tilbudt konflikthåndteringskurser til deres medarbejdere og sat informationsskilte på skraldebilerne med beskeden om, at deres stop kun varer få minutter.
Milo tror ikke på, at den nye kampagne kan ændre alt - men den kan ikke skade:
“Jeg håber, at man kan få så meget fokus på problemet, at folk forstår, at vi ikke er sat i verden for at genere nogen. Vi er her for at hjælpe med at holde København ren, og vi er meget stolte af vores erhverv.”
Redaktionen er bekendt med Milos fulde navn.
Kommentarer
Hvor er det skrækkeligt at…
Hvor er det skrækkeligt at læse, hvordan vores skraldemænd mobbes, trues og behandles dårligt. Uden skraldemænd ville vores nærmiljøer fyldes med skidt og møj med fare for vores sundhed. Jeg er så glad for, at der er nogle, som har et job, som de færreste ville kunne håndtere (og da slet ikke skraldemands-brokke-hovederne). Hvad hulen sker der blandt danskere, som ikke forstår at respektere andres arbejde, som er vitalt for vores samfund og dermed til gavn for os alle. Jeg siger bare, tag dog og opfør jer ordentligt over for skraldemændene. Dem vil jeg hermed vil hylde med min største respekt. De fortjener ikke at blive overfuset og det der er værre. Mange taknemmelige hilsner til alle skraldemænd i Danmark!
Problemet er, at især unge…
Problemet er, at især unge familier er presset på flere fronter, og at de står for sent op til at kunne overkomme alle deres pligter om morgenen og samtidig møde rettidigt på deres arbejdsplads mv. Så de ser en fjende i alle, der har en adfærd, som sinker disse rastløse fædre med korte lunter. Det kan være hvemsomhelst, der efter deres opfattelse er en hindring for alt, hvad de skal nå om morgenen; og som de mageligt ville kunne nå, hvis de vågnede og stod måske bare et kvarter tidligere op. Og så skal det naturligvis gå ud over, budchauffører, skraldmænd og andre med store køretøjer, der nogle gange er nødt til at blokere trafikken, for at udføre de service jobs, som vi alle, eller de fleste af os, sætter så stor pris på.
Man kan lige så godt opgive at få disse aggressive og morgensure familiefædre til at ændre adfærd med det gode, for det er en umulig opgave. Det eneste der hjælper er at give dem nogle gevaldig store bøder, når de eksempelvis truer vores skraldemænd. Så der må om morgenen meget mere politi på gaderne i de byer, hvor problemet er størst, hvillet vel især er København. Det er det eneste, der hjælper
Arh, det er nu næppe lige…
Arh, det er nu næppe lige det, der skaber problemerne.
Prøv noget lidt mindre fortænkt og søgt, tak.
Naturligvis er det rigtigt,…
Naturligvis er det rigtigt, hvad jeg skriver. Det er baseret på egne erfaringer efter 16 års taxakørsel i København suppleret med en smule logik og lidt menneskekundskab.
Det er for billigt at påstå, at noget er forkert uden at forklare hvorfor. Og sandhed om hvadsomhelst påvirkes ikke af, at man evt ikke tror på den. Eller som nogle graffiti malere engang skrev med store bogstaver på assistents-kirkegårdsmuren ind imod Nørrebrogade: "Hvem føre solen bag lyset"! Kan du?
Alle skraldemænd udstyres…
Alle skraldemænd udstyres med bodycams / kropskameraer.
Alle trusler, overfald og tilsvininger politianmeldes.
Straffen udmåles efter Straffelovens § 119.
Plus paragraf 266 …
Plus paragraf 266 (fængselsdom).
Hvortil lægges følgende straf: Tab af dansk tildelt statsborgerskab og udvisning af Danmark i op til 2 år
"Spyt, slag, skub og…
"Spyt, slag, skub og skældsord".
SKÆLDSORD.
Det bruger du jo selv Signe Marie Flindt.
Du ved, om de ældre, som du kalder æl.r.by..e
.
En mulighed er at skraldet…
En mulighed er at skraldet bliver samlet ind inden myldertraffik, hvor alle skal på arbejde på nærmest en gang. Og/eller planlægge indsamlingsruten, så den er mindst muligt i vejen ved børnehaver og skoler.
