Når østeuropæiske fuskerfirmaer udstationerer medarbejdere i Danmark, ender medarbejderne ofte med en lang næse: Den løn, som de troede sig sikre på, tikker ikke ind på bankbogen, når arbejdet er slut. Firmaerne lukker i Danmark, og smutter hjem uden at betale lønnen. Dette er blot en afart af det, som vi kalder ”social dumping”, og som reglerne er i dag, er det mere end svært både for medarbejderne og deres danske fagforeninger at få pengene kradset hjem. Domme i Arbejdsretten kan være svære at få efterlevet i Rumænien.

Problemet skal dog løses. Det er en uholdbar situation, at udenlandske virksomheder kan spekulere i konkursrytteri og et dårligt retsvæsen i hjemlandet.

Derfor har industriens arbejdsgivere i DI og lønmodtagerne i CO-industri lavet en aftale, som LO og DA bakker op om: Arbejdsmarkedets parter foreslår regeringen at oprette en fond, hvor alle virksomheder og offentlige myndigheder betaler, og som sikrer de snydte lønmodtagere deres retmæssige løn.

Fremover vil alle virksomheder i Danmark og udenlandske virksomheder, der har udstationeret medarbejdere i Danmark, skulle betale et bidrag til fonden hvert år. Hvis en udstationeret medarbejder bliver snydt af sin arbejdsgiver, kan hans fagforening føre sagen ved Arbejdsretten eller en faglig voldgift, og når der falder en afgørelse, som virksomheden ikke efterlever, skal fonden så udbetale beløbet i stedet. Modellen kender vi også fra Lønmodtagernes Garantifond, der sikrer lønnen, når virksomheden går konkurs.

Fonden er nødvendig. De senere år har vi i fagbevægelsen gang på gang oplevet, at udenlandske virksomheder, der har udstationeret medarbejdere her i landet, er blevet dømt i Arbejdsretten, men aldrig har betalt. De er blot rejst hjem, og glemt regningen i Danmark.

Som reglerne er i dag, skal den enkelte medarbejder derfor køre sagen igen i hjemlandet, og det er ofte dyrt og besværligt, og omkostningerne er tit så høje, at det ikke står mål med erstatningen.

Med den nye fond vil der ikke længere være medarbejdere, der ikke får dækket den ellers fortabte løn. Fonden skal så efterfølgende forsøge at hente pengene hjem i det land, hvor virksomheden hører hjemme – men ansvaret ligger ikke hos den enkelte lønmodtager.

Som en væsentlig nyskabelse foreslår parterne også, at virksomheder, der koster penge for fonden, skal betale en ”bøde” – et ekstra højt bidrag – til fonden. Det vil i praksis betyde, at den danske virksomhed, der har hyret en udenlandsk underentreprenør, der snyder, året efter vil få en ekstra høj regning fra fonden. Fremover kommer det altså til at koste, hvis man ikke sikrer sig, at ens underleverandører opfører sig anstændigt overfor sine medarbejdere.

Fonden er blevet mødt med kritik, bl.a. fra flere arbejdsgiverorganisationer og fra nogle fagforeninger, især indenfor BAT-kartellet som hovedsagelig består af 3F´s byggegruppe.

De kritiske fagforeninger havde håbet, at SF og Enhedslisten kunne presse regeringen til at vedtage et lovbestemt kædeansvar ifm. finansloven. Kravet er ikke nyt, og bygge-fagforeningerne har ved de sidste mange overenskomstforhandlinger forsøgt at få det forhandlet ind i overenskomsterne – uden det mindste held – og har derfor forsøgt at få lovgiverne til at tvinge det igennem.

Og det kan virke særdeles bekymrende, når BAT melder ud med sådan manglende støtte til Den Danske Model.

Lovgivning på et så centralt område er dog svært foreneligt med den danske aftalemodel, og eftersom det nu er lykkedes at lande en aftale mellem arbejdsmarkedets parter, så er det klart at foretrække fremfor en kædeansvarslov.

Den nye fond vil blive et af de vigtigste redskaber i kampen mod social dumping, og aftalen mellem DI og CO-industri viser samtidig, at arbejdsgiverne anerkender behovet for at gøre noget. De vil heller ikke acceptere ufine metoder og unfair konkurrence fra udenlandske snyde-firmaer.

Social dumping er et kæmpe problem, og det kræver indsatser på mange områder at få gjort op med. Regeringen har i flere omgange sat ind med øget kontrol både hos Skat, politi og Arbejdstilsynet. Der er også kommet flere og bedre regler og love.

Men den væsentligste beskyttelse er og bliver, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab laver og håndhæver aftaler og overenskomster. Den danske model har vist sit værd gennem mere end 100 år og har givet os det mest fleksible og stabile arbejdsmarkeder i verden. Det skal vi værne om - også når udfordringerne kommer i form af udenlandske snydefirmaer, der prøver at snige sig uden om.

Kasper Palm er faglig sekretær i Dansk Metal