Social dumping: Fra luftkrig til landkrig

Kampagnen mod Ryan Air blev en succes, fordi fagforeningerne stod sammen med et fælles krav om ordnede arbejdsforhold. Den succes skal bruges til at udbrede kampagnen til andre selskaber, der benytter samme metoder.
”Vi vil sejre ad helvede til”. Sådan kunne det ha’ lydt fra talerstole, da mange hundrede fagligt aktive samledes på Islands brygge i København, som en del af kampagnen mod Ryan Air. En kampagne, der tvang Ryan Air til at droppe sin indflytning i Københavns Lufthavn. Kampagnen vidner om, at fagforeningerne kan forhindre social dumping – hvis vi står sammen. I Davids kamp mod Goliat viste vi, at den lille stadig kan besejre den store.

Kampagnen vidner om, at fagforeningerne kan forhindre social dumping – hvis vi står sammen

Men lad os nu ikke lulle os selv i søvn på ny. Opbakningen fra befolkningen var ikke til at ta’ fejl af. Folket flest vil ikke acceptere, at gode danske arbejdspladser undergraves af virksomheder, der groft udnytter dets ansatte. Opbakningen fra befolkningen gør det ikke alene. Vi skal sætte handling bag ordene.

Ryan Air er ikke en ensom svale
Ryan Air er desværre langt fra den eneste internationale gigant-virksomhed, der har gjort sit indtog på det danske arbejdsmarked – og med ansættelsesformer, der mest af alt minder om fortidens daglejere. Virksomheder, der ofte støttes af kapitalfonde, hvis eneste interesse  er at sikre korksigtet profit, uden hensyntagen til dets ansattes ve og vel.

Eksemplerne er mange. Eksempelvis pirat-taxivirksomheden Uber, finansieret af Goldman Sachs, har gjort sit indtog i Europa – og i Danmark. Under dække af, at ville modernisere taxibranchen tilbyder virksomheden kørsel til langt billigere priser end de politisk regulerede taxafirmaer. Men bag denne gemmer sig en anden virkelighed. Ubers chauffører benytter egne biler og er ikke ansat i virksomheden. De er selvstændige vognmænd og uden rettigheder over hovedet.

Vi skal sende et klart signal om, at hvis man ønsker at drive forretning i Danmark så skal det foregår på danske vilkår

Et andet eksempel er transportvirksomheden GLS, et datterselskab af det engelske postvæsen. GLS opererer efter samme model som Uber. Chaufførerne i GLS arbejder 12-14 timer og til lønninger i nærheden af 50 kr. i timen – uden ret til ferie og pension.

Fælles for de to virksomheder er, at de undergraver gode arbejdsforhold. Under dække af ”modernisering” kræver de øget deregulering, og de omgår metodisk de gældende overenskomster. Begge dele underminerer årtiers kamp for rimelige løn- og arbejdsvilkår, til skade for de mange tusinder, der arbejder som taxa- og transportchauffører.

Fællesskab for ordnede arbejdsforhold
Kampagnen mod Ryan Air blev vundet, fordi fagforeningerne stod sammen med et fælles krav om ordnede arbejdsforhold. En kampagne der var en kæmpe succes. Lad os nu bruge succesen og udbrede kampagnen til andre selskaber, der benytter samme metoder.

Vi skal sammen arbejde for, at alle - og særligt de større internationale virksomheder - indgår kollektive overenskomster. Vi skal sende et klart signal om, at hvis man ønsker at drive forretning i Danmark så skal det foregår på danske vilkår.

For hvad hjælper det, hvis kampen mod Ryan Air var en ensom svale? Vi kan nok hvile på laurbærrene et stykke tid, men derefter er vi tilbage hvor vi startede. Befolkningen støttede os i striden med Ryan Air. Den samme befolkning vil også støtte os i kampen for ordentlige arbejdsforhold.

Slagsmålet med de internationale gigantfirmaer er ikke vundet med sejren over Ryan Air. Det bliver en langvarig strid, men vi er forpligtede til at kæmpe den.

 

Morten Søndergaard (f. 1975) er faglige sekretær i 3F og tidligere fællestillidsrepræsentant ved Internationalt og Københavns Postcenter.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.


Kommentarer fra Facebook