Smedegård ønsker indiske lønninger

De danske lønninger skal ned, så de kan konkurrere med svenskere, tyskere og indere, mener Mærsk-direktør Nils Smedegaard Andersen.
I stedet for at kræve erhvervsskattelettelser og afgiftsnedsættelser, så burde man måske også snart på højrefløjen indse, at Danmark, uanset hvor meget vi prøver, ikke kan konkurrere med indiske eller polske lønninger.

Lønningerne i bunden af det danske arbejdsmarked er for høje og skal ned, så flere kan komme ind på arbejdsmarkedet, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund. Det var budskabet her til morgen fra Mærsk-rederiernes adm. direktør Nils Smedegaard Andersen, der i disse dage er på økonomisk topmøde i Davos i Schweiz.

Det skal være muligt for flere at komme ind på arbejdsmarkedet, og det forudsætter blandt andet, at virksomheder kan tiltrække og ansætte folk til en lavere løn, så vi kan beholde produktion i Danmark”, siger Nils Smedegaard Andersen i et interview til Berlingske.

Ikke alle har høje uddannelser eller er velkvalificerede til mere avancerede job, og med de lønninger, vi betaler i Danmark, er der nogle, som ikke er konkurrencedygtige med indere, tyskere eller svenskere. Derfor forsvinder job ud af landet”, siger han.

(Som et lille sidespring kan det nævnes, så en medarbejder på en indisk fabrik tjener omkring $200 om måneden, eller knap 1.200 kroner. Held og lykke med at betale husleje og danske fødevarepriser med den løn.)

Nils Smedegaards ærinde er i følge ham selv at redde det danske velfærdssamfund. Men hvordan man redder noget ved langsomt at demontere det, er lidt af en gåde.

LÆS OGSÅ: Seriøsitet? Ikke fra Dansk Industri

TV2 News fulgt Smedegaard op med en generel opfordring om at sænke afgifter, skatter og hvad ved jeg til et niveau, så folk også kunne leve af en lønindkomst på under de 12-13.000 kroner, som man i dag kan tjene som fuldtidsbeskæftiget i eksempelvis Smedegaards egne Nettoforrretninger.

De fleste undersøgelser peger dog på, at den danske konkurrenceevne ikke er så skidt endda. I en rapport fra sidste år opnåede Danmark en pæn ottendeplads i konkurrenceevne - hele 43 pladser foran Indien, en smule efter Sverige på tredjepladsen og en nærmest identisk score med Tyskland. Og denne position havde Danmark på trods af vores høje lønniveau.

I stedet for at kræve erhvervsskattelettelser og afgiftsnedsættelser, så burde man måske også snart på højrefløjen indse, at Danmark, uanset hvor meget vi prøver, ikke kan konkurrere med indiske eller polske lønninger. I stedet bør vi satse på at give uddannelse og efteruddannelse til de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet pga. manglende kvalifikationer.

Man spørger sig selv, om Socialdemokraterne har så næsegrus stor respekt for Mærsk, at de er for bange til at tage bladet for munden og tale firmaet imod.

LÆS OGSÅ: Børsen manipulerer i artikel om konkurrenceevnen

Nils Smedegaards ærinde er i følge ham selv at redde det danske velfærdssamfund. Men hvordan man redder noget ved langsomt at demontere det, er lidt af en gåde.

Det samme gør sig måske også gældende for det store arbejderpartis reaktion på Smedegaards udmelding. Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke valgte lidt uforståeligt i første omgang en ikke-konfrontatorisk afvisning af Mærsk-direktørens udmelding: Han valgte i stedet at hilse debatten om konkurrenceevne og produktionsjob velkommen. Man spørger sig selv, om Socialdemokraterne har så næsegrus stor respekt for Mærsk, at de er for bange til at tage bladet for munden og tale firmaet imod.

Havde det været Asger Aamund eller andre af dansk erhvervslivs åbenmundede orakler, der havde været på banen med lignende tosserier, så er der ingen tvivl om at man havde afvist kritikken som værende hul i hovedet, men samme behandling giver man ikke firmaet, hvor Mærsk McKinney-Møllers ånd stadigvæk regerer. Man manglede bare at se Heunicke sige ”tak, hr. skibsredder”.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook