Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, foreslog onsdag en smiley-ordning der skal bruges til at informere om hvilke virksomheder, der snyder og underbetaler og hvilke der har orden i sagerne.

”Derfor foreslår jeg, at vi indfører en fælles europæisk sortliste for de virksomheder, der bliver dømt for løndumping. Listen skal fungere ligesom den smiley-ordning, vi kender fra restauranter. Så har forbrugerne bedre overblik over de firmaer, der har styr på sagerne, og kan fravælge dem, der ikke har,” skriver Jeppe Kofod i en pressemeddelelse.

Der er desværre tale om et forslag, der ser fint nok ud på papir, men som ikke rykker noget som helst ude i virkeligheden, og der findes allerede smiley-ordninger for virksomheder. Hvis man er medlem af en arbejdsgiverforening indenfor bygge- og anlægsbranchen, så har man allerede en overenskomst, desuden er man omfattet af Byggeriets Garantiordning, og for arbejdsmiljøet i virksomheden er der allerede en smileyordning. På hotel- og restaurationsområdet er der OK-klistermærker i vinduerne hos de virksomheder der har en overenskomst.

Sagen om Our House viser, hvorfor det ikke virker: Our House er blevet idømt en bod og efterbetaling på 18,8 mio. kr., for det opmanden kalder ”omfattende systematisk omgåelse af overenskomsten”. Dertil kommer, hvad Skat måtte have af udeståender med virksomheden. Men Our House er ved at gå konkurs. De venter bare på, at 3F kommer og kræver boden og sender sagen til inkasso, så lukker og slukker de. 3F får formentlig aldrig pengene, mens bagmændene i ro og fred kan starte en ny virksomhed, som ved, at de allerede har gjort. Andre benytter et omfattende netværk af stråmænd.

Man kan, selvsagt, først komme på en sortliste, EFTER man har snydt og bedraget, efter skaden er sket. En sortlistning vil ikke have nogen særlig præventiv effekt for de mange virksomheder, der, når de bliver opdaget, drejer nøglen om.

Men det vil de følgende 10 forslag:
1. Vedtagelse af en social protokol i EU, der stadfæster arbejdstagernes rettigheder som stående over de fire friheder.

2. Indførslen af kædeansvar, så hovedentreprenøren hæfter for sine underentreprenører. Det er en præventiv foranstaltning der får en hovedentreprenør til at checke sine underentreprenører mere grundigt.

3. Øget brug af arbejdsklausuler ved offentlige udbud - også EU-udbud. En præventiv sorteringsmekanisme der sikrer, at løn- og arbejdsvilkår er tråd med det der er normalt gældende.

4. Krav om dokumentation for virksomhedernes reelle eksistens i hjemlandet og dermed ret til at udstationere, før udstationering kan finde sted og en arbejdsopgave kan påbegyndes. Mange udstationerende virksomheder er alene en postkasse, og på en god dag et messingskilt!

5. Når der er truffet en afgørelse i det fagretlige system, så skal fagforbundene have bedre mulighed for inddrivelse af tilgodehavender fra udenlandske virksomheder i andre EU-lande.

6. ID-kort til al vandrende arbejdskraft, hvor i oplysninger om sociale sikringsforhold, hvem der er arbejdsgiver og hvor man er skattepligtig skal indgå.

7. Oplysningsarbejde overfor vandrende arbejdskraft om rettigheder ift. løn- og ansættelsesvilkår, overenskomst, overarbejdsbetaling, m.m., når de ankommer til et andet land for at udføre arbejdsopgaver.

8. Øget bevilling til skat, politi og arbejdstilsynet, til at føre kontrol med udstationerende virksomheder og cabotagekørsel i Danmark.

9. Intensivering af kontrolarbejdet vedrørende vikar- og ”arme/ben”-virksomheders reelle ansættelsesforhold.

10. ILO-konventionerne indføres som en del af EU's grundrettigheder.

Gunde Odgaard er kandidat til Europaparlamentet (A)