Sløjd er et håndværk, ikke bare matematikhjælp

Sløjd er et håndværk i sin egen ret. Ikke bare som en krykke for matematikken, skriver Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel.
Foto: Colourbox
Kan I huske Emil, som skulle ned i sløjdlokalet for at lære matematik?

Det var i  2012, da Helle Thorning-Schmidt ved Folketingets åbning varmede op til folkeskolereformen.

Det kan være en rigtig god ide, at bygge et fuglehus for at få Pythagoras til at trænge ind, give mening og hænge bedre fast.

Og jeg er sikker på de fleste lærere kan nikke genkendende til det pædagogiske greb og behovet for at lære på virkelighedsnære og forskellige måder, hvis vi skal have flere børn med i skolen.

Men sløjd er også et håndværk. I sin egen ret. Ikke bare som en støtte, en krykke, for matematikken. Det er vi nødt til at huske nu, hvor diskussionen om praktiske fag og praksisfaglighed igen fylder på den politiske dagsorden.

Nedslående baggrund

Baggrunden for diskussionen er nedslående. Skoledagen blev slet ikke som skitseret af den daværende statsminister. I hvert fald ikke mange steder.

Både rammer og finansieringen lod meget tilbage at ønske, og det står mere end klart, at vi taber alt for mange børn og unge i den nuværende skole.

De fleste lærere kan nikke genkendende til det pædagogiske greb

Den er blevet for boglig, skoledagen er for lidt varieret, og ikke mindst drengene halter mere og mere bagefter. Det går ikke, og derfor taler mange nu om behovet for større ”praksisfaglighed”.

Det er dog lidt uklart, hvad de forskellige mener med det.

For mange dækker det over praktiske fag, for nogle dækker det over Emils bedre blik for matematik, fordi han lærer bedre med noget mellem hænderne, for nogle handler det om at få ”praksis”, altså virkeligheden, ind i fagene, for at illustrere, hvad det hele skal bruges til og gøre godt for.

Alle de elementer er vigtige.

Brug for en succesoplevelse

Det kan godt være svært at få ”håndværk” ind i engelsktimerne, men det er ret oplagt at forsøge at gøre det ”virkelighedsnært”. Samtidig er det åbenlyst, at en anvendelse af matematikken i sløjd kan skabe større forståelse.

Skoledagen blev slet ikke som skitseret af den daværende statsminister

Sidst men ikke mindst er det afgørende, at vi ikke reducerer vores praktiske eller kreative fag til at være en støttefunktion for de boglige fag.

Det handler om at åbne døren til et håndværk, materialekendskab, kunstnerisk kreativitet og meget andet, og hvis Emil skal blive lun på en karriere som tømrer så skal han have en succesoplevelse i værkstedet, der handler om det, han skaber. Og ikke det matematik, han lærer.

Det betyder oversat til den aktuelle skolediskussion, at vi ikke kun skal have ”praksisfagligheden” ind i de boglige fag.

Vi skal have flere praktiske fag på skoleskemaet. I deres egen ret.

Kræver plads i skemaet.

Det kræver plads i skemaet. Det kræver værksteder, materialer og faciliteter, der ikke findes i dag.

En skole, hvor 3D-printeren, drejebænken og skrivebordet alle har en plads

Men jeg er overbevist om, at det vil være en god investering. Og jeg er sikker på, at tilgængeligheden af de værksteder, maskiner og materialer vil gøre det langt mere attraktivt og nemmere for lærerne at anvende praktiske elementer i de øvrige fag.

På den måde skaber vi en skole, hvor 3D-printeren, drejebænken og skrivebordet alle har en plads.

'Det vil gøre, at vi ikke bare får flere elever med på skolevognen, men også at flere af vores unge vil få smag for at søge mod erhvervsuddannelserne. Hverken Emil eller nogen andre ender der, hvis sløjd kun er en krykke for matematikken og ikke et fag med egen stolthed og værd.

Jens Joel er folketingsmedlem og børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet.


placeholder

Kommentarer

Som tidligere underviser er jeg helt enig i at hvert fag har sin egen berettigelse, og med de ringe resultater den nuværende matematikundervisning kan prale af, så bør man skille sløjd og matematik - selvfølgelig bør man det.
Matematik bør læres for sin egen skyld, og det har skolerne forsømt i mange år. Matematik er på den ene side et meget deduktivt fag, og den del af faget er stærkt forsømt. Matematik kan på den anden side også et være meget kreativt fag, men også den side af faget er forsømt.
Selvfølgelig hænger fagene sammen og kan berige hinanden, det kan tysk og sløjd også. Omkring 30% af de gamle værktøjsnavne kommer vist fra tysk.

Uhyggeligt at læse Gunnar. Skille sløjd og matematik? Selv hans egen fagforening har sloganet "Ikke for skolen, men for livet lærer vi". Matematik og andre fag har deres berettigelse for at blive brugt i livet - hvilket lærere burde vise eleverne, så det ikke kommer som et chok for dem, når de kommer på erhvervsskole, at de også skal bruge hovedet, med risiko for, at de falder fra uddannelserne. Det kræver selvfølgelig en anden form for indsats en læsning på en "professionshøjskole" af en lærer at kunne vise sammenhængen til livet. Måske det er grunden til, at fx. matematikkarakterer er skuffende!

Jeg frygtede at jeg ikke udtrykte mig klart nok, og det gjorde jeg åbenbart ikke.
Jeg har undervist flere steder i matematik, men ikke i Folkeskolen, og jeg har senest den erfaring at eleverne fra Folkeskolen ikke har lært matematik som matematik bør læres. Matematik er et abstrakt fag som kan anvendes i flere sammenhænge, men det skal læres som et abstrakt fag - om jeg så må sige, og mit indryk er at matematikundervisningen i Folkeskolen er blevet alt for anvendelsesorienteret, med det resultat at den abstrakte matematik er forsvundet i undervisningen.
Abstrakt matematik skal lære børnene logisk tænkning såvel som kreativ tankegang, men de mange "praktiske" opgaver i Folkeskolen forplumrer undervisningen, og eleverne bliver forvirrede og lærer stort set intet af matematikken i mange år.
Sorry, det er vist ikke kun min erfaring.
Pythagoras levede for flere tusinde år siden. I vores digitale tid burde eleverne for længst have nået at forstå Bezier-kurvernes baggrund - de blev skabt til design af biler med bløde kurver, ikke til design af huse med rette vinkler.

Drejebænken og skrivebordet havde begge en plads i den Lov om Folkeskolen, som blev vedtaget den 18. juni 1958 (Lov nr. 220).
Kunne være, Folketingets partier, herunder Socialdemokratiet, skulle begynde at overveje at justere den nuværende "reform" i den retning?
Hvordan vil Socialdemokratiet (ellers) skaffe plads i skemaet?

Hvordan vil Socialdemokratiet i øvrigt skaffe tilstrækkeligt med økonomi, materialer og faciliteter, foruden plads og tid, til flere praktiske fag - UDEN at det går ud over andre fag, herunder sprogfag? - OG UDEN, at eleverne skal gå endnu flere timer i skole?

"Det kan være en rigtig god ide, at bygge et fuglehus for at få Pythagoras til at trænge ind, give mening og hænge bedre fast."
Ja lidt virkelighedsviden er ikke at foragte.
Den savnes hos mange af de folkevalgte der sidder på tinge i mange mange år.
Fx. Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen.

Skoledrengene mistrives i en femine folkeskole. Der er bruge for flere fag med fysiske aktiviteter og indlæring ved rører og gøre. Flere sløjd timer både metal og træ plus tekniske tegning som valgfag. ⁷

Annonce