“Smil, bliv stående og lign en vinder” - Troels Lund går frem
“Smil, bliv stående og lign en vinder” - Troels Lund går frem
Interne ord fra en teleprompter, genoplivet minksag og en vred Peter A.G. Regeringspartierne har haft nok at se til i ugen der gik. Her er ugens politiske meningsmåling
Ved Venstres Landsmøde sidste weekend var det et billede af Troels Lund Poulsens teleprompter, og ikke partiets nye principprogram, der løb med opmærksomheden.
Her stod nemlig de opbyggelige ord: “Smil, bliv stående og lign en vinder.”
Afsløringen af den lille teleprompter-peptalk har turet rundt i medierne, men ser ud til at have virket.
gensyn med minksagen og skældud af Gnags-forsanger Peter A.G.
I hvert fald går Venstre denne uge pænt frem ifølge denne uges Voxmeter for Ritzau. 10,7 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater -, ville gå til det blå regeringsparti, hvis vi skulle til folketingsvalg i morgen.
I sidste uge stod Venstre til 9,5 procent af stemmerne - hvilket gav 17 mandater.
Læs også:Tingets Tilstand: Venstre er blevet et velfærdsparti - Med Jarl Cordua
Mink og vilde kaniner
For de to øvrige regeringspartier, Socialdemokratiet og Moderaterne, har den forgangne uge budt på gensyn med minksagen og skældud af Gnags-forsanger Peter A.G.
Socialdemokratiet og Mette Frederiksen ser ud til at være sluppet udmærket fra både gensynet med sagen om de slettede sms’er og et interview på DR, der har mødt en del kritik.
Peter A.G. har truet med at sagsøge Moderaterne
I hvert fald går partiet frem og står i denne uge til at få 20,3 procent af stemmerne - svarende til 36 mandater. I sidste uge stod Mette Frederiksen & co. til 19,2 procent af stemmerne - hvilket udløste 34 mandater.
Læs også:Mette F. slår tilbage: "Jeg vil ikke have det siddende på mig"
Peter A.G. har truet med at sagsøge Moderaterne for uberettiget brug af hans og Gnags’ musik i kampagnemateriale.
Om det er hans vrede, der har vundet genklang blandt vælgerne, er ikke til at sige, men Lars Løkke & co. går tilbage.
I den blå opposition brager Dansk Folkeparti stadig frem
3,3 procent af stemmerne - svarende til seks mandater -, står partiet til at få i denne uge. I sidste uge stod de til 4,2 procent - hvilket udløste otte mandater.
Samlet tegner SVM-regeringen sig for 34,3 procent af stemmerne - hvilket giver 61 mandater.
Læs også:Ny måling: Regeringen tæt på bundrekord - dronekrisen bider sig fast
Messerschmidts fortsatte optur
I den blå opposition brager Dansk Folkeparti stadig frem. 8,9 procent af stemmerne - svarende til 16 mandater -, står de til at få i denne uge.
I sidste uge stod Morten Messerschmidt & co. til 8,3 procent af stemmerne - hvilket gav 15 mandater.
Ikke siden februar 2020 har partiet ligget så højt i Voxmeters politiske meningsmåling.
Læs også:Ny måling: Dansk Folkeparti har fordoblet sig selv
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 13. oktober 2025, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.004 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 6. oktober 2025 til d. 12. oktober 2025. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point
Kommentarer
Tak tak tak Mette. Jeg har…
Tak tak tak Mette.
Jeg har ikke haft en bedre ven end dig.
Du har givet mig utallige milliarder til at købe våben for, og samtidig har du næsten gjort mig populær.
Jeg skal nok købe dig en stor julegave.
Med stor taknemmelighed
Din Troels
Med Stephanie Lose som…
Med Stephanie Lose som kommende statsminister ville fornuften vende tilbage ude omkring i landet, og en tredje verdenskrig ville blive mindre aktuel, og børn og unges mistrivsel ville langsomt forsvinde.
Danmark og danskere trænger i den grad til et nyt ikon på allerøverste hylde!
Mette Frederiksen vil kun Danmarks bedste!
Desværre er hun blevet symbolet på alle fejltagelser og især børn og unges tro på fremtiden!
Stephanie Lose har hvad Danmark behøver!
Danske børn og unges tro på at “verden går videre også i morgen”!
Danmark er forenings-danmark!
Enhver forening med Mette Frederiksen i spidsen havde for længst fundet en ny leder!
Medlemmerne løber skrigende bort!
Nicolaj Wammen som ny statsminister, tror danskerne ikke på!
Foreningskasseren er den eneste årsag til at foreningsmedlemmerne fortsat kommer i klubben!
Der er styr på økonomien…
Tilliden til forenings-ikonet Mette Frederiksen er en saga blot!
Valget kommer til at vise det samme!
Tiden er inde til Stephanie Lose som statsminister!
Det er erkendte selv Troels Lund Poulsen på Venstres landsmøde på sin egen jydske facon!
Når regeringsforhandlingerne og valgresultatet foreligger toner sandheden frem!
Selv for socialdemokrater…
Vi trænger til at få danske skoleelever tilbage i klasselokalerne…
Stephanie Lose er børnenes redning!
En man kan have tillid til!
Tillidssamfundet!
Engang Danmarks varemærke!
Statsminister Mette Frederiksens evige pressemøder har ødelagt børnenes tillid til fremtiden!
Mette har malet fanden på væggen så mange gange at børn i selv Holstebro og Skive har mistet lysten til viden, indlæring og samværet med voksne som man kan stole på…
Desværre en sandhed som det bliver utroligt svært for socialdemokrater at sluge, indse, at turde lade analysere…
Fakta er allerede på bordet…
PDO!
Er Socialdemokratiets diagnose!
MF siger AI…
Længere er den ikke…
🌹Til dig - Op med humøret…
🌹Til dig - Op med humøret gamle jas .
Tilføj kommentar