SMS stiller spørgsmål om minkhjemmel og ledelse kendte ikke til actioncard

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at en SMS antyder, regeringen blev advaret om manglende minkhjemmel, at en advokatundersøgelse afslører, at vildledende actioncard om aflivningen af minkene ikke kom fra politiets ledelse, og at forening fængsling af kvinder. Og så fløj statsminister Mette Frederiksen (S) fredag til Indien. Statsministeren er den første udenlandske regeringsleder, som Indiens premierminister, Narendra Modi, tager imod, siden coronakrisen brød ud.

Tak fordi du læser med.

SMS antyder, regeringen blev advaret om manglende minkhjemmel

Minkkommission har fredag muligvis fået et blik ind i, hvad den kan vente sig, når et af de centrale spørgsmål i minkforløbet skal besvaret: Vidste regeringen, at der ikke var lovgrundlag til at aflive alle mink, da den besluttede det?

Her kom nemlig en sms-udveksling mellem to embedsmænd, fra dagene efter at beslutningen blev taget, frem.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Her fremgår det, at Tejs Binderup, der var afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, mente, at regeringen blev advaret om, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink. Det skulle være sket i materialet til mødet.

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet om aftenen 3. november på et møde i regeringens koordinationsudvalg. Her sidder en gruppe topministre, herunder statsminister Mette Frederiksen (S).

Forud for det møde blev relevante myndigheder bedt om at forberede notater og andet materiale om forskellige mulige beslutninger.

4. november annoncerede regeringen beslutningen.

I dagene herefter begynder interessen at rette sig mod, hvorvidt der er hjemmel - altså grundlag i loven - til, at myndighederne kan kræve alle mink aflivet.

Læs hele historien her.

 

Vildledende actioncard kom ikke fra politiets ledelse, konkluderer mink-undersøgelse

Der er sket fejl og forsømmelser i forbindelse med Rigspolitiets anvendelse og formuleringer i de såkaldte actionscards, politiet brugte, da de ringede rundt til landets minkavlere om aflivning af mink.

Det er konklusionen på en 453 siders lang advokatundersøgelse, som Folketingets Granskningsudvalg netop har fået.

Det skriver TV2.

Der er dog ikke grundlag for at antage, at personer i politiets øverste ledelse - eller i ledelseslaget under - har instrueret nogen om at udarbejde et actioncard.

Advokatundersøgelsen kan ikke konkludere, hvilke enkeltpersoner der sidder med ansvaret for fejlene.

I stedet finder advokaten, at der er grundlag for yderligere undersøgelser.

Læs hele historien her.

 

Forening kritiserer fængsling af kvinder

Natten til torsdag landede flyet fra Syrien i Karup lufthavn med de omtalte tre kvinder, som har været en del af Islamisk Stat (IS), og deres i alt 14 børn.

Her blev kvinderne sigtet efter terrorparagraffer - ikke for direkte at deltage i terrorhandlinger, men for forhold der har forbindelse til terrorisme - og risikerer fængselsstraf i op til fem år.

Men dagen derpå kritiserer Natascha Rée Mikkelsen, som sammen med advokat Knud Foldschack har stiftet organisationen Repatriate the Children, de danske myndigheders modtagelse, og især det, at kvinderne er blevet fængslet uden at kunne se deres børn eller pårørende i Danmark.

Det skriver Politiken.

”Jeg er overrasket over det, for man har jo muligheden for at fængsle i surrogat, så de kunne være sammen med deres mor, og hvis der er nogen, hvor man skulle bruge den her mulighed, så er det de her børn, som har levet i symbiose med deres mor i årevis,” siger Natascha Rée Mikkelsen

Rigspolitiet afviser til overfor avisen, at de har lovet de hjemvendte kvinder at kunne mødes med pårørende, og at modtagelsen af børnene vil finde sted i trygge omgivelser med socialfaglige ressourcer.

Læs hele historien her.

 

Her er de fagforeninger, som får glæde af regeringens forslag

Regeringen har hidtil ikke sat ord på, hvem der vil få gavn af forslaget om at forhøje fradraget på fagforeningskontingenter fra 6000 kroner til 7000 kroner årligt.

Men det giver en gennemgang af priserne i en lang række danske fagforeninger nu indsigt i.

På listen er flere fagforeninger med klassiske socialdemokratiske kernevælgere, mens det ikke vil ændre noget for de helt store forbund eller de såkaldte “gule” fagforeninger.

Det skriver Berlingske.

Med de nuværende regler er det muligt at få et skattemæssigt fradrag på op til 6000 kroner af kontingentet årligt. Dermed er der et beløb, som ikke er fradragsberettiget for alle dem, som er medlemmer af en fagforening, der koster mere end 500 kroner om måneden i kontingent.

Det er dem, regeringens forslag, der blev præsenteret som en del af reformudspillet “Danmark kan mere I”, vil gavne.

Der er tale om BUPL, Blik- og Rørarbejderforbundet, Danmarks Lærerforening, Dansk El-Forbund afhængig af geografisk placering, Dansk Socialrådgiverforening, dele af Dansk Metal, Socialpædagogernes Landsforbund, HK Stat og Dansk Sygeplejeråd, fordi sygeplejerskernes kontingent i kølvandet på sommerens strejke netop er sat op med 125 kroner for at fylde den tomme strejkekasse op igen.

Gennemgangen viser dermed også, hvem forhøjelsen ikke kommer til at gøre en forskel for. Det gælder 3F, FOA, det øvrige HK, Dansk Journalistforbund, Djøf, Finansforbundet, Lederne og de alternative “gule”, ikkeoverenskomstbærende fagforeninger: Ase, Det Faglige Hus, Frie og Krifa, som alle har et kontingent under 500 kroner om måneden.

Laust Høgedahl, lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, fremhæver, at en forhøjelse af fradraget vil gavne de fagforeninger, som indgår overenskomster med arbejdsgiverne, som typisk er dyrere end de alternative "gule" fagforeninger.

Læs hele historien her.

 

Nobels Fredspris går til journalister fra Filippinerne og Rusland for deres kamp for ytringsfrihed

Den norske Nobelpriskomité har besluttet at tildele årets fredspris til den filippinsk-amerikanske journalist Maria Ressa og den russiske journalist Dmitri Muratov.

De to journalister modtager prisen for “deres indsats for at værne om ytringsfriheden, som er en forudsætning for demokrati og vedvarende fred,” lyder det på Twitter.

placeholder

Maria Ressa stifter og direktør af online-mediet Rappler og har tidligere været undersøgende journalist i for CNN i Sydøstasien i knap to årtier.

Dmitri Muratov chefredaktør på Novaya Gazeta, der anses for at være den eneste kritiske avis med national indflydelse i Rusland.

Sammen med prisen modtager de to journalister også 10 millioner svenske kroner. Det er 102. gang at prisen bliver uddelt. Tidligere vindere inkluderer blandt andet Nelson Mandela, Malala Yousafzai og Martin Luther King Jr.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen glæder sig ikke mindst over, at Dmitri Muratov får prisen.

“Vigtigt at presse på for mere kritisk presse i Rusland,” skriver Lars Løkke Rasmussen på Twitter.

 

placeholder

 

Mette Frederiksen på officielt besøg i Indien

Folketingets åbningsdebat var dårlig nok overstået, før statsminister Mette Frederiksen (S) fredag satte sig i flyet til Indien, hvor hun er på officielt besøg frem til den 12. oktober.

Statsministeren er den første udenlandske regeringsleder, som Indiens premierminister, Narendra Modi, tager imod, siden coronakrisen brød ud.

“Det er et godt tegn på, at forholdet mellem vores to lande er blevet styrket de seneste år,” skriver Mette Frederiksen på Facebook.

“Det er jeg glad for. For det er vigtigt for Danmark. Jeg glæder mig til at mødes med Modi, Indiens premierminister. Vi skal tale om kampen for klimaet. Og mandag besøger jeg en skole for at høre om unge pigers vilkår og forhåbninger i dagens Indien.” 

placeholder
Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

MINK. Tag lige og læs i "lov om hold af dyr" §30 stk 4.Det er skrevet af Jacob Ellemann Jensen. der selv før
aflivning anbefalede at slå samtlige mink, ned da de var til alvorlig fare for folkesundheden som han sagde.

"Men dagen derpå kritiserer Natascha Rée Mikkelsen, som sammen med advokat Knud Foldschack har stiftet organisationen Repatriate the Children, de danske myndigheders modtagelse, og især det, at kvinderne er blevet fængslet uden at kunne se deres børn eller pårørende i Danmark."

Jeg undrer mig nu mest over, hvordan der kan gå mere end 24 timer siden deres ankomst i Danmark, og børnene stadig ikke er blevet tvangsfjernet fra deres åbenlyst rablende vanvittige mødre.

Annonce