Sådan siger vognmand Karsten Beier om forholdene for de filippinske arbejdere, som han har indkvarteret i Padborg. Vel at mærke forhold, der betyder at politiet har lavet aktion mod slumlejren, at der hersker officiel mistanke om menneskehandel, at de filippinske medarbejdere bliver afhørt, og at Aabenraa kommune tidligere har uddelt to straks påbud til arbejdsgiveren.

Og samtidig at brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL) tager skarp afstand fra Karsten Beier. De kræver underbetalingen stoppet. Mens 

Hvis jeg skulle have 800 tilfredse chauffører, så var der nok noget galt

Ikke desto mindre fastholder vognmanden, at alle regler er overholdt, selvom han samtidig hudløst ærligt erklærer, at det aldrig har været et selvstændigt mål, at medarbejderne i hans firma skal have det godt: "Hvis jeg skulle have 800 tilfredse chauffører, så var der nok noget galt. Så betalte jeg dem nok for meget", lyder det fra Karsten Beier.

Padborg-lejren er ikke for mennesker

Det er beskæmmende, at man anno 2018 stadig kan stå ansigt til ansigt med en arbejdsgiver, der i ramme alvor mener, at det er i orden med timeløn i størrelsesordenen 15-20 kroner, indkvartering bag i lastbilerne og forhold som en af filippinerne selv beskriver således: ”Det et er ikke for mennesker".

Samfundssind og medmenneskelighed er totalt ude af ligningen

Jeg er sikkert bundnaiv eller overdreven tillidsfund, men jeg havde faktisk håbet, at vi var kommet videre. At vi ikke længere havde arbejdsgivere, der - for at spare nogle tusindkroner på lønninger – ville udnytte arbejdskraft på den måde, som der her er tale om. Men det har vi altså stadig i lille Danmark og Fagbladet 3F har afdækket sagen på fornem vis.


Billedtekst: Indkvarteringsforhold for de filippinske chauffører i Padborg.

Samfundssind og medmenneskelighed er totalt ude af ligningen, når Karsten Beier udnytter globaliseringen til at hapse ekstremt underbetalt filippinske arbejdskraft, der kommer fra tilsvarende tvivlsomme stillinger i Saudi-Arabien.

Det er den højtbesugne arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og reglerne for Cabotagekørsel, der bliver udnyttet til langt over grænsen i denne sag.

Fri bevægelighed til globaliseringens skyggesider

Slumlejren i Padborg bekræfter entydigt globaliseringens truende skyggesider. Uanset hvor meget man end måtte elske EU eller lovsynge den økonomiske vækst, der har fulgt i slipstrømmen på globaliseringen, så kræver udviklingen vidt åbne øjne.

Slumlejren i Padborg bekræfter entydigt globaliseringens truende skyggesider

Tidligere eksempler med Nordkoreanske arbejdere under slavelignende forhold i Polen viser, hvor langt arbejdsgivere er villige til gå, når grænserne flyder ud, lovgivningen liberaliseres og myndigsansvaret fortaber sig.

Lad os håbe at en ny EU-vejtransportpakke vil øge kontrollen, skærpe regler og sikre bedre vilkår for chaufførerne. Men vi omvendt også indse, at det globale pres på danske arbejdstagere vil fortsætte og nye brancher vil blive ramt. Det vil på den lange bane kræve vidtgående ændringer. EU vil helt utvivlsomt være den altafgørende del af løsningen.

Reform af EU's hellige ko

Men samarbejde og fælles EU-løsninger vil også kræve svar, der udfordrer den hellige ko i EU: Arbejdskraftens frie bevægelighed. Den frie bevægelighed har været en stor succes, men vi må også indse, at den åbner porte og skaber huller for udenlandsk arbejdskraft, som mest kolde-i-røven arbejdsgivertyper gerne udnytter.

En politik, der har modet til at starte en gennemgribende reform af arbejdskraftens frie bevægelighed

Vi har brug for arbejdsgivere, der effektivt renser ud i egne rækker, politikere der stiller de brodne-arbejdsgiver-kar i gabestokken og en politik, der har modet til at starte en gennemgribende reform af arbejdskraftens frie bevægelighed.