Slutfasen er indledt i overenskomstforhandlinger og tech-giganter skal betale

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at overenskomstforhandlingerne for de ansatte i regionenerne går ind i slutfasen, at et stort flertal vil gøre det nemmere at straffe menneskehandlere, og at Joy Mogensen vil have tech-giganter til at betale for journalistik. Og så kræver flere partier vedtagelsen af epidemiloven udsat. Politikerne vil nemlig gerne have tid til at læse de over 1000 sider.

Tak fordi du læser med.

Her er knasterne, når rammerne skal sættes for de ansatte i regionerne

Hvordan skal arbejdsvilkårene se ud for blandt andet sygeplejerskerne de kommende tre år?

Det er noget af det, der var på forhandlingsbordet, da Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer lønmodtagerne, fredag startede de afsluttende forhandlinger om overenskomst på det regionale område.

Det skriver netmediet Altinget.

Når parterne sætter sig til bordet, er lønnen det helt store emne. Det vurderer Nana Wesley Hansen, der er arbejdsmarkedsforsker på FAOS-instituttet på Københavns Universitet.

Grunden til, at lønnen igen i år er i fokus, skal findes i en stram økonomisk ramme, som forhandlingerne skal holde sig indenfor.

Den stramme ramme er i store træk på grund af corona, og når økonomien kræver en begrænset forhandlingsramme, er det ifølge Nana Wesley Hansen altid lønnen der vil have mest fokus.

Selvom forhandlingerne forventes at være i slutfasen, er der stadig nogle knaster, som mangler at falde på plads. Når den økonomiske ramme er stram, vil der ifølge Nana Wesley Hansen ikke være det store tilbage at forhandle med, når lønnen er forhandlet.

Det vil helt naturligt lægge en dæmper på muligheden for at komme igennem med blandt andet arbejdsgivernes ønske om større arbejdsfleksibilitet fra eksempelvis sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne stiller sig i forvejen skeptiske overfor netop det krav, fordi der i forvejen er et stigende arbejdspres i regionerne.

”Man skal huske på, at de arbejdstidsregler, der er i dag på området, er med til at passe på lønmodtagerne, så de ikke bare bliver kastet rundt i systemerne,” siger Nana Wesley Hansen, der mener, at blandt andet de to ting, som strider mod hinanden, er med til at gøre forhandlingerne svære.

Læs hele historien her.

 

Stort flertal vil gøre det nemmere at straffe menneskehandlere

Ikke en eneste bagmand er blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark. For i Danmarks tre straffesager på området er samtlige tiltalte blevet frifundet for denne anklage.

Flere eksperter har peget på, at politikerne bør se på straffeloven om menneskehandel. Og efter Retten i Holstebro for nylig frifandt en tiltalt skibsreder for menneskehandel til tvangsarbejde, erklærer regeringen sig parat til at ændre på loven.

Det skriver Fagbladet 3F.

”Handel med mennesker er usselt og skal bekæmpes benhårdt. Derfor har regeringen også fokus på at styrke den nuværende indsats mod menneskehandel i Danmark,” skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i en e-mail til Fagbladet 3F.

Justitsministeren henviser til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Den indebærer, at der bliver oprettet en ny national efterforskningsenhed, der blandt andet skal styrke indsatsen mod organiseret menneskehandel. Han pointerer også, at regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som ser på initiativer, der kan beskytte ofre for menneskehandel. Samt udfordringer med at retsforfølge bagmænd.

”Og hvis det viser sig, at der er behov for ny lovgivning for at få ram på flere af bagmændene, så skal loven ændres,” skriver Nick Hækkerup.

Læs hele historien her.

 

Joy Mogensen vil have tech-giganter til at betale for journalistik

Techgiganter som Facebook og Google skal betale for det indhold, som journalistiske medier bringer på deres platform.

Det mener kulturminister Joy Mogensen (S), der løfter en del af sløret for et lovforslag, som regeringen præsenterer om en måned.

Hun mener, at samfundet har været for naivt, når Facebook eksempelvis i Australien tillader sig at blokere for medier, der vil have betaling for deres indhold.

Det skriver Ritzau ifølge fagbladet Journalisten.

”Det er dybt bekymrende, for det sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens mest dominerende medievirksomheder.”

”Jeg ved ikke, om det er, fordi de ikke forstår det, eller er ligeglade med den betydning nyhedsmedier har i et demokratisk samfund. Det er dem, der bringer journalistisk baseret viden til torvs,” siger hun.

Forrige år vedtog EU et direktiv om ophavsret, som sætter minimumsstandarder, som medlemslandene skal indføre.

Men kulturministeren vil gå videre end det ved at give danske medier mulighed for at forhandle kollektivt.

Læs hele historien her.

 

Blå blok vil have aflivningen af mink undersøgt af eksperter

Hele blå blok vil have det faglige grundlag for at aflive alle danske mink undersøgt af en ekspertgruppe.

Det skriver Berlingske.

Med kravet fra blå blok skal både en granskningskommission og en ekspertgruppe se nærmere på minkaflivningen.

Kravet fra blå blok kommer efter, at Berlingske på det seneste har beskrevet, at myndighedernes mistanke om, at en trussel mod vaccinen mod cluster 5 mutationen, var bygget på usikre forsøg og foreløbige resultater.

Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ønsker en udredning.

”Statskassen står tilbage med en regning på næsten 19 milliarder kroner, efter at regeringen alene har lyttet til sig selv, har tilbageholdt oplysninger for Folketinget og fordrejet fakta,” siger politisk ordfører for Vestre Sophie Løhde til Berlingske.

Hvis forslaget om en ekspertgruppe skal opnå et flertal, kræver det et mandat fra rød blok.

Hverken Socialdemokraterne eller Enhedslisten vil kommentere på sagen, og hos Radikale har man endnu ikke taget stilling til forslaget.

Læs hele historien her.

 

Flere partier kræver vedtagelse af epidemilov udsat

Flere partier uden om regeringen kræver nu, at vedtagelsen af epidemiloven bliver udsat.

Det skriver DR Nyheder.

Kravet kommer efter en række dokumenter om den sundhedsfaglige rådgivning bag loven er kommet frem.

De dokumenter får nu partierne til at trække i håndbremsen og kræve vedtagelsen udsat, så der er tid til at læse de over 1000 sider.

”Jeg tror, at vi bliver nødt til at bede om et par dage mere til lovbehandlingen af epidemiloven. Når vi modtager så omfattende et materiale på så sent et tidspunkt, så bliver man også nødt til som ansvarlig politiker at sætte sig ind i, hvad det er, vi har modtaget. Og det har jeg ikke mulighed for at nå inden i eftermiddag, hvor vi skal afgive den endelige betænkning,” siger SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen til DR Nyheder.

Dokumenterne kommer fra Sundhedsstyrelsen og har siden efteråret sidste år ligget hos Sundhedsministeriet. At dokumenterne derfor først kommer frem for resten af Folketinget møder kritik fra både Konservative og Dansk Folkeparti.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger ifølge DR til Jyllands-Posten, at partierne er blevet orienteret om Sundhedsstyrelsens input på interne møder.

Læs hele historien her. 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce