Flertal tvinger regeringen:  Slut med at sælge ud af offentlige selskaber

I fremtiden bliver det langt sværere at privatisere offentligt ejede virksomheder eller sælge ud af såkaldt kritisk infrastruktur. Det har et flertal bestående af S, SF, DF og Enhedslisten uden om regeringen sørget for gennem en vedtagelse i finansudvalget.

Det betyder for eksempel, at majoriteten af store energiselskaber som Radius eller kommunalt ejede vandværker i fremtiden ikke kan sælges til private virksomheder eller kapitalfonde.

”Det her er nok min største sejr i min tid i Folketinget. Nu har vi samlet et flertal på tværs som slår fast, at kritisk infrastruktur er noget særligt, og at det skal være ejet af en offentlig myndighed eller et forbrugerejet selskab,” siger Pelle Dragsted, finansordfører i Enhedslisten.

Debatten om udsalget af borgernes fælles ejendom kom især på dagsordenen, da det primært statsejede Ørsted ønskede at sælge el-selskabet Radius. Den proces blev sat i stå i januar 2019. Her meldte S og SF ud, at de ikke længere ønskede at sælge det statslige el-selskab til de potentielle købere, der var med i slutkapløbet. Logikken var, at Radius risikerede at falde i hænderne på investeringsbanker, kapitalfonde eller andre selskaber, hvor forbrugerne er uden indflydelse.

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen mener, at vedtagelsen sætter en hegnspæl i forhold til fremtidigt udsalg af statens og borgernes ejendom.

”Jeg ser det her som et afgørende paradigmeskifte. Nu er der er flertal i Folketinget, der siger stop for udsalg af vores kritiske infrastrukturstruktur. Det har vi arbejdet for længe, så det er en fantastisk dag,” siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Læs mere her.

Statsministeren lufter tanker om mindsteløn i Danmark

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lufter tanken om at indføre mindsteløn i Danmark, for at komme udfordringerne med social dumping og unfair konkurrence fra udenlandske chauffører til livs.

”Jeg føler mig mere og mere overbevist om, at vi er nødt til at kigge fordomsfrit på, om vi kan tillægge løn- og arbejdsvilkår på repræsentative overenskomster større betydning for at undgå, at brodne kar misbruger den danske model,” skriver han i et opslag på Facebook og fortsætter:

”Udtrykt lidt populært ville det betyde en lovreguleret mindsteløn på visse grænseoverskridende arbejdsråder med afsæt i det, der er aftalt på arbejdsmarkedet, men uden at udhule aftalesystemets mange fordele.”

Fagbevægelsen takker pænt nej tak til Lars Løkkes flirt med indførelsen af en dansk mindsteløn.

Læs mere her.

Kunstige jomfruhinder nu forbudt

Et bredt flertal i Folketinget har torsdag vedtaget et lovforslag, der forbyder konstruktion af en kunstig hymen - en kunstig jomfruhinde.

Ingen stemte imod lovforslaget, da det var til afstemning i folketingssalen og blev vedtaget med 103 stemmer for.

Det er regeringen, der står bag lovforslaget om at forbyde konstruktion af kunstige jomfruhinder.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) forklarede i februar, at lovforslagets mål er at aflive myten om, at kvinder skal bløde efter første samleje.

”Den er med til at fastholde kvinder i en undertrykt situation, og den bidrager til social kontrol. Det er et greb, der på middelalderlig vis er med til at skabe et billede af, at kvinder er nogle uskyldsrene væsener, der ikke må have sex inden deres ægteskab,” sagde sundhedsministeren.

Blandt fagfolk er der stor uenighed om, hvorvidt forbuddet er en god eller dårlig idé. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) udtrykte i februar over for Ritzau, at man var imod et forbud.

”Vi hjælper ikke kvinderne ved at sætte forbud op. De finder et andet sted at gå hen, hvis vi laver et forbud,” sagde formand Hanne Brix Westergaard.

Lovforslaget blev til gengæld bakket op af Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd.

Læs mere her.

Niko Grünfeld anklager Alternativets top for at være roden til ”syg kultur”

I et hårdt angreb på Alternativets ledelse kaster tidligere kulturborgmester i København Niko Grünfeld (AL) sig nu ind i den interne uro, der plager Alternativet.

Det sker i en intern mail lækket til Jyllands-Posten, hvor Grünfeld efterlyser ”synlig konsekvens” i partiet efter flere år med læk, anonym kritik og personopgør i organisationen.

”Folketingsgruppen må gå forrest, fordi de tilbage i 2017 sådan set grundlagde den syge kultur, som vi i fredags så den seneste konsekvens af,” skriver han med henvisning til de nylige offentlige udmeldinger fra to hovedbestyrelsesmedlemmer.

Han opfordrer til, at partitoppen nu ”trækker en streg i sandet”.

Konkret beklager han, at der ikke har været ”interne læringer” eller ”ekskluderinger” og efterlyser, at der nu iværksættes en ”markant og offensiv plan for at slippe af med den manglende respekt for flertallet, disrespekt for partiets medlemsvalgte ledelsesrum, trusler om læk, trusler om at forlade partiet, rygtedannelse, spredning af mistillid samt læk til medierne”.

”Alternativet har brug for ledelse også fra toppen,” skriver han i mailen, der er sendt til partiets hovedbestyrelse og partiets tillidsfolk 1. april kl. 20.46.

Læs mere her.

Pandaerne kommer og Herlev bliver bambus-leverendør

Torsdag sker det endelig: De længe ventede to kinesiske pandaer kommer til København. Så den står på ih og åh. Og en demonstration, der skal minde os om, at ikke alt i Kina er, som det bør være. Og så får Herlev Kommune en helt særlig rolle i panda-eventyret.

Herlev kommune har således indgået en Panda-partnerskabsaftale med Københavns Zoo. Aftalen betyder at Herlev Kommune bortforpagter et jordbrugsareal til Zoo, der skal bruge jorden til bambusdyrkning. Derudover forpagter Zoo et andet område, der lukkes helt for offentligheden, fordi området skal indrettes til aflastningsareal og benyttes som fristed for syge eller stressede pandaer.

Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen, præsenterede forleden aftalen således på Facebook:

Pio podcast: Klimaets helte: Hvem kan redde miljøet?

Hvem er klimaets egentlige helte: Er det de ”revolutionære” yderfløje – eller den reformistiske midte? Mange, så som Dansk Energi, mener det sidste. Men er der ikke brug for yderfløjene til at skubbe på udviklingen? Hvad skal der i virkeligheden til for at få en grøn omstilling?

Det undersøger vi med hjælp fra Lars Aagaard (Adm. direktør i Dansk Energi), Carolina Magdalene Maier (Folketingsmedlem for Alternativet) og Jens Joel (Klimaordfører for Socialdemokratiet).

Værten er Jens Jonatan Steen, Chefredaktør på Netavisen Pio.

  Audio titled Klimaets helte: Hvem kan redde miljøet? by Netavisen Pio