Ja, og så skal alle have Flextid. Så er familierne og trafikken langt mindre presset da det så ikke betyder så meget om man møde kl. 07.00 eller 07.30 - Med lidt vilje kan Flextid lade sig gøre på de fleste arbejdspladser.
Selv har jeg altid undret mig meget over der bliver gået så meget op i at møde til tiden, når arbejdet oftest alligevel ikke påbegyndes med det samme. Det er ofte af princip, frem for nødvendighed.
Og du vil selvfølgelig melde…
Og du vil selvfølgelig melde dig som renovationsarbejder og begynde kl. 2- 3 om natten inden myldre trafikken starter ved 6. tiden om morgenen, nogen skal jo gøre det og så kan du jo sove når du kommer hjem midt på formiddagen, god fornøjelse.
Man kunne også sende alle…
Man kunne også sende alle skraldemænd på karate kursus :-)
https://ekstrabladet.dk…
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article10899521.ece
"Smadrer dig"
"Jeg knepper dig, mand"
"Danske svin"
Vi kan og skal ikke finde os i sådan en opførsel.
Hvordan kan vi have tillid til, at (sårbare) passagerer får en værdig og ordentlig behandling? Tænk, hvis de kommer til at sige 'noget forkert'. Uha uha.
Jeg håber chaufføren er politianmeldt. Og at aftalen med KJ konsulentvirksomhed herefter opsiges øjeblikkeligt!
På chaufførens skjorte står der 'KJ konsulentvirksomhed'.
Iflg CVR registeret (CVR-nr35403566) drevet af Kasem Said Ahmad, en af guds udvalgte:
"https://www.altinget.dk/artikel/tidligere-talsmand-for-islamisk-trossamfund-ekskluderet-fra-enhedslisten"
Graver man lidt i CVR registeret ser det ud til at familien er sovset ind i 'transport'.
Pleje Trafik ApS
Det er jo blandt det…
Det er jo blandt det omsiggribende sorteringsarbejde der har skabt ekstra arbejde til skraldemændene, som derfor må bruge mere tid pr. besøg.
Smid al lortet i samme skraldespand og lad robotter sortere det senere. Det ville være bedre og billigere.
Sikke en gang sludder,…
Sikke en gang sludder, Gunnar. Affaldet sorteres af borgerne, ikke at skraldemændene. De forskellige containere vippes hurtigt og let af på skraldebilen.
Det vil da være totalt tosset, at blande det sammen, som vi forbrugere har sorteret, for så at indføre endnu et trin med sortering.
Vi borgere skal ikke sortere…
Vi borgere skal ikke sortere noget som helst. Det gør robotterne meget bedre end os. Det fungerer faktisk i Norge, så mon ikke det kunne fungere i Danmark?
Nej, det er selvfølgelig ikke skraldemændene der sorterer, men de har jo flere skraldebøtter at tømme end tidligere.
Som andre har foreslået, kan…
Som andre har foreslået, kan problemet mindskes, ved at hente skraldet uden for trafikbelastede tider og steder. Det betyde ikke natarbejde, men bare lidt omtanke i planlægningen.
Hent skraldet i parecelhuskvarterene, og de brede boulevarder hvor der er plads til at passere en skraldebil en travl morgen, og betjen så den indre by mellem kl. 10 - 15, hvor trafikken er moderat og hvor folk har bedre tid til at vise hensyn.
Denne fordeling vil være til gavn for både trafikanter og skraldemænd.
Hvor er det i den indre by,…
Hvor er det i den indre by, der ikke er belastet mellem Kl.10,00 og 15.00 ???
Hvor mange renovationsvogne…
Hvor mange renovationsvogne bliver en enkelt adresse betjent af.
Vores samfund er alt for…
Vores samfund er alt for stresset flekstid for dem som ikke er omsorgsmedarbejdere er helt på sin plads
Skære øjnene ud? Den har jeg…
Skære øjnene ud? Den har jeg godt nok aldrig hørt før. Hvornår mon den vending bliver optaget i den danske ordbog...?
Tilføj kommentar