'Smør' bør læses og sanses

Sansernes dødvande sætter sig i knoglerne som sorg. Asaka Yusukis roman, 'Smør', forsøger at gøre op med en tidsånd, der giver os alle for store kvaler og for lidt nydelse. 

Hvis man skal pege på en stærkt udbredt læsetendens hos danskerne i disse år, så er det interessen for japansk litteratur. 

Foredrag om japansk kultur generelt, og litteratur i særdeleshed, tiltrækker fulde huse, og det er ikke blot, når succesforfatteren Haruki Murakami er aktuel med endnu en roman. 

Hvad der gør, at der tilsyneladende er en forbindelse mellem "Solens rige" fra Østen, og så den kulturelle horisont set fra Vesten, hviler på en alenlang tradition, der begyndte med, at impressionisterne opdagede den japanske æstetik og tog den til sig. 

Den japanske tradition for dyrkelse af naturens tilfældighed og skønne kompositioner frigav på en måde de vestlige kunstnere fra det regelrette fængsel, de sad i, samtidig med, at de japanske kunstnere opdagede, at den vestlige kunsttradition, hvor især centralperspektivet i malerkunsten var afgørende, kunne indgå i deres egne ideer om æstetik. 

Men denne forbindelse stak - og stikker - endnu dybere, hvilket viser sig i japanernes interesse for Søren Kierkegaard og den europæiske eksistentialisme. 

Den del af historien i 'Smør' er inspireret af en sand historie, der fyldte i den japanske sladderpresse

Det ses også i Japans interesse for især skandinavisk møbelkunst, arkitektur og design, hvor man har skrællet alt pynten af, og formen er den enerådende. 

Fællestrækkene synes at hvile på en gensidig interesse for en minimalistisk tilgang, der på en og samme tid kan være frisættende og øge fokus på form og på indhold. 

Disse forbindelser kommer netop til udtryk i tidens litteratur, og det forklarer også hvorfor så mange i dag oplever, at japanernes kampe med eksistens, med køn, seksualitet og meningen med livet, på en sær måde rammer lige lukt ned i de problematikker, der hersker i den vestlige verden. 

Dette kommer tydeligt til udtryk i den japanske forfatter, Asako Yuzukis succesroman 'Smør' fra 2017, der nu er udkommet på dansk. 

Inspireret af en sand historie

Romanen 'Smør' minder på en måde om Thomas Harris’ roman, 'The Silence of the Lambs' ('Ondskabens Øjne') fra 1988, der blev en kolossal succes efter filmatiseringen med Jodie Foster og Anthony Hopkins i hovedrollerne. 

Fælles for begge romaner er tematikken om mord, gastronomi og et plot, hvor morderen lærer detektiven at leve mere i overensstemmelse med sig selv. 

Læs også:At leve som klovn, at dø som menneske: Et japansk ekko af Dostojevskij

Hvor Anthony Hopkins i 'Ondskabens Øjne' spiller den kannibalistiske morder, der samtidig er en klog menneskekender og gastronom, har vi en stedet en kvindelig morder i 'Smør', der sidder fængslet for drab på i hvert fald tre rigmænd, som hun har sugardatet og forført i en sådan grad, at de døde af det. 

Den del af historien i 'Smør' er inspireret af en sand historie, der fyldte i den japanske sladderpresse, især fordi kvinden, der blev dømt for mordene, var tyk og samtidig ikke bleg for at udtale, at tidens kvindeideal var anæmisk, mandefjendsk og altødelæggende for skønheden. 

Læs også:De japanske haver på Fyn - en reportage

Faktisk handler 'Smør' om vor tids besættelse af kaloriereduktion og fedtforskrækkelse, der helt konkret har ført til, at den japanske produktion af animalske fødevarer og ris er blevet reduceret. 

Japanernes æstetik er den, at hvis man bliver tyk, så er det et udtryk for mangel på selvkontrol. Det er konsekvensen af denne reduktion af madvaner og kropskultur, der er grundtematikken i romanen 'Smør', og når man læser den, selv med alt det særligt japanske, der kan virke fremmed for en vesterlænding, så rammes man dybt. 

Sulten rumler i maven

Asako Yuzuki skriver enkelt og ligetil, men samtidig er hendes beskrivelser af nydelsen ved madindtagelse og problematikker omkring nære relationer, der kolliderer med krav om kontrol og en higen efter succes, så dybtfølte og præcise, at man bliver helt eksalteret under læsningen. 

Hun formår at beskrive sanseindtryk så poetisk og rammende, at sulten rumler i maven, og glæden ved at stimulere sanserne opleves som et undertryk, der på mange måder peger på det helt igennem centrale ved vor tids kollaps af mening. 

Det betyder faktisk noget, at vi ikke længere evner at smage nuancer

Vi taler så meget om dårlige råvarer, om færdigretter og om mad generelt som noget, der bare skal understøtte vores begær efter de perfekte kroppe. Smage, lugte og nydelsen ved at arbejde med gode råvarer er essenser, som kun de færreste i grunden har som særlige værdier i deres hverdag. 

Hvad det gør ved vores kærlighedsliv og forståelse af en større mening - herunder vores respekt for naturen, eller mangel på samme - er mere eller mindre uudforsket i nutidens medier. 

Læs også:Japansk kulturhistorie på plakaten

Det betyder faktisk noget, at vi ikke længere evner at smage nuancer, og ikke længere fokuserer på dufte og den kødelige nydelse. Det ødelægger fællesskabet og det forvitrer vores egen selvforståelse og glæde ved hverdagen. 

Det er i hvert fald den pointe, der forsøges udlagt i 'Smør'. 

Looksmaxxing og longevity

Det er derfor, at bogen er så god. 

Den sammenkæder smage, dufte og kropslig nydelse med tidens eksistentielle kriser, og på den lange bane virker det faktisk som en tilgang, der er tifoldigt mere effektiv end den uendelige række af livsstilbloggere og medieeksperter, der skriver om kærlighed, om ernæring og om kærlighedens trængsler. 

Så 'Smør' skal læses, og sanserne stimuleres meget mere

Man bliver, kort sagt, klogere på hvorfor vor tid er præget af livslede, af en stræben efter et mål, der aldrig kan indfries, og af helt igennem tåbelige tendenser, hvor looksmaxxing og longevity blot er de sidste, bizarre skud på stammen. 

For undertegnede gjorde læsningen af 'Smør' et stort indtryk, fordi det på en måde handler om meget mere. 

Læs også:Lille, finurlig og vældig godt skrevet tekstsamling af den japanske succesforfatter

Når vi konstant taler om identitet og om kulturens fattigdomme, så handler det om selvsamme krise, fordi vores fokus på sanseindtryk, på nuancer og glæden ved nydelse i sig selv, i høj grad er underprioriteret andre dagsordner i dag, om så vi vælger at fokusere på national identitet, på kropsidealer eller på sundhed. 

Alt sammen virker på en sær og selvudslettende måde som en trussel imod selve sansningen, og derfor bliver vi også så fattige i ånden. 

Original og herligt konstrueret

Så 'Smør' skal læses, og sanserne stimuleres meget mere. Det siger nærmest sig selv. At romanen samtidig er skrevet så vidunderligt, og plottet så godt skruet sammen, gør det bare endnu mere herligt og vidunderligt. 

Og selvom romanen faktisk er altdomineret af en kvindelig horisont, så er den så original og herligt konstrueret, at den faktisk ikke henfalder til en kamp mellem kønnene, til had og splid. 

Læs også:Japansk inspirerede mantraer fra det vindblæste Amerika

Det er en tilgang, der er alt for lidt af i tidens litteratur og kultur. 

Gid denne tilgang vil få flere følgere, flere fans og flere sansehungrende mennesker til at vælge en lidt anden tilgang til tilværelsen, til kærligheden og de mange andre menneskelige relationer. 

Denne roman ansporer i hvert fald til et holdningsskifte, der kan vise sig at udfri mange spændinger og lindre megen sorg. 

Asaka Yuzuki: 'Smør'. Oversat af Mette Holm. 492 sider. Forlaget Klim